Jeg har i min overskrift lavet en lidt kluntet sammentrækning af ordene "fascisme", og "feminisme" hvor en basterdisering af ordet "fis" i øvrigt har sneget sig ind i midten, helt uden at det rigtigt var min intention. Men nu hvor ordet alligevel - sort of - er der, så synes jeg faktisk at det passer meget godt ind. Grunden til min overskrift er trefoldig. For det første er jeg efterhånden meget kritisk overfor feminismen, for det andet ville jeg denne gang gerne have en kort overskrift denne gang, og sammentrækninger er altid kortere end ikke-sammentrækninger, og sidst men ikke mindst har jeg fået lyst til at skrive en kritik af feminismen ligesiden den alt for opblæste "legoskandale".
Feminismen af idag er fis. Den har ikke altid været det, og er det stadig ikke i alle verdens lande, men som den ser ud i det moderne vesten idag, så er den det. Og også potientielt kvindeundertrykkende. Men det kommer jeg til.
Hvor kommer kønsroller fra?
Det har længe været en stor femínistisk kæphest, at kønsrollerne ikke opstår natuligt, som en del af den almindelige udvikling, men er noget som vi er præget til. Mænd har ifølge mange femninistiske teoretikere ikke naturlige anlæg for vold, og kvinder har ikke natulige anlæg for omsorg. Disse kvaliteter er indpræntet i os fra samfundet, og er som sådan næsten "unaturlige".
Personligt er jeg uenig, og tror på at vi fra naturens side er stærkt indflydte i retning af bestemte kønslige handlemønstre. Selvfølgelig betyder dette ikke at jeg tror vi kun bliver indflydt af naturen, men et konservativt gæt fra min side er at naturen betyder 50% af vores kønslige og seksuelle identitet. Jeg mener simpelthen at drenge bliver født med anlæg for vold, piger med anlæg for omsorg, og homoseksuelle med anlæg for homoseksualitet, og ved ikke at lade disse naturlige anlæg blomstre og vokse frit opbygger vi en konflikt mellem individdet, og dets køn.
Kvinder er til for at føde børn - men mænd er til for at dø!
Overskriften ser måske lidt tosset ud, men giver faktisk god mening i forhold til en evolutionær analyse. Kvinder har altid et evolutionært trumfkort i hånden, alene i kraft af at de kan føde børn. Selv i moderne samfund er det sådan, at der dør 3 mænd for hver kvinde i alle aldre, og af alle årsager. Grunden til dette er at mænd fra et evolutionært perspektiv langt fra er ligeså meget værd som kvinder. I et samfund hvor der er alvorlig mangel på mænd, f.eks. på grund af krig kan man stadig effektivt videreføre arten, mens det er langt sværere i et samfund hvor der er flere mænd end kvinder.
Kønspolitisk kan man faktisk gå så langt som at sige at kvinder er ligesom lande med atomvåben, mens mænd kun har konventionelle våben. Dette betyder at kvinder i høj grad kan læne sig tilbage og hygge sig, mens mænd er nødt til at bekymre sig om at "opgradere" sine resourcer, så kvinderne vil være interesserede i at indgå alliancer med dem. Måden man gør dette på er f.eks. ved at blive en stor og respekteret kriger, leder i samfundet, eller blive rig så man kan vise kvinden at hun ikke behøver bekymre sig om alt det afkom hun skal føde én.
Dette er grunden til at de traditionelle kvindefag ofte er langt kortere, f.eks. sygeplejerske, mens mandefag, f.eks. lægegerningen, er lang. Kvinder uddanner sig for at kunne overleve og forsørge deres unger, mens mænd bliver uddannet for fisse- og fisse er ikke billigt!
Feministisk mandeundertrykkelse?
Feminisme er forsøget på at ligestille kønnene, ved udelukkende at fokusere på ét køn, nemlig det kvindelige. Og det paradoksale her er i øvrigt at det ikke lader til at ligestilling virkelig er målet, for overalt hvor forskelsbehanlingen er til kvinders fordel, er der ingen femnister der har nogen problemer. Jeg har allerede fremhævet eksemplet "krig", hvor vi stadig har værnepligt for drenge, og værneret for piger. Andre oplagte eksempler på positiv særbehandling af kvinder er sager om forældremyndighed og kvindekvoter på arbejdsmarkedet.
Derudover er der stadig en udpræget anti-mandlig kultur som ikke én eneste feminist jeg har set har addresseret. Hvad jeg skriver om er her er f.eks. den åbenlyse dobbeltmoral der ligger i at det er okay alle kvinder stikker Jack Sparrow en flad så snart han åbner munden i de populære Pirates of the Caribbean-film, at vold i hjemmet begået mod mænd stadig er noget vi fniser af, at det samme gælder for voldtægt mod mænd, mens vi alle ville få vores brioche galt i halsen hvis Ozzy Osbourne grinede af en kvinde der fik brysterne skåret af, samtidigt med at der knapt er nogen der har hørt om hvordan hans kone jokede om en mand der havde fået skåret pikken af på "The Talk", et TV-program i USA.
Min pointe er selvfølgelig ikke at det er forfædeligt at være mand, men hvis mænd ikke har brug for at have en hel bevægelse i ryggen, så har kvinder det heller ikke.
Den kvindeundertrykkende feminisme?
Når man researcher feminisme springer det meget hurtigt i øjnene på én at der er en rigtig måde at være kvinde på, og en forkert måde at være kvinde på. Rigtige kvinder, dem som feminister klapper på skuldrene, er dem der ikke svarer til samfundets opfattelse af femininitet, og sparker mændene i røven, mens de der opfører sig i overenstemmelse med hvad samfundet opfatter som feminint, får et spark af feministerne.
Problemet her er bare det, at hvis kønsrollerne er medfødte og kvinder virkelig generelt er mere passive, venlige og omsorgsfulde end mænd, så passer den lederstilling som feministerne gerne vil presse ned over deres ører måske slet ikke til deres temperement og deres ønsker. Eksistentialisten og feministen Simone de Beauvoir udtrykte meget klart i sin bog, "det andet køn" at kvinder der havde lyst til at overholde kønsstereotypen og blive hjemme, ikke skulle have lov til det. Ergo er det ikke i feminismen den enkelte kvindes ret selv at definere sin kønslighed, men hun har en pligt til på vegne af bevægelsen at indordne sig dens mål. Dette tilgodeser tydeligvis ikke den enkelte kvinde.
Feminismen af idag er fis. Den har ikke altid været det, og er det stadig ikke i alle verdens lande, men som den ser ud i det moderne vesten idag, så er den det. Og også potientielt kvindeundertrykkende. Men det kommer jeg til.
Hvor kommer kønsroller fra?
Det har længe været en stor femínistisk kæphest, at kønsrollerne ikke opstår natuligt, som en del af den almindelige udvikling, men er noget som vi er præget til. Mænd har ifølge mange femninistiske teoretikere ikke naturlige anlæg for vold, og kvinder har ikke natulige anlæg for omsorg. Disse kvaliteter er indpræntet i os fra samfundet, og er som sådan næsten "unaturlige".
Personligt er jeg uenig, og tror på at vi fra naturens side er stærkt indflydte i retning af bestemte kønslige handlemønstre. Selvfølgelig betyder dette ikke at jeg tror vi kun bliver indflydt af naturen, men et konservativt gæt fra min side er at naturen betyder 50% af vores kønslige og seksuelle identitet. Jeg mener simpelthen at drenge bliver født med anlæg for vold, piger med anlæg for omsorg, og homoseksuelle med anlæg for homoseksualitet, og ved ikke at lade disse naturlige anlæg blomstre og vokse frit opbygger vi en konflikt mellem individdet, og dets køn.
 |
| Hvis mænd undertrykker kvinder, hvorfor er det så ikke dem der dør i krig? |
Overskriften ser måske lidt tosset ud, men giver faktisk god mening i forhold til en evolutionær analyse. Kvinder har altid et evolutionært trumfkort i hånden, alene i kraft af at de kan føde børn. Selv i moderne samfund er det sådan, at der dør 3 mænd for hver kvinde i alle aldre, og af alle årsager. Grunden til dette er at mænd fra et evolutionært perspektiv langt fra er ligeså meget værd som kvinder. I et samfund hvor der er alvorlig mangel på mænd, f.eks. på grund af krig kan man stadig effektivt videreføre arten, mens det er langt sværere i et samfund hvor der er flere mænd end kvinder.
Kønspolitisk kan man faktisk gå så langt som at sige at kvinder er ligesom lande med atomvåben, mens mænd kun har konventionelle våben. Dette betyder at kvinder i høj grad kan læne sig tilbage og hygge sig, mens mænd er nødt til at bekymre sig om at "opgradere" sine resourcer, så kvinderne vil være interesserede i at indgå alliancer med dem. Måden man gør dette på er f.eks. ved at blive en stor og respekteret kriger, leder i samfundet, eller blive rig så man kan vise kvinden at hun ikke behøver bekymre sig om alt det afkom hun skal føde én.
Dette er grunden til at de traditionelle kvindefag ofte er langt kortere, f.eks. sygeplejerske, mens mandefag, f.eks. lægegerningen, er lang. Kvinder uddanner sig for at kunne overleve og forsørge deres unger, mens mænd bliver uddannet for fisse- og fisse er ikke billigt!
Feministisk mandeundertrykkelse?
Feminisme er forsøget på at ligestille kønnene, ved udelukkende at fokusere på ét køn, nemlig det kvindelige. Og det paradoksale her er i øvrigt at det ikke lader til at ligestilling virkelig er målet, for overalt hvor forskelsbehanlingen er til kvinders fordel, er der ingen femnister der har nogen problemer. Jeg har allerede fremhævet eksemplet "krig", hvor vi stadig har værnepligt for drenge, og værneret for piger. Andre oplagte eksempler på positiv særbehandling af kvinder er sager om forældremyndighed og kvindekvoter på arbejdsmarkedet.
Derudover er der stadig en udpræget anti-mandlig kultur som ikke én eneste feminist jeg har set har addresseret. Hvad jeg skriver om er her er f.eks. den åbenlyse dobbeltmoral der ligger i at det er okay alle kvinder stikker Jack Sparrow en flad så snart han åbner munden i de populære Pirates of the Caribbean-film, at vold i hjemmet begået mod mænd stadig er noget vi fniser af, at det samme gælder for voldtægt mod mænd, mens vi alle ville få vores brioche galt i halsen hvis Ozzy Osbourne grinede af en kvinde der fik brysterne skåret af, samtidigt med at der knapt er nogen der har hørt om hvordan hans kone jokede om en mand der havde fået skåret pikken af på "The Talk", et TV-program i USA.
Min pointe er selvfølgelig ikke at det er forfædeligt at være mand, men hvis mænd ikke har brug for at have en hel bevægelse i ryggen, så har kvinder det heller ikke.
Når man researcher feminisme springer det meget hurtigt i øjnene på én at der er en rigtig måde at være kvinde på, og en forkert måde at være kvinde på. Rigtige kvinder, dem som feminister klapper på skuldrene, er dem der ikke svarer til samfundets opfattelse af femininitet, og sparker mændene i røven, mens de der opfører sig i overenstemmelse med hvad samfundet opfatter som feminint, får et spark af feministerne.
Problemet her er bare det, at hvis kønsrollerne er medfødte og kvinder virkelig generelt er mere passive, venlige og omsorgsfulde end mænd, så passer den lederstilling som feministerne gerne vil presse ned over deres ører måske slet ikke til deres temperement og deres ønsker. Eksistentialisten og feministen Simone de Beauvoir udtrykte meget klart i sin bog, "det andet køn" at kvinder der havde lyst til at overholde kønsstereotypen og blive hjemme, ikke skulle have lov til det. Ergo er det ikke i feminismen den enkelte kvindes ret selv at definere sin kønslighed, men hun har en pligt til på vegne af bevægelsen at indordne sig dens mål. Dette tilgodeser tydeligvis ikke den enkelte kvinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar