#27 Dyr - er bare dyr.

Folk har det med at lade deres følelser løbe af med dem. Det er selvfølgelig også fint nok. Gode mennesker bør blive forarget, og jeg bliver selv ofte forarget, måske endda flere gange på samme dag. Men sommetider kan følelserne stille sig i vejen for rationel tænkning, og man kan spilde for meget tid på babysæler, fordi de ser søde ud, og for lidt på de "evindelige afrikanerbørn, der nu igen ikke kan finde ud af at tage vare på sig selv".

Jeg synes desværre vi i vesten bruger alt for mange ressourcer på at bekymre os om hvordan de stakkels dyr har det, mens vi ikke spekulerer for meget på mennesker. Måske er det fordi dyr er mere forsvarsløse, og uskyldige end mennesker, at for små bure til mink, og svinetransporter får os lettere op af sofaen end krig, sult og død blandt mennesker. Måske der det fordi vi i virkeligheden mener at mennesker nok selv har en del i hvad der er kommet over dem, mens dyr i langt højere grad udstråler forsvarsløshed. Mennesker er ansvarlige for deres eget liv, mens vi er ansvarlige for dyrene, så dem tager vi os af først.

Mencius 372 - 289 f.kr.

Den kinesiske filosof Mencius, fortæller i sin bog der er opkaldt efter ham selv, om en ond og tyrannisk despot der regerede et af de mange gamle kinesiske fyrstedømmer. En dag skulle en ny klokke indvies til et tempel, og en tyr skulle ofres og dens blod stænkes på klokken for at helliggøre den til templet. Men fyrsten blev grebet af dyb medlidenhed for tyren der brølede af dødsangst, og inden tempelpræsten kunne hugge kniven i dyrets strube holdt fyrsten hånden op, befalede præsten at stoppe, og sagde at en ged ville være tilstrækkeligt.

"HVAD SAGDE HAN?!"

Fyrsten viste ikke den rette grad af dyd, forståelse, mådehold og rationale. Mens han viste sig som en god og nådig hersker overfor tyren sendte han flere hundrede familier i døden. Men fordi han ikke kunne se dem, ikke kendte dem og intet ville vide af dem var hans hjerte koldt og hårdt. Hvad jeg mener er selvfølgelig ikke at vi i vesten er despoter, og at vi direkte undertrykker andre befolkninger, men ved at lægge større vægt på dyrs velværd end på menneskers tror jeg vi gør en stor fejl. Dyrevelfærd er et luksusproblem, i en verden hvor børn sulter ihjel.

Ville de mælde sig ind i dyrenes beskyttelse?