Jeg har besluttet mig for at skrive et indlæg hver dag. Men idag glippede den lidt. Heldigvis har jeg skrevet ting på internettet tidligere, blandt andet dette. Jeg undskylder til alle der har læst det før, og som er blevet skuffede, men minder om at studerende har travlt, især på universitetet. Til gengæld har jeg puttet billeder ind.
Grunden til at jeg har valgt at kalde denne "Artikel" det navn den har fået er at jeg længe har haft et bette man-crush på den franske filosof Jean-Paul Sartre, og at jeg synes det er mægtigt flatterende at kalde kvindfolk for "det smukke køn". Så, nu har jeg vidst fået skrevet mit forord, så nu skal der boller på suppen!
Hvorfor var Sartre så fucking awesome?
Dette er et spørgsmål som jeg vil gætte på at sartre mangt en gang har spurgt sig selv om, og der er ikke noget entydigt svar. Lige meget hvilket billede du får i hovedet når jeg skriver 'fransk intellektuel', så er det sikkert ikke en type som Sartre, der ellers er blevet den mest omtalte franske intellektuelle nogensinde siden Descartes, men i modsætning til Descartes ser man aldrig nogen billeder af Sartre. Hvorfor ikke?
Fordi Sartre i modsætning til de fleste der læser dette faktisk havde en fornuftig grund til at tvivle på hans seksuelle tiltrækningskraft. Ganske vidst var hans penis ikke mindre end så mange andres, men han havde tilgengæld svømmende kuglerunde fiskeøjne, der aldrig kikkede i samme retning, og han var så lav at han var nødt til at købe en elefantfod for at kunne klappe sin kæreste på røven!
Men det særlige ved Sartre, er at han ikke ikke lod sig gå på, på trods af at han lignede den ufærdige prototype til Disneys Quasimodo, og jeg tror faktisk det var en del af grunden til at han var så helt enormt succesfuld med kvinder.
Sartre siger: "Opfør dig selvsikkert!"
Sartre var fransk, og derfor selvfølgelig også lidt af en douchebag. Men jeg vil ikke fortælle dig at du skal være hverken fransk eller en douchebag for at få kvinder, men du skal have en af de kvaliteter som alle franskmænd og alle douchebags har tilfælles; selvtillid.
En douchebag bliver ikke genert sammen med piger ligesom os andre, på en eller anden måde ser han det som gudgiven at alle "kællinger" (for at bruge et douche-ord) skal være helt vilde med ham.
Piger kan faktisk godt lide flinke fyre, men de ender tit med at gå hjem med de klamme solbrune vellugtende røvhuller med de svulmende muskler, fordi selvtillid er nogenlunde ligeså sexet for piger som stort set alt andet er for mænd (ja, jeg sagde det, mænd er sluts!)
Men læg mærke til at jeg skrev "opfør dig selvsikkert", ikke "vær selvsikker", for det er nemlig så godt som umuligt at blive selvsikker på ingen tid, lige meget hvad bladene siger. Men heldigvis har adfærdspsykologer påvist at hvis man bare opfører sig på en bestemt måde, så vil man også efter et stykke tid blive på den måde man opfører sig. Så glem din nervøsitet så godt som du kan, og spring ud i det med krummet hals, før eller siden vil det blive en refleks at tale naturligt og selvsikkert med piger.
Gordon Ramsay siger: "HAVE SOME FUCKING PASSION, FOR GOD'S SAKE!!"
Piger kan godt lide at have respekt for deres kærester, og de kan også godt lide at kunne se op til dem, på en eller anden måde. Det er derfor musikere har så mange groupies , og Twillight blev en bestseller, på trods af at sproget er prætentiøst og plottet først begynder firehundrede sider efter vi har fået fastslået at Edward har en perfekt brystkasse, er intelligent, og i det hele taget er det bedste siden ready-made pandekagedej, og at Bella er nogenlunde så nederen som at have en fire-årig i hovedrollen i Die Hard.
En god måde at blive set op til er at være passioneret omkring noget andet end bare punani:
"Punani siger du? Nej tak skat, ikke ligenu. Jeg har en ret stor jødeharpe-solo til mit band som altså skal i kassen først"
Ved at være passioneret omkring f.eks. musik kan du imponere din dame med dine syge riffs, du kan få større selvtillid, og piger bliver altså imponerede over talenter, ligemeget hvad de består i.
Hvad var så Sartres talent, spør du?
Ja, jeg er faktisk glad for du spør, for siden Sartre er min helt og han var intellektuel så var det selvfølgelig at skrive bøger. Men ikke hvilke som helst bøger, nemlig bøger om intet.
Ja, du hørte rigtigt. Sartres hovedværk hedder Væren og Intet, og handler for størstedelen om nøjagtigt ingen verdens ting - og så lige nægtelser selvfølgelig.
Sartre var så passioneret omkring ingenting at de kvinder der var i hans liv aldrig tog ham for givet. De vidste at der bogstaveligt talt var intet der interesserede ham mere end dem, og derfor gjorde de alt for at holde på ham, hvilket bringer mig til mit næste punkt:
Konfutse siger: "Alt er vigtigere end fjabben"
Konfutse er en af mine andre store helte, en historie om ham siger at han engang så en gammel mand ligge på gaden med sine gevandter i uorden. Konfutse slog ham hård i hovedet med sin stav, og råbte "Hele din ungdom har du ikke vidst hvornår du skulle arbejde, vise respekt eller stoppe med at drikke, og nu hvor du er blevet gammel ved du ikke hvornår det er på tide at dø!"
Den slags awesomeness kommer kun én gang med meget store mellemrum!
Hvis du går op til en pige, og med det samme siger, "Gud hvor er du smuk! Jeg har lyst til at gøre ting ved din krop som jeg ikke er sikker på der findes ord for endnu!", så har hun med det samme fundet ud af hvad du er ude på. I stedet bør du lade som om du er interesseret i hende, men ikke så interesseret i hende at du ikke vil kunne skride igen, hvis ikke hun gør sig fortjent til din opmærksomhed.
Piger er vandt til at alle drenge vil brække deres arm på langs, for at få lov til at mærke en halvstiv brystvorte mod deres håndryk i tolv sekunder, så hvis du pludseligt kommer forbi og er selvsikker, passioneret og lidt ligeglad med hvad hun har at tilbyde, så bliver du pludseligt mægtigt spænende.
Fik jeg i øvrigt nævnt at Satre var grim? Her er et smugkik fra da han var ung og smukkest:
Grunden til at jeg har valgt at kalde denne "Artikel" det navn den har fået er at jeg længe har haft et bette man-crush på den franske filosof Jean-Paul Sartre, og at jeg synes det er mægtigt flatterende at kalde kvindfolk for "det smukke køn". Så, nu har jeg vidst fået skrevet mit forord, så nu skal der boller på suppen!
Hvorfor var Sartre så fucking awesome?
Dette er et spørgsmål som jeg vil gætte på at sartre mangt en gang har spurgt sig selv om, og der er ikke noget entydigt svar. Lige meget hvilket billede du får i hovedet når jeg skriver 'fransk intellektuel', så er det sikkert ikke en type som Sartre, der ellers er blevet den mest omtalte franske intellektuelle nogensinde siden Descartes, men i modsætning til Descartes ser man aldrig nogen billeder af Sartre. Hvorfor ikke?
Fordi Sartre i modsætning til de fleste der læser dette faktisk havde en fornuftig grund til at tvivle på hans seksuelle tiltrækningskraft. Ganske vidst var hans penis ikke mindre end så mange andres, men han havde tilgengæld svømmende kuglerunde fiskeøjne, der aldrig kikkede i samme retning, og han var så lav at han var nødt til at købe en elefantfod for at kunne klappe sin kæreste på røven!
Men det særlige ved Sartre, er at han ikke ikke lod sig gå på, på trods af at han lignede den ufærdige prototype til Disneys Quasimodo, og jeg tror faktisk det var en del af grunden til at han var så helt enormt succesfuld med kvinder.
Sartre siger: "Opfør dig selvsikkert!"
Sartre var fransk, og derfor selvfølgelig også lidt af en douchebag. Men jeg vil ikke fortælle dig at du skal være hverken fransk eller en douchebag for at få kvinder, men du skal have en af de kvaliteter som alle franskmænd og alle douchebags har tilfælles; selvtillid.
En douchebag bliver ikke genert sammen med piger ligesom os andre, på en eller anden måde ser han det som gudgiven at alle "kællinger" (for at bruge et douche-ord) skal være helt vilde med ham.
Piger kan faktisk godt lide flinke fyre, men de ender tit med at gå hjem med de klamme solbrune vellugtende røvhuller med de svulmende muskler, fordi selvtillid er nogenlunde ligeså sexet for piger som stort set alt andet er for mænd (ja, jeg sagde det, mænd er sluts!)
Men læg mærke til at jeg skrev "opfør dig selvsikkert", ikke "vær selvsikker", for det er nemlig så godt som umuligt at blive selvsikker på ingen tid, lige meget hvad bladene siger. Men heldigvis har adfærdspsykologer påvist at hvis man bare opfører sig på en bestemt måde, så vil man også efter et stykke tid blive på den måde man opfører sig. Så glem din nervøsitet så godt som du kan, og spring ud i det med krummet hals, før eller siden vil det blive en refleks at tale naturligt og selvsikkert med piger.
Gordon Ramsay siger: "HAVE SOME FUCKING PASSION, FOR GOD'S SAKE!!"
Piger kan godt lide at have respekt for deres kærester, og de kan også godt lide at kunne se op til dem, på en eller anden måde. Det er derfor musikere har så mange groupies , og Twillight blev en bestseller, på trods af at sproget er prætentiøst og plottet først begynder firehundrede sider efter vi har fået fastslået at Edward har en perfekt brystkasse, er intelligent, og i det hele taget er det bedste siden ready-made pandekagedej, og at Bella er nogenlunde så nederen som at have en fire-årig i hovedrollen i Die Hard.
En god måde at blive set op til er at være passioneret omkring noget andet end bare punani:
"Punani siger du? Nej tak skat, ikke ligenu. Jeg har en ret stor jødeharpe-solo til mit band som altså skal i kassen først"
Ved at være passioneret omkring f.eks. musik kan du imponere din dame med dine syge riffs, du kan få større selvtillid, og piger bliver altså imponerede over talenter, ligemeget hvad de består i.
Hvad var så Sartres talent, spør du?
Ja, jeg er faktisk glad for du spør, for siden Sartre er min helt og han var intellektuel så var det selvfølgelig at skrive bøger. Men ikke hvilke som helst bøger, nemlig bøger om intet.
Ja, du hørte rigtigt. Sartres hovedværk hedder Væren og Intet, og handler for størstedelen om nøjagtigt ingen verdens ting - og så lige nægtelser selvfølgelig.
Sartre var så passioneret omkring ingenting at de kvinder der var i hans liv aldrig tog ham for givet. De vidste at der bogstaveligt talt var intet der interesserede ham mere end dem, og derfor gjorde de alt for at holde på ham, hvilket bringer mig til mit næste punkt:
Konfutse siger: "Alt er vigtigere end fjabben"
Konfutse er en af mine andre store helte, en historie om ham siger at han engang så en gammel mand ligge på gaden med sine gevandter i uorden. Konfutse slog ham hård i hovedet med sin stav, og råbte "Hele din ungdom har du ikke vidst hvornår du skulle arbejde, vise respekt eller stoppe med at drikke, og nu hvor du er blevet gammel ved du ikke hvornår det er på tide at dø!"
Den slags awesomeness kommer kun én gang med meget store mellemrum!
Hvis du går op til en pige, og med det samme siger, "Gud hvor er du smuk! Jeg har lyst til at gøre ting ved din krop som jeg ikke er sikker på der findes ord for endnu!", så har hun med det samme fundet ud af hvad du er ude på. I stedet bør du lade som om du er interesseret i hende, men ikke så interesseret i hende at du ikke vil kunne skride igen, hvis ikke hun gør sig fortjent til din opmærksomhed.
Piger er vandt til at alle drenge vil brække deres arm på langs, for at få lov til at mærke en halvstiv brystvorte mod deres håndryk i tolv sekunder, så hvis du pludseligt kommer forbi og er selvsikker, passioneret og lidt ligeglad med hvad hun har at tilbyde, så bliver du pludseligt mægtigt spænende.
Fik jeg i øvrigt nævnt at Satre var grim? Her er et smugkik fra da han var ung og smukkest:
Vær venlig ikke og ordet awesome, det irriterer mig grænseløst.
SvarSlet