Viser opslag med etiketten bolig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bolig. Vis alle opslag

fredag den 13. januar 2012

#24 Er feminister skyld i pigers selvskaderi?

Jeg har i den forgange tid ikke været så flittig til at skrive herinde, og det undskylder jeg. Besøgstallet har også været dalende, og selvom jeg ikke får penge for besøgende betyder det stadig noget for min stolthed, og min bevidsthed om hvor mange jeg når ud til med mit budskab. Jeg har derfor besluttet at forsøge at øge mit månedlige besøgstal, der i dag ligger omkring 200, ved de næste par gange at skrive og argumentere for de af mine holdninger, idéer, eller hypoteser som jeg ved er de mest kontroversielle. Så glæd dig til at læse om hvorfor transseksualitet er en sygdom, hvorfor Tibet er en del af Kina, hvorfor menneskerettighederne måske alligevel ikke er så fantastiske, og hvorfor kommunisme måske trods alt er en god idé. Denne gang spørger jeg forsigtigt ud i luften om feministerne har skadet kvindesagen:

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at rødstrømpebevægelsen har gjort det meget sjovere at være kvinde, og har ændret vores syn på kvinder radikalt. Før feminismen hørte alle kvinder til i hjemmet, når de var gift, og de havde bare at lyde deres mand. I dag har piben dog fået en anden lyd, og der er for feminister intet mere skamfuldt og degraderende end når en kvinde der er fritstillet alligevel vælger at handle i henhold til traditioner og kønsroller, og derfor vier sig for en tid til hjem, børn og lader lederstilling være lederstilling.

For hvor kommer kønsrollerne fra? Havde mænd over hele verden på én gang besluttet sig for at oprette et undertrykkende hegemoni der lænkede kvinderne til børn og køkkener når de langt hellere ville på storvildtjagt, og polarekspeditioner?

Jeg synes personligt at det er usandsynligt at så mange verdenskulturer uafhængigt af hinanden har sagt at hjemmet er kvindens domæne, og at det er der hun har sin plads, og bestemmer. Feminismens store forbrydelse ligger i at den gør det skamfuldt at ville dedikere sig til sin familie og børn, i stedet for en karriere. På et tidspunkt bliver vi nødt til at stoppe op og spørge om de 51% af befolkningen virkelig har lyst til at være topledere i aktieselskaber, eller om vi i stedet skal lade dem være hvor de har selv har lyst.

Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal de kvinder der har ambitionen om at have en lederstilling også have den, især hvis de har talentet, og så videre. Men man er ikke en bedre kvinde eller mere værd bare fordi man har en lederstilling.

Niccolò Machiavelli 1469 - 1527





Den berømte italienske renæssancefilosof Niccolò Machiavelli gav i sin drøftelse af Livius' værker en dobbeltsidet definition af frihed, som jeg godt kan lide, fordi jeg selv har haft det problem med friheden som begreb, at det før Machiavelli forklarede det, var så diffust og abstrakt for mig at jeg ikke fattede hvad det fantastiske ved det var. Machiavelli skriver at frihed på den ene side kan være friheden for andres indblanding, eller frihed til at opnå indflydelse. Indtil videre har kvindebevægelsen forsøgt at frigøre kvinderne ved at følge Machiavellis sidste definition, og derfor lader de ikke kvinderne i fred.

Hvorfor "cutter" drenge ikke?

Cutting er et amerikansk udtryk for når man skærer i sig selv, og det er hovedsageligt piger der gør det. Men hvis virkelig det er samfundets pres, og ambitioner på pigerne vegne der får dem til at cutte, hvorfor gør drenge det så ikke?

Drenge har siden den tidligste stenalder været mindre værd end piger. Dette lyder måske lidt underligt, og endda irrelevant, men når man tænker på at det kun er 5000 år siden vi begyndte at skrive og kun 200 år siden vi for alvor begyndte at bygge fabrikker, så giver det pludseligt bedre mening at analysere ud fra evolutionen, og se hvorfra vi kommer.

Grunden til at mænd ikke er mere værd end kvinder, er simpelthen at vi ikke kan føde børn. Sådan er det. Hvis man har 100 mænd og én kvinde til at fortsætte arten med, så kan vi godt vinke farvel til menneskeheden, men hvis vi har 100 kvinder og to mænd, så ville vi godt kunne slå den ene mand ihjel, uden at det gjorde den store forskel for arten.

Netop det at vi mænd er mindre værd, og det ikke er nogen enorm katastrofe for arten hvis vi dør, kan forklare meget af vores adfærd. Når nu det ikke gør noget at en mand dør alligevel kan evolutionen godt programmere ham til at tage flere chancer, gå i krig og så videre, mens kvinder der er alt for dyrebare har en tendens til ikke at være lykkelige med mindre der er rent i hjemmet - hvor de er.

Men altså har drenge altid været mindre værd end piger, og har skulle bevise deres værd ved at gøre ting. En mand der ikke kunne fange bøfler på savannen var mere værd død, for så kunne man i det mindste spise ham! Mens en kvinde altid var noget værd, alene i kraft af at hun var kvinde, og derfor ikke behøvede at bekymre sig om andres ambitioner på hendes vegne, som i dag.

lørdag den 12. november 2011

#18 Hvornår bliver man for gammel til at tænke!?

I de fleste kulturer har man stor respekt for ældre. Man rejser sig for dem i bussen, siger "De", og bukker måske endda mens man giver hånd til dem. Men efter jeg for ikke så længe siden flyttede til en lille halvdød flække i det nordjyske er jeg efterhånden blevet mere og mere sikker på at der er to aldre i et menneskes liv hvor det er fuldstændigt clueless. Den ene alder hedder "barndommen", og den anden hedder "alderdommen".

En såkaldt bell curve, eller "klokkekurve", hvor man skal forestille sig at den horisontale linje viser menneskets liv fra fødsel til død, mens den vertikale kurve viser hvor "clueless" man er.
I den landsby jeg bor i er de fleste unge mennesker flyttet væk, og de eneste der er tilbage er vagabonder, folk der ikke har lov til at komme ind i større byer fordi de lugter af møg, folk der synes det er helt okay at drikke en øl til morgenmad til ære for Churchill, og folk der er gamle og lugt svagt af urin. At de er gamle og sidder fast i deres vaner, og minder om dengang landsbyen rent faktisk var beboet af spændende mennesker har jeg ikke noget problem med, men hvordan kan det være at man altid når man er ude at købe ind bliver "fanget" bag en lille ældre tusse der har glemt hvordan et kreditkort virker, insisterer på at betale med check, eller at slå sine egne mønter?
Hør engang gamle kone! Der er klippeformationer der er yngre end dig, du har været husmor i flere tusind år. Du var her da butikken blev bygget! Hvordan fuck kan det så være at du stadig ikke kan finde ud af at bruge den?! Hvorfor kan du ikke finde ud af at betale, og hvorfor er det mig der skal sætte den der lille platicdeler op på rullebåndet for dig? Fucking retardo...






Der er kun én bus der kører igennem min lille idylliske landsby, og så vidt jeg kan se, så har den kørt siden pave Gregorius Den Grusomme brændte sin første kætter. Derfor skulle man tro at landsbyens indbyggere havde styr på den, især dem der kan huske da Gregorius brændte landsbytossen Bent. Men sådan er det selvfølgelig ikke!
Der er altid en eller anden gammel kone der beslutter sig for at betale med sine sammensparede dalere. "Siger du at jeg ikke kan betale sådan her!? Jamen unge mand jeg har jo sparet op siden 1789, thi det var barske tider!". Hør her gamle kone! Du har haft længere tid til at lære det end alle andre, så hvorfor skal vi forklare dig at at den danske stat gik bankerot i 1813, hvordan zonerne virker i offentlig transport, og hvorhen bussen kører? Helt ærligt, gamle kone! - Og nej! Du må ikke snakke med chaufføren mens han kører, læs skiltet!


Det er en velkendt fact at Socially Awkward Penguin trænger til at komme på pension, og netop derfor er han perfekt til at illustrere hvor socialt mangelfulde pensionister i almindelighed er. Et par eksempler: For et par uger siden var jeg på vej i skole med bussen, det var en tidlig morgen, og derfor gabte jeg. Jeg synes ikke selv at jeg har en ulækker mund, og derfor holder jeg mig ikke for munden, hvilket jeg får en meget stram reprimande for fra en gammel kone jeg ikke kender, og som ikke kender mig. Hør her, gamle hejre. Jeg er en voksen fucking mand, og du må ikke tale med fremmede, siger din mor!
En anden gang ventede jeg i busterminalen i den lokale storby, mens jeg gik og drak en grøn slush ice (Because I'm cool like that). Pludseligt er der en gammel kones barnebarn der peger på min lækre slush og spør', "hvad er det?", hvorefter den gamle gubbe resolut svarer "Det er noget ulækkert noget!".  Hallo mosefund, bare fordi du spiste byggryn med gravballemanden giver det dig ikke frikort til at disse mine madvaner!
Et sidste eksempel er byen hvor jeg bor. Den har omkring 1000 indbyggere, og jeg snakker med absolut ingen af dem. Alligevel hilser gamle folk på mig på gaden. Creepy, much? Jeg har det som om jeg ikke engang kan flå en kat længere uden at folk kikker undersøgende på mig fra deres vinduer... O_O

torsdag den 20. oktober 2011

# 13 Halloween

Mange TV-julekalendere handler om en eller anden tosse, der hader julen og vil have den ødelagt. Jeg kan personligt godt lide julen. Man får jo gaver... Men jeg har set mig gal på Halloween. Jeg kan huske da jeg var barn, og for første gang hørte at man ville til at fejre det i Danmark. Dengang slog vi det alle hen, som en underlig gimmick der snart ville passere, men det gjorde den ikke. Derfor har jeg her skrevet tre gode grunde til at tage livet af Halloween i Danmark:

 1. Det handler om penge!


Misforstå mig ret, jeg har intet imod penge - som sådan. Men jeg synes ikke det er et godt fundament for en helligdag. Nej, så har jeg det bedre med at det hele starter som en morsom lille overtro, og så senere bliver finansielt, sådan som det skete med julen. Selvfølgelig skal vi forsøge så godt vi kan på at købe hinandens kærlighed, det giver sig selv. Det er jo det hele vores civilisation er bygget på. Men vi skal gøre det til rette tid, nemlig en tid hvor vi i det mindste kan bilde os selv ind at vi gør det for Jesus' skyld. Jesus smiler i himlen hver gang du giver din kæreste blondetrusser.


 
2. Det er uhyggeligt!

Der er en rød tråd der løber igennem alle danske helligdage, og som gør dem særegen danske. Selvom pizza, kristendommen og stangtennis jo egentligt er udanske, ligesom de fleste af de helligdage vi har overtaget fra romere, og jøder, såsom jul og påske, så er der denne røde tråd der binder dem sammen og gør dem danske. Jeg taler selvfølgelig om hygge! Og her passer halloween bare ikke ind, for ligemeget hvordan man forsøger på at vende eller dreje det, så er halloween altså bare ikke hyggelig - det er uhyggeligt, og derfor kan det aldrig blive en legitim dansk helligdag!






3. Skidtet falder for tæt på min fødselsdag!

Jeg bliver 21, d. 27 oktober. Det er skræmmende tæt på Halloween, der er bare 4 dage senere! Jeg ville ikke have noget imod at have hyggelige julenisser, eller påskekyllinger omkring mig nær min fødselsdag, men hvis jeg ser ét til grotesk smilende græskarhovede, så losser jeg det lige i kæften!

søndag den 16. oktober 2011

#10 Reklamer

En hurtig besked til reklameomdelere:

Jeg er meget beæret over at I tror jeg har købekraften til at købe alt det junk I reklamerer for, men I tager desværre fejl. Jeg er på SU og det er grunden til at jeg blander min mad med savsmuld for at spare penge. Men jeg er da helt bestemt glad for jeres reklamer, og jeg vil også læse dem igennem, hvis I gør en lillebitte tjeneste for mig:

Print jeres reklamer på mere absorberende papir!

tirsdag den 11. oktober 2011

#4 Ketchupkampen

Jeg har tidligere skrevet om hvor glad jeg er for ketchup. Men ketchup er ikke bare ketchup, der er forskel på tingene, og som jeg også skrev dengang (#2), så kunne det være at jeg senere ville vende tilbage til ketchupspørgsmålet og gøre det færdigt. Nu er øjeblikket kommet, hvor ketchuppen skal stå sin prøve. 



Pølseketchup

Dette er ikke den værste form for ketchup der findes, men den virker kun på grillmad. På pasta smager den afskyeligt, det samme med ris og alt andet der ikke først er vendt i friture. Det her er en form for ketchup som jeg hader. Ikke fordi den som sådan er ringe, men fordi den ikke lever op til min definition på ketchup, nemlig en sovs der smager godt på alt, og som kan overdøve smagen af alt. Desværre pølseketchup, selvom du er billigere end de fleste, så kan det ikke blive til mere end en flirt på lune sommeraftener over en grillpølse eller burger.


 Discountketchup

Jeg har købt discountketchup et par gange nu, og hver gang har været en kæmpe skuffelse. Grunden til at jeg bliver ved med at vende tilbage til discounten er at den ligner de "rigtige" ketchupper rigtigt meget på emballagen, og så at den i modsætning til mærkevareketchupperne ikke koster mere end et blowjob. Det generelle problem med discountketchup er at det smager for meget af hvad det er lavet af. Som jeg skrev tilbage i #2, så bryder jeg mig kun om smagen af tomat når den er fortyndet af krydderi og sukker. Sorry, Tomatoes!



Mærkevareketchup

Jeg er meget langt fra at være mærkevareentusiast, som så mange andre. Jeg er ligeglad med om der står Louis Vuitton på min skoletaske, og i modsætning til de fleste andre, så tør jeg godt indrømme at jeg ikke kan smage forskel på Coca Cola og alt det andet læskebras. Hvis hankene i en plastikpose kan bære mine bøger uden at knække, så har jeg intet imod at bruge den som skoletaske, og hvis en flaske cola kun koster 8 kroner, så kan jeg kun sige "skam få den der tænker ilde derom!"

Men... Der er sgu noget helt særligt ved mærkevareketchup som Heinz og Beauvais - især Heinz.
Jeg ved godt at Beauvais produceres i Danmark, og jeg har prøvet at være patriotisk, men Heinz smager bare bedre. Undskyld...

lørdag den 8. oktober 2011

#2 Ketchup! :D

Da jeg besluttede mig for at starte denne her blog, opstillede jeg nogle regler for mig selv, der desværre allerede nu har undergået revision. For det første ville jeg ikke skrive mere end hundrede indlæg, for hvis man skriver mere end hundrede indlæg på en blog, så kommer man alligevel ingen vegne med det. For det andet skulle den være tilgængelig, formidlende og underholdende, så andre end mig selv ville gide at læse den. Og for det tredje, skulle mindst hver andet indlæg være ikke-filosofisk, så jeg ikke ville få hovedpine af at skrive lortet, og andre ikke ville få hovedpine af at læse det.
Derfor skriver jeg nu om ketchup...

Ketchup er en fantastisk garniture, især når man ikke gider, eller kan lave mad - som f.eks. hvis man er en aleneboende ungkarl, som jeg selv. Ketchup smager altid godt, på næsten alting, og det er måske derfor ketchup idag er lidt ufin. Selvom det kræver langt flere ingredienser at lave ketchup, så er det som om pesto langsomt er blevet en lidt "finere" sovs at putte på ens smagløse, og sørgelige pasta. Lad mig være så ligefrem som mulig: Fuck pesto! Det smager som knuste basilikumtestikler i egen olie.

I de første to uger jeg boede alene bestod min kost af tre komponenter. Nøje afstemt.
For det første pasta. En god stabil bund for længerevarende mæthed. Det italienske svar på kartoflen, men uden den helt igennem ulækre smag af kartoffel. For det andet bacon. Baconens fedt og kød er nødvendig for at afstemme et godt måltid mod pastaens rigdom på kulhydrater, og desforuden så smager bacon pisse godt. For det tredje mine grøntsager - det handler jo om at leve sundt! - i tubeform.
Bacon, pasta og ketchup, er det ikke selve definitionen på et velafstemt aftensmåltid til at slutte dagen på?

Jeg bryder mig faktisk ikke synderligt om tomater, til manges overraskelse. Jeg tror det har noget med konsistensen at gøre. Den vandede gelatine minder mig om at bide ned i et øjenæble. Ikke fordi jeg nogensinde har prøvet det, men fordi selve tanken ikke tiltaler mig, så tiltaler tomater mig heller ikke, fordi det er lige netop den tanke jeg får når jeg spiser dem. Bortset fra når de er i ketchupform selvfølgelig.

Hvad er min ynglingsketchup?
- Måske afslører jeg det senere ;)