Legalismen blev ligesom konfucianismen udviklet for at løse de problemer der opstod under de krigende staters periode. Men den havde et radikalt anderledes menneskesyn end konfucianismen. De fleste politiske ideologier starter med et grundlæggende menneskesyn. I liberalismen er det at vi er grundlæggende individualistiske, mens det i socialismen er at vi er grundlæggende kollektivistiske, i demokratismen er det at vi er kloge og ansvarlige nok til at styre os selv, mens det i autokratismen er at vi har brug for en leder, i konfucianismen siger man at mennesker grundlæggende er gode, mens man i legalismen siger at vi grundlæggende er onde. Fordi legalismen mener at menneskeheden grundlæggende er ond, mener den at vi har brug for en stærk centraliseret magt, til at holde os i skak. Denne tanke udviklede sig til noget der kan ligne totalitarisme på oldkinesisk.
En bragende succes!
Det er svært at sige hvem der grundlagde legalismen, da noget kunne tyde på at legalismen bare voksede naturligt frem, da de kinesiske stater begyndte at blive styret af bureaukrater. Det kan blandt andet være derfor den ikke fik noget egentligt navn før han-dynastiet (206 f.kr - 220 e.kr.). Legalismens mest fremmelige tænker var en mand med mange talenter, og var også født under en heldig stjerne, for han var i familie med staten Hans kongefamilie. Nogen siger endda han var fyrstens fætter, men som alle andre ting der skete for længe siden er det svært hverken at være sikker på. Men i Kina er det slægtsnavnet der kommer først, og personnavnet der kommer sidst, så noget tyder på han var i familie med fyrsten på en eller anden måde. Det var Han Fei, der skrev mest ekstensivt om legalismens idéer, og ham der fik overbevist Qin Shi Huangdi, om at han burde gøre den til sin officielle statsfilosofi. Hvorfor legalismen havde sådan en tiltrækningskraft på en ond despot som fyrsten af Qin, den første kejser af et samlet Kina er ikke svært at forstå. Hvorimod konfucianismen opfordrer til at fyrsten leder gennem sine ministre, opfordrer legalismen til at fyrsten skal ansætte dumme og inkompetente ministre, og sørge for at de kun ved hvad fyrsten synes de skal vide, således at han altid kan have kontrol med dem. Ifølge legalismen skal al politisk magt og kontrol være hos fyrsten, således at han altid kan holde sin befolkning i skak. Legalismen opfordrer desuden til at man straffer lovbrydere hårdt. Her følger en grundlæggende forklaring af de tre grundlæggende legalistiske begræber:
Shi/勢
For enhver hersker er det vigtigere end noget andet at besidde shi, og at kunne manipulere den så godt som muligt. Et tilsvarende vestligt begreb kunne være magt, eller autoritet. Der er ingen der er født med den, og ingen der har den naturligt. Men ved blandt andet at have kendskab til hvad folk tror og tænker, og ved at sørge for at de frygter en så meget at de vil gøre hvad man siger, kan man tage kontrollen over shi, og dermed over staten. Shi er fyrstens karisma, autoritet og magt.
Fa/法
Hvor konfucianismen, der mener at mennesker er grundlæggende gode, siger at man skal regere mennesker gennem ritualer, er legalismen langt mere stringent, og mener at de skal regeres gennem ufravigelige principper, eller love, kaldet fa. Fa, herefter kaldet "loven" for at undgå forvirring, er det som fyrsten leder sin stat med. Loven skal gøres kendt for alle, så der ikke er nogen der er i tvivl om hvad der forventes af dem, og brud på loven skal straffes meget hårdt for at undgå anarki. Dette er faktisk en overraskende vestlig-lydende tanke, om at folk skal regeres af loven, ikke af mennesker. Hvis bare loven bliver holdt i hævd, kan selv en svag fyrste holde fast ved magten.
Shu/術
Shu er tæt forbundet med shi, da shu er den måde som fyrsten manipulerer med shi på. Ved for eksempel at sørge for at hans embedsmænd og ministre aldrig er helt sikker på hvad deres ansvarsområder er, og aldrig ved mere end højest nødvendigt kan fyrsten sørge for at de aldrig får shi nok til at vælte ham. Han kan sørge for at de ikke ved hvem andre end ham der har shi, eller magt, således at de ikke kan konspirere mod ham, og han kan gøre det klart for dem at de aldrig må gøre andet end hvad loven byder. Ved hjælp af Shu kan fyrsten holde sine embedsmænds onde natur i skak.
Hvad der siden fulgte
Det kan virke underligt at legalismen ikke fortsatte med at være den officielle politiske filosofi hinsides Qin-dynastiet, når det var en filosofi der så tydeligt favoriserede herskeren. En del af grunden kunne være at legalismen havde fejlet totalt. Folket blev ikke lykkeligere, og ved at samle magten hos én mand løb man en meget stor risiko. Qin Shi Huangdi, havde nemlig vist sig at være en sindssyg despot der både havde slået sine små halvbrødre ihjel, og tvunget sin befolkning til at bygge den første kinesiske mur, hvilket mange, rigtigt mange endte med at dø af.
Noget tyder dog på at legalistiske tanker sneg sig ind i konfucianismen, den officielle statsfilosofi indtil revolutionen i 1911, og der fortsatte med at have indflydelse på Kinas herskere.
 |
| Han Fei(韓非), legalismens mest fremmelige tænker (281 - 233 f.kr.) |
Det er svært at sige hvem der grundlagde legalismen, da noget kunne tyde på at legalismen bare voksede naturligt frem, da de kinesiske stater begyndte at blive styret af bureaukrater. Det kan blandt andet være derfor den ikke fik noget egentligt navn før han-dynastiet (206 f.kr - 220 e.kr.). Legalismens mest fremmelige tænker var en mand med mange talenter, og var også født under en heldig stjerne, for han var i familie med staten Hans kongefamilie. Nogen siger endda han var fyrstens fætter, men som alle andre ting der skete for længe siden er det svært hverken at være sikker på. Men i Kina er det slægtsnavnet der kommer først, og personnavnet der kommer sidst, så noget tyder på han var i familie med fyrsten på en eller anden måde. Det var Han Fei, der skrev mest ekstensivt om legalismens idéer, og ham der fik overbevist Qin Shi Huangdi, om at han burde gøre den til sin officielle statsfilosofi. Hvorfor legalismen havde sådan en tiltrækningskraft på en ond despot som fyrsten af Qin, den første kejser af et samlet Kina er ikke svært at forstå. Hvorimod konfucianismen opfordrer til at fyrsten leder gennem sine ministre, opfordrer legalismen til at fyrsten skal ansætte dumme og inkompetente ministre, og sørge for at de kun ved hvad fyrsten synes de skal vide, således at han altid kan have kontrol med dem. Ifølge legalismen skal al politisk magt og kontrol være hos fyrsten, således at han altid kan holde sin befolkning i skak. Legalismen opfordrer desuden til at man straffer lovbrydere hårdt. Her følger en grundlæggende forklaring af de tre grundlæggende legalistiske begræber:
 |
| Kunstneren Ai Weiwei. En mand der klart udfordrer den nuværende kinesiske regerings shi. |
Shi/勢
For enhver hersker er det vigtigere end noget andet at besidde shi, og at kunne manipulere den så godt som muligt. Et tilsvarende vestligt begreb kunne være magt, eller autoritet. Der er ingen der er født med den, og ingen der har den naturligt. Men ved blandt andet at have kendskab til hvad folk tror og tænker, og ved at sørge for at de frygter en så meget at de vil gøre hvad man siger, kan man tage kontrollen over shi, og dermed over staten. Shi er fyrstens karisma, autoritet og magt.
Fa/法
Hvor konfucianismen, der mener at mennesker er grundlæggende gode, siger at man skal regere mennesker gennem ritualer, er legalismen langt mere stringent, og mener at de skal regeres gennem ufravigelige principper, eller love, kaldet fa. Fa, herefter kaldet "loven" for at undgå forvirring, er det som fyrsten leder sin stat med. Loven skal gøres kendt for alle, så der ikke er nogen der er i tvivl om hvad der forventes af dem, og brud på loven skal straffes meget hårdt for at undgå anarki. Dette er faktisk en overraskende vestlig-lydende tanke, om at folk skal regeres af loven, ikke af mennesker. Hvis bare loven bliver holdt i hævd, kan selv en svag fyrste holde fast ved magten.
Shu/術
Shu er tæt forbundet med shi, da shu er den måde som fyrsten manipulerer med shi på. Ved for eksempel at sørge for at hans embedsmænd og ministre aldrig er helt sikker på hvad deres ansvarsområder er, og aldrig ved mere end højest nødvendigt kan fyrsten sørge for at de aldrig får shi nok til at vælte ham. Han kan sørge for at de ikke ved hvem andre end ham der har shi, eller magt, således at de ikke kan konspirere mod ham, og han kan gøre det klart for dem at de aldrig må gøre andet end hvad loven byder. Ved hjælp af Shu kan fyrsten holde sine embedsmænds onde natur i skak.
Hvad der siden fulgte
Det kan virke underligt at legalismen ikke fortsatte med at være den officielle politiske filosofi hinsides Qin-dynastiet, når det var en filosofi der så tydeligt favoriserede herskeren. En del af grunden kunne være at legalismen havde fejlet totalt. Folket blev ikke lykkeligere, og ved at samle magten hos én mand løb man en meget stor risiko. Qin Shi Huangdi, havde nemlig vist sig at være en sindssyg despot der både havde slået sine små halvbrødre ihjel, og tvunget sin befolkning til at bygge den første kinesiske mur, hvilket mange, rigtigt mange endte med at dø af.
Noget tyder dog på at legalistiske tanker sneg sig ind i konfucianismen, den officielle statsfilosofi indtil revolutionen i 1911, og der fortsatte med at have indflydelse på Kinas herskere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar