Viser opslag med etiketten kvindefrigørelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kvindefrigørelse. Vis alle opslag

fredag den 17. februar 2012

#42 Femifiscme

Jeg har i min overskrift lavet en lidt kluntet sammentrækning af ordene "fascisme", og "feminisme" hvor en basterdisering af ordet "fis" i øvrigt har sneget sig ind i midten, helt uden at det rigtigt var min intention. Men nu hvor ordet alligevel - sort of - er der, så synes jeg faktisk at det passer meget godt ind. Grunden til min overskrift er trefoldig. For det første er jeg efterhånden meget kritisk overfor feminismen, for det andet ville jeg denne gang gerne have en kort overskrift denne gang, og sammentrækninger er altid kortere end ikke-sammentrækninger, og sidst men ikke mindst har jeg fået lyst til at skrive en kritik af feminismen ligesiden den alt for opblæste "legoskandale".

Feminismen af idag er fis. Den har ikke altid været det, og er det stadig ikke i alle verdens lande, men som den ser ud i det moderne vesten idag, så er den det. Og også potientielt kvindeundertrykkende. Men det kommer jeg til.


Hvor kommer kønsroller fra?

Det har længe været en stor femínistisk kæphest, at kønsrollerne ikke opstår natuligt, som en del af den almindelige udvikling, men er noget som vi er præget til. Mænd har ifølge mange femninistiske teoretikere ikke naturlige anlæg for vold, og kvinder har ikke natulige anlæg for omsorg. Disse kvaliteter er indpræntet i os fra samfundet, og er som sådan næsten "unaturlige".

Personligt er jeg uenig, og tror på at vi fra naturens side er stærkt indflydte i retning af bestemte kønslige handlemønstre. Selvfølgelig betyder dette ikke at jeg tror vi kun bliver indflydt af naturen, men et konservativt gæt fra min side er at naturen betyder 50% af vores kønslige og seksuelle identitet. Jeg mener simpelthen at drenge bliver født med anlæg for vold, piger med anlæg for omsorg, og homoseksuelle med anlæg for homoseksualitet, og ved ikke at lade disse naturlige anlæg blomstre og vokse frit opbygger vi en konflikt mellem individdet, og dets køn.

Hvis mænd undertrykker kvinder, hvorfor er det så ikke dem der dør i krig?
Kvinder er til for at føde børn - men mænd er til for at dø!

Overskriften ser måske lidt tosset ud, men giver faktisk god mening i forhold til en evolutionær analyse. Kvinder har altid et evolutionært trumfkort i hånden, alene i kraft af at de kan føde børn. Selv i moderne samfund er det sådan, at der dør 3 mænd for hver kvinde i alle aldre, og af alle årsager. Grunden til dette er at mænd fra et evolutionært perspektiv langt fra er ligeså meget værd som kvinder. I et samfund hvor der er alvorlig mangel på mænd, f.eks. på grund af krig kan man stadig effektivt videreføre arten, mens det er langt sværere i et samfund hvor der er flere mænd end kvinder.

Kønspolitisk kan man faktisk gå så langt som at sige at kvinder er ligesom lande med atomvåben, mens mænd kun har konventionelle våben. Dette betyder at kvinder i høj grad kan læne sig tilbage og hygge sig, mens mænd er nødt til at bekymre sig om at "opgradere" sine resourcer, så kvinderne vil være interesserede i at indgå alliancer med dem. Måden man gør dette på er f.eks. ved at blive en stor og respekteret kriger, leder i samfundet, eller blive rig så man kan vise kvinden at hun ikke behøver bekymre sig om alt det afkom hun skal føde én.

Dette er grunden til at de traditionelle kvindefag ofte er langt kortere, f.eks. sygeplejerske, mens mandefag, f.eks. lægegerningen, er lang. Kvinder uddanner sig for at kunne overleve og forsørge deres unger, mens mænd bliver uddannet for fisse- og fisse er ikke billigt!


Feministisk mandeundertrykkelse?

Feminisme er forsøget på at ligestille kønnene, ved udelukkende at fokusere på ét køn, nemlig det kvindelige. Og det paradoksale her er i øvrigt at det ikke lader til at ligestilling virkelig er målet, for overalt hvor forskelsbehanlingen er til kvinders fordel, er der ingen femnister der har nogen problemer. Jeg har allerede fremhævet eksemplet "krig", hvor vi stadig har værnepligt for drenge, og værneret for piger. Andre oplagte eksempler på positiv særbehandling af kvinder er sager om forældremyndighed og kvindekvoter på arbejdsmarkedet.

Derudover er der stadig en udpræget anti-mandlig kultur som ikke én eneste feminist jeg har set har addresseret. Hvad jeg skriver om er her er f.eks. den åbenlyse dobbeltmoral der ligger i at det er okay alle kvinder stikker Jack Sparrow en flad så snart han åbner munden i de populære Pirates of the Caribbean-film, at vold i hjemmet begået mod mænd stadig er noget vi fniser af, at det samme gælder for voldtægt mod mænd, mens vi alle ville få vores brioche galt i halsen hvis Ozzy Osbourne grinede af en kvinde der fik brysterne skåret af, samtidigt med at der knapt er nogen der har hørt om hvordan hans kone jokede om en mand der havde fået skåret pikken af på "The Talk", et TV-program i USA.

Min pointe er selvfølgelig ikke at det er forfædeligt at være mand, men hvis mænd ikke har brug for at have en hel bevægelse i ryggen, så har kvinder det heller ikke.

Den kvindeundertrykkende feminisme?

Når man researcher feminisme springer det meget hurtigt i øjnene på én at der er en rigtig måde at være kvinde på, og en forkert måde at være kvinde på. Rigtige kvinder, dem som feminister klapper på skuldrene, er dem der ikke svarer til samfundets opfattelse af femininitet, og sparker mændene i røven, mens de der opfører sig i overenstemmelse med hvad samfundet opfatter som feminint, får et spark af feministerne.

Problemet her er bare det, at hvis kønsrollerne er medfødte og kvinder virkelig generelt er mere passive, venlige og omsorgsfulde end mænd, så passer den lederstilling som feministerne gerne vil presse ned over deres ører måske slet ikke til deres temperement og deres ønsker. Eksistentialisten og feministen Simone de Beauvoir udtrykte meget klart i sin bog, "det andet køn" at kvinder der havde lyst til at overholde kønsstereotypen og blive hjemme, ikke skulle have lov til det. Ergo er det ikke i feminismen den enkelte kvindes ret selv at definere sin kønslighed, men hun har en pligt til på vegne af bevægelsen at indordne sig dens mål. Dette tilgodeser tydeligvis ikke den enkelte kvinde.

fredag den 13. januar 2012

#24 Er feminister skyld i pigers selvskaderi?

Jeg har i den forgange tid ikke været så flittig til at skrive herinde, og det undskylder jeg. Besøgstallet har også været dalende, og selvom jeg ikke får penge for besøgende betyder det stadig noget for min stolthed, og min bevidsthed om hvor mange jeg når ud til med mit budskab. Jeg har derfor besluttet at forsøge at øge mit månedlige besøgstal, der i dag ligger omkring 200, ved de næste par gange at skrive og argumentere for de af mine holdninger, idéer, eller hypoteser som jeg ved er de mest kontroversielle. Så glæd dig til at læse om hvorfor transseksualitet er en sygdom, hvorfor Tibet er en del af Kina, hvorfor menneskerettighederne måske alligevel ikke er så fantastiske, og hvorfor kommunisme måske trods alt er en god idé. Denne gang spørger jeg forsigtigt ud i luften om feministerne har skadet kvindesagen:

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at rødstrømpebevægelsen har gjort det meget sjovere at være kvinde, og har ændret vores syn på kvinder radikalt. Før feminismen hørte alle kvinder til i hjemmet, når de var gift, og de havde bare at lyde deres mand. I dag har piben dog fået en anden lyd, og der er for feminister intet mere skamfuldt og degraderende end når en kvinde der er fritstillet alligevel vælger at handle i henhold til traditioner og kønsroller, og derfor vier sig for en tid til hjem, børn og lader lederstilling være lederstilling.

For hvor kommer kønsrollerne fra? Havde mænd over hele verden på én gang besluttet sig for at oprette et undertrykkende hegemoni der lænkede kvinderne til børn og køkkener når de langt hellere ville på storvildtjagt, og polarekspeditioner?

Jeg synes personligt at det er usandsynligt at så mange verdenskulturer uafhængigt af hinanden har sagt at hjemmet er kvindens domæne, og at det er der hun har sin plads, og bestemmer. Feminismens store forbrydelse ligger i at den gør det skamfuldt at ville dedikere sig til sin familie og børn, i stedet for en karriere. På et tidspunkt bliver vi nødt til at stoppe op og spørge om de 51% af befolkningen virkelig har lyst til at være topledere i aktieselskaber, eller om vi i stedet skal lade dem være hvor de har selv har lyst.

Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal de kvinder der har ambitionen om at have en lederstilling også have den, især hvis de har talentet, og så videre. Men man er ikke en bedre kvinde eller mere værd bare fordi man har en lederstilling.

Niccolò Machiavelli 1469 - 1527





Den berømte italienske renæssancefilosof Niccolò Machiavelli gav i sin drøftelse af Livius' værker en dobbeltsidet definition af frihed, som jeg godt kan lide, fordi jeg selv har haft det problem med friheden som begreb, at det før Machiavelli forklarede det, var så diffust og abstrakt for mig at jeg ikke fattede hvad det fantastiske ved det var. Machiavelli skriver at frihed på den ene side kan være friheden for andres indblanding, eller frihed til at opnå indflydelse. Indtil videre har kvindebevægelsen forsøgt at frigøre kvinderne ved at følge Machiavellis sidste definition, og derfor lader de ikke kvinderne i fred.

Hvorfor "cutter" drenge ikke?

Cutting er et amerikansk udtryk for når man skærer i sig selv, og det er hovedsageligt piger der gør det. Men hvis virkelig det er samfundets pres, og ambitioner på pigerne vegne der får dem til at cutte, hvorfor gør drenge det så ikke?

Drenge har siden den tidligste stenalder været mindre værd end piger. Dette lyder måske lidt underligt, og endda irrelevant, men når man tænker på at det kun er 5000 år siden vi begyndte at skrive og kun 200 år siden vi for alvor begyndte at bygge fabrikker, så giver det pludseligt bedre mening at analysere ud fra evolutionen, og se hvorfra vi kommer.

Grunden til at mænd ikke er mere værd end kvinder, er simpelthen at vi ikke kan føde børn. Sådan er det. Hvis man har 100 mænd og én kvinde til at fortsætte arten med, så kan vi godt vinke farvel til menneskeheden, men hvis vi har 100 kvinder og to mænd, så ville vi godt kunne slå den ene mand ihjel, uden at det gjorde den store forskel for arten.

Netop det at vi mænd er mindre værd, og det ikke er nogen enorm katastrofe for arten hvis vi dør, kan forklare meget af vores adfærd. Når nu det ikke gør noget at en mand dør alligevel kan evolutionen godt programmere ham til at tage flere chancer, gå i krig og så videre, mens kvinder der er alt for dyrebare har en tendens til ikke at være lykkelige med mindre der er rent i hjemmet - hvor de er.

Men altså har drenge altid været mindre værd end piger, og har skulle bevise deres værd ved at gøre ting. En mand der ikke kunne fange bøfler på savannen var mere værd død, for så kunne man i det mindste spise ham! Mens en kvinde altid var noget værd, alene i kraft af at hun var kvinde, og derfor ikke behøvede at bekymre sig om andres ambitioner på hendes vegne, som i dag.