Jeg skammer mig ikke over at sige at jeg er amerikansk-sindet. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige at jeg er amerikansk patriot, på trods af at jeg er 100% dansk. Men amerikanerne har glemt noget meget vitalt, nemlig at kritik af ens eget land er en patriotisk handling i et demokrati. Frihedsgudinden har fået en stor bums på næsen, men ingen tør andet end at ignorere den. Det er på tide at en patriot træder til!
For mig er Amerika hverken folket, dets grundlov, eller andre overfladiske ting. For mig er Amerika en drøm om et bedre sted på den anden side af havet med nogle idealer og værdier som vi alle kan være fælles om, selvom det bør være Amerikas rolle at gå forrest. Men det er tungt, meget tungt, og det ville være at narre sig selv at sige at Amerika altid har kunnet leve op til sin rolle - langt fra! Men selv hvis Ku Klux Klan blomstrede i Amerika, slaveri engang var lovligt, og utallige andre grusomheder blev begået i den amerikanske stats navn, så ville det ikke ændre på drømmen der er Amerika. En drøm om et land hvor mennesker var skabt lige, og havde umistelige rettigheder som retten til liv, frihed og jagten på lykken. Og denne fælles drøm blev nedfældet på papir i 1776 af Thomas Jerfferson, og underskrevet af alle 56 af Amerikas grundlæggere, i form af Amerikas Uafhængighedserklæring.
For mig er det dette dokument, og dette dokument alene, der definerer hvad Amerika er. Grundloven kan ændres, og er blevet det flere gange, mens uafhængighedserklæringen ikke bare er en uafhængighedserklæring, men også en formålserklæring, der runger ned gennem historien, og som har ligeså meget vægt nu, som den havde for 200 år siden!
Men det er desværre her problemet ligger. Ikke i uafhængigheden, for Amerika er bestemt uafhængigt, men i formålserklæringen. For uafhængighedserklæringen siger utvetydigt at regeringer indstiftes blandt mennesker, for at beskytte deres rettigheder, ikke for at underlægge sig dem. Men efter terrorangrebet 11. september 2001 begyndte amerikanske politikere desværre pludseligt at ville begrænse befolkningens rettigheder, tilgengæld for et løfte om sikkerhed. Nuvel, man kunne bestemt argumentere for at retten til liv tager forrang over retten til frihed, men det stoppede netop ikke kun dér. Man begyndte også at torturere fanger, på trods at at uafhængighedserklæringen også er en menneskerettighedserklæring, der maner til anstændig behandling af mennesker.
Jeg kunne også skrive en masse om at lobbyisterne har for stor magt i Amerika, og at Obama er alt for svag, og ikke repræsenterer dem der valgte ham, nemlig de progressive i Amerika, godt nok. Jeg kunne også skrive at den nye sygesikringslov ikke er vidtrækkende nok, og at den tilgodeser medicinalindustrien for meget, netop på grund af lobbyernes indflydelse. Men det blegner alt sammen i forhold til Amerikas åbenlyse og dybt tragiske fornægtelse, og syltning af det der er Amerika sjæl. Som Jesus sagde, en mand jeg ved mange amerikanere nærer dyb respekt for: Hvad nytter det hvis du vinder hele verden, men må betale med din sjæl?
Det allersidste ord overlader jeg til Charlie Chaplin:
For mig er Amerika hverken folket, dets grundlov, eller andre overfladiske ting. For mig er Amerika en drøm om et bedre sted på den anden side af havet med nogle idealer og værdier som vi alle kan være fælles om, selvom det bør være Amerikas rolle at gå forrest. Men det er tungt, meget tungt, og det ville være at narre sig selv at sige at Amerika altid har kunnet leve op til sin rolle - langt fra! Men selv hvis Ku Klux Klan blomstrede i Amerika, slaveri engang var lovligt, og utallige andre grusomheder blev begået i den amerikanske stats navn, så ville det ikke ændre på drømmen der er Amerika. En drøm om et land hvor mennesker var skabt lige, og havde umistelige rettigheder som retten til liv, frihed og jagten på lykken. Og denne fælles drøm blev nedfældet på papir i 1776 af Thomas Jerfferson, og underskrevet af alle 56 af Amerikas grundlæggere, i form af Amerikas Uafhængighedserklæring.
For mig er det dette dokument, og dette dokument alene, der definerer hvad Amerika er. Grundloven kan ændres, og er blevet det flere gange, mens uafhængighedserklæringen ikke bare er en uafhængighedserklæring, men også en formålserklæring, der runger ned gennem historien, og som har ligeså meget vægt nu, som den havde for 200 år siden!
Men det er desværre her problemet ligger. Ikke i uafhængigheden, for Amerika er bestemt uafhængigt, men i formålserklæringen. For uafhængighedserklæringen siger utvetydigt at regeringer indstiftes blandt mennesker, for at beskytte deres rettigheder, ikke for at underlægge sig dem. Men efter terrorangrebet 11. september 2001 begyndte amerikanske politikere desværre pludseligt at ville begrænse befolkningens rettigheder, tilgengæld for et løfte om sikkerhed. Nuvel, man kunne bestemt argumentere for at retten til liv tager forrang over retten til frihed, men det stoppede netop ikke kun dér. Man begyndte også at torturere fanger, på trods at at uafhængighedserklæringen også er en menneskerettighedserklæring, der maner til anstændig behandling af mennesker.
Jeg kunne også skrive en masse om at lobbyisterne har for stor magt i Amerika, og at Obama er alt for svag, og ikke repræsenterer dem der valgte ham, nemlig de progressive i Amerika, godt nok. Jeg kunne også skrive at den nye sygesikringslov ikke er vidtrækkende nok, og at den tilgodeser medicinalindustrien for meget, netop på grund af lobbyernes indflydelse. Men det blegner alt sammen i forhold til Amerikas åbenlyse og dybt tragiske fornægtelse, og syltning af det der er Amerika sjæl. Som Jesus sagde, en mand jeg ved mange amerikanere nærer dyb respekt for: Hvad nytter det hvis du vinder hele verden, men må betale med din sjæl?
Det allersidste ord overlader jeg til Charlie Chaplin:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar