# 13 Halloween

Mange TV-julekalendere handler om en eller anden tosse, der hader julen og vil have den ødelagt. Jeg kan personligt godt lide julen. Man får jo gaver... Men jeg har set mig gal på Halloween. Jeg kan huske da jeg var barn, og for første gang hørte at man ville til at fejre det i Danmark. Dengang slog vi det alle hen, som en underlig gimmick der snart ville passere, men det gjorde den ikke. Derfor har jeg her skrevet tre gode grunde til at tage livet af Halloween i Danmark:

 1. Det handler om penge!


Misforstå mig ret, jeg har intet imod penge - som sådan. Men jeg synes ikke det er et godt fundament for en helligdag. Nej, så har jeg det bedre med at det hele starter som en morsom lille overtro, og så senere bliver finansielt, sådan som det skete med julen. Selvfølgelig skal vi forsøge så godt vi kan på at købe hinandens kærlighed, det giver sig selv. Det er jo det hele vores civilisation er bygget på. Men vi skal gøre det til rette tid, nemlig en tid hvor vi i det mindste kan bilde os selv ind at vi gør det for Jesus' skyld. Jesus smiler i himlen hver gang du giver din kæreste blondetrusser.

 
2. Det er uhyggeligt!

Der er en rød tråd der løber igennem alle danske helligdage, og som gør dem særegen danske. Selvom pizza, kristendommen og stangtennis jo egentligt er udanske, ligesom de fleste af de helligdage vi har overtaget fra romere, og jøder, såsom jul og påske, så er der denne røde tråd der binder dem sammen og gør dem danske. Jeg taler selvfølgelig om hygge! Og her passer halloween bare ikke ind, for ligemeget hvordan man forsøger på at vende eller dreje det, så er halloween altså bare ikke hyggelig - det er uhyggeligt, og derfor kan det aldrig blive en legitim dansk helligdag!

3. Skidtet falder for tæt på min fødselsdag!

Jeg bliver 21, d. 27 oktober. Det er skræmmende tæt på Halloween, der er bare 4 dage senere! Jeg ville ikke have noget imod at have hyggelige julenisser, eller påskekyllinger omkring mig nær min fødselsdag, men hvis jeg ser ét til grotesk smilende græskarhovede, så losser jeg det lige i kæften!

#9 Ushanka

Lad det være sagt med det samme, jeg kan godt lide russere. Jeg afsluttede endda mit første blogindlæg med at opfordre folk til at læse Idioten. Russen har meget at være stolt af, men idag i min lokale Brugs blev jeg mindet om det modefænomen der mere end noget andet modefænomen fra Rusland, er noget russerne kan være stolt af: Ushankaen! 

Jeg har længe haft lyst til at eje en ushanka, men de få gange jeg har set en, har den enten siddet på en gammel mand, der ville dække en skaldet plet, eller haft et 4-cifret prismærke under sig, der langt overgår min finansielle formåen.

Til trods for dette elsker jeg ushankaen. Den er både mandig og praktisk. Jeg ved at mandig og praktisk er så godt som synonymer, når det kommer til beklædning, men for fanden! Ushankaen er det ultimative indenfor praktikalitet og mandighed. Hvad den russiske strækmarch er for den travle mand der ikke har tid til at motionere, det er ushankaen for den kolde og praktiske mandlige mand. Overlad filthuer og højhælede støvler til kvindfolk. Den slags kan man ikke strækmarchere i, og derfor vil vi mandlige mænd ikke høre om det!

#8 Global økonomisk ulighed

Jeg er desværre den type menneske, der bliver indigneret, og vred en gang imellem. Ikke sådan lidt, men ret meget. Godt gammeldags bedstefar-rasende, over ungdommen nu til dags, smålige buschauffører, Pia Kjærsgaard, eller som i dette tilfælde den globale økonomiske ulighed. I dag hørte jeg nemlig en forelæsning om økonomisk vækst, og etik der først gennemgik forskellige teorier om hvorvidt økonomisk vækst var mulig/ønskværdig. Men det der for alvor fik mit pis i kog var den statistik jeg viser nedenunder.

Kan det virkelig passe at de rigeste 20% af verdens befolkning skal have 82.7% af verdens samlede indkomst, de 20% af verdens fattigste kun tjener 1.4% af den samlede indkomst?!

Jeg ved at mange højreorienterede, især unge på facebook, ikke har været vild med den nye regering, fordi den ville skabe mere lighed internt i Danmark. Jeg har set mange skrive at det ikke kan passe at man skal straffes for rent faktisk at være flittig, og arbejde. Men "sjovt" nok er der ingen af disse unge, der ville være fræk nok til at sige det samme til en ung mor hvis børn sulter på Afrikas horn. Vi har velstand, ikke fordi vi arbejder hårdere end andre, men fordi vi er født ind i et samfund der gør det muligt, mens andre er født ind i samfund der gjorde det umuligt for dem at blive velstående lige meget hvor flittige de end måtte være. I Danmark har vi ikke længere et proletariat som det Tove Ditlev kom fra, idag bor de i fremmede lande, og derfor er det let at glemme den enorme armod der er grundlaget for vores velstand. Hvis man er nødt til at gå 12 kilometer for at hente en spand vand, eller ens timeløn ikke er høj nok til at kunne købe en kvart banan i et dansk supermarked, så er det umuligt at blive velstående, lige meget hvor flittig og dygtig du er. Og hvilken bitterhed må man ikke også føle hvis man bruger hele dagen på at sy Levi's, men ved man aldrig vil få råd til ét eneste par?

Det mest skræmmende for mig er at det ser ud som om Marx havde ret i sine negative forudsigelser, men ikke i de positive.

Apropos Marx:

 

#6 Drømmen der er Amerika.

Jeg skammer mig ikke over at sige at jeg er amerikansk-sindet. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige at jeg er amerikansk patriot, på trods af at jeg er 100% dansk. Men amerikanerne har glemt noget meget vitalt, nemlig at kritik af ens eget land er en patriotisk handling i et demokrati. Frihedsgudinden har fået en stor bums på næsen, men ingen tør andet end at ignorere den. Det er på tide at en patriot træder til!


For mig er Amerika hverken folket, dets grundlov, eller andre overfladiske ting. For mig er Amerika en drøm om et bedre sted på den anden side af havet med nogle idealer og værdier som vi alle kan være fælles om, selvom det bør være Amerikas rolle at gå forrest. Men det er tungt, meget tungt, og det ville være at narre sig selv at sige at Amerika altid har kunnet leve op til sin rolle - langt fra! Men selv hvis Ku Klux Klan blomstrede i Amerika, slaveri engang var lovligt, og utallige andre grusomheder blev begået i den amerikanske stats navn, så ville det ikke ændre på drømmen der er Amerika. En drøm om et land hvor mennesker var skabt lige, og havde umistelige rettigheder som retten til liv, frihed og jagten på lykken. Og denne fælles drøm blev nedfældet på papir i 1776 af Thomas Jerfferson, og underskrevet af alle 56 af Amerikas grundlæggere, i form af Amerikas Uafhængighedserklæring.
For mig er det dette dokument, og dette dokument alene, der definerer hvad Amerika er. Grundloven kan ændres, og er blevet det flere gange, mens uafhængighedserklæringen ikke bare er en uafhængighedserklæring, men også en formålserklæring, der runger ned gennem historien, og som har ligeså meget vægt nu, som den havde for 200 år siden!

Men det er desværre her problemet ligger. Ikke i uafhængigheden, for Amerika er bestemt uafhængigt, men i formålserklæringen. For uafhængighedserklæringen siger utvetydigt at regeringer indstiftes blandt mennesker, for at beskytte deres rettigheder, ikke for at underlægge sig dem. Men efter terrorangrebet 11. september 2001 begyndte amerikanske politikere desværre pludseligt at ville begrænse befolkningens rettigheder, tilgengæld for et løfte om sikkerhed. Nuvel, man kunne bestemt argumentere for at retten til liv tager forrang over retten til frihed, men det stoppede netop ikke kun dér. Man begyndte også at torturere fanger, på trods at at uafhængighedserklæringen også er en menneskerettighedserklæring, der maner til anstændig behandling af mennesker.

Jeg kunne også skrive en masse om at lobbyisterne har for stor magt i Amerika, og at Obama er alt for svag, og ikke repræsenterer dem der valgte ham, nemlig de progressive i Amerika, godt nok. Jeg kunne også skrive at den nye sygesikringslov ikke er vidtrækkende nok, og at den tilgodeser medicinalindustrien for meget, netop på grund af lobbyernes indflydelse. Men det blegner alt sammen i forhold til Amerikas åbenlyse og dybt tragiske fornægtelse, og syltning af det der er Amerika sjæl. Som Jesus sagde, en mand jeg ved mange amerikanere nærer dyb respekt for: Hvad nytter det hvis du vinder hele verden, men må betale med din sjæl?

Det allersidste ord overlader jeg til Charlie Chaplin: