Viser opslag med etiketten motion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten motion. Vis alle opslag

søndag den 16. oktober 2011

#10 Reklamer

En hurtig besked til reklameomdelere:

Jeg er meget beæret over at I tror jeg har købekraften til at købe alt det junk I reklamerer for, men I tager desværre fejl. Jeg er på SU og det er grunden til at jeg blander min mad med savsmuld for at spare penge. Men jeg er da helt bestemt glad for jeres reklamer, og jeg vil også læse dem igennem, hvis I gør en lillebitte tjeneste for mig:

Print jeres reklamer på mere absorberende papir!

lørdag den 15. oktober 2011

#9 Ushanka

Lad det være sagt med det samme, jeg kan godt lide russere. Jeg afsluttede endda mit første blogindlæg med at opfordre folk til at læse Idioten. Russen har meget at være stolt af, men idag i min lokale Brugs blev jeg mindet om det modefænomen der mere end noget andet modefænomen fra Rusland, er noget russerne kan være stolt af: Ushankaen! 



Jeg har længe haft lyst til at eje en ushanka, men de få gange jeg har set en, har den enten siddet på en gammel mand, der ville dække en skaldet plet, eller haft et 4-cifret prismærke under sig, der langt overgår min finansielle formåen.

Til trods for dette elsker jeg ushankaen. Den er både mandig og praktisk. Jeg ved at mandig og praktisk er så godt som synonymer, når det kommer til beklædning, men for fanden! Ushankaen er det ultimative indenfor praktikalitet og mandighed. Hvad den russiske strækmarch er for den travle mand der ikke har tid til at motionere, det er ushankaen for den kolde og praktiske mandlige mand. Overlad filthuer og højhælede støvler til kvindfolk. Den slags kan man ikke strækmarchere i, og derfor vil vi mandlige mænd ikke høre om det!