For nyligt lagde en af mine smukke gode veninder denne video op på sin facebook-væg:
Jeg bemærkede tørt at han for blot fire år siden, i 2008, tæskede sin kæreste i sådan en grad at hun var fuldstændigt ukendelig. Dengang troede faktisk hans karriere ville blive ødelagt af episoden. Men nej, folk elsker ham åbenbart stadig.
Hvad mere kunne han have gjort for at fortjene at blive afskyet??
Folk har det med at lade deres følelser løbe af med dem. Det er selvfølgelig også fint nok. Gode mennesker bør blive forarget, og jeg bliver selv ofte forarget, måske endda flere gange på samme dag. Men sommetider kan følelserne stille sig i vejen for rationel tænkning, og man kan spilde for meget tid på babysæler, fordi de ser søde ud, og for lidt på de "evindelige afrikanerbørn, der nu igen ikke kan finde ud af at tage vare på sig selv".
Jeg synes desværre vi i vesten bruger alt for mange ressourcer på at bekymre os om hvordan de stakkels dyr har det, mens vi ikke spekulerer for meget på mennesker. Måske er det fordi dyr er mere forsvarsløse, og uskyldige end mennesker, at for små bure til mink, og svinetransporter får os lettere op af sofaen end krig, sult og død blandt mennesker. Måske der det fordi vi i virkeligheden mener at mennesker nok selv har en del i hvad der er kommet over dem, mens dyr i langt højere grad udstråler forsvarsløshed. Mennesker er ansvarlige for deres eget liv, mens vi er ansvarlige for dyrene, så dem tager vi os af først.
Mencius 372 - 289 f.kr.
Den kinesiske filosof Mencius, fortæller i sin bog der er opkaldt efter ham selv, om en ond og tyrannisk despot der regerede et af de mange gamle kinesiske fyrstedømmer. En dag skulle en ny klokke indvies til et tempel, og en tyr skulle ofres og dens blod stænkes på klokken for at helliggøre den til templet. Men fyrsten blev grebet af dyb medlidenhed for tyren der brølede af dødsangst, og inden tempelpræsten kunne hugge kniven i dyrets strube holdt fyrsten hånden op, befalede præsten at stoppe, og sagde at en ged ville være tilstrækkeligt.
"HVAD SAGDE HAN?!"
Fyrsten viste ikke den rette grad af dyd, forståelse, mådehold og rationale. Mens han viste sig som en god og nådig hersker overfor tyren sendte han flere hundrede familier i døden. Men fordi han ikke kunne se dem, ikke kendte dem og intet ville vide af dem var hans hjerte koldt og hårdt. Hvad jeg mener er selvfølgelig ikke at vi i vesten er despoter, og at vi direkte undertrykker andre befolkninger, men ved at lægge større vægt på dyrs velværd end på menneskers tror jeg vi gør en stor fejl. Dyrevelfærd er et luksusproblem, i en verden hvor børn sulter ihjel.
Man siger ofte at den ene mands terrorist er den andens frihedskæmper. Men man plejede også at sige at jorden var universets centrum, og at universet kun var så stort som vores solsystem. Men jeg har heldigvis efter omverdenens uretfærdige fordømmelse af PKK lavet en objektiv liste over kendetegn for terrorgrupper. Og det at være på en terrorliste er ikke en del af det!
Lad mig sige det med det samme: Jeg sympatiserer med PKK. Hvis det at sige dette så åbenmundet som jeg nu gør på internettet betyder at jeg kommer til at blive overvåget, så er det helt i orden med mig. Vi har heldigvis endnu ikke indført tanke-kriminalitet i Danmark, og det eneste de kære spioner vil finde er min enorme samling af ballonporno (vi har alle vore små hemmeligheder).
Men nu har jeg knævret nok, her er min liste:
Punkt 1: Terrorister går efter civilister der ikke er direkte ansvarlige i deres kamp. Frihedskæmpere angriber soldater, og mennesker der har direkte ansvar så som politikere.
Både terrorgrupper og frihedskæmpere lægger bomber ud, men frihedskæmpere ringer inden de detonerer dem, så offentligheden har en chance for at redde civile. Terrorister går efter at dræbe så mange civile som muligt, og kan ikke se det moralsk forkastelige i denne idé. En frihedskæmper dræber soldater. Selvfølgelig er det sørgelig når en ung soldat dør, men vi anerkender at hæren er civilsamfundets bolværk og at de der melder sig til at være soldater, melder sig for at forsvare civilisterne, og ikke omvendt. For en soldat er døden en arbejdsrisiko han er bekendt med, mens det for civilisten er en tragedie. Derfor er der enorm forskel på at dræbe en uskyldig civilist og en uskyldig soldat.
Ingen af de mennesker der sad i WTC d. 11. september 2011 var direkte ansvarlig for noget som helst deres land havde bedrevet, som de Al-Qaeda terrorister der selvmorderisk fløj ind i dem var blevet så rasende over. Her er igen en forskel mellem terrorister og frihedskæmpere: Frihedskæmpere likviderer kun de ansvarlige.
Det er helt legitimt at dræbe en premierminister selvom han er civilist, når blot han er direkte ansvarlig for den uretfærdighed man vil rette op på. Selvfølgelig er det beklageligt at man vælger at kæmpe sin kamp med vold og våben, men kampen er legitim når bare den ikke går efter civile uden direkte ansvarlighed.
Du vil nu have spottet at der kun er ét punkt på min liste. Tillykke, det er næsten ligeså let at spotte, som forskellen mellem en terrorist og en frihedskæmper.
Til slut vil jeg bare gerne sige at kurderne var, er, og vil forblive. Længe leve det frie Kurdistan!
Kaldet til Islam har været på TV hele dagen. De virker vrede og vil omvælte det vestlige samfund. Dette er et åbent brev til dem, og alle andre der hellere vil ødelægge end at samarbejde, muslimer eller ikke muslimer.
Kære vrede Muslim
- Og det mener jeg i øvrigt. Du skal vide at de der hader dig kun hader dig fordi de frygter dig. Du skal vide at vi frygter dig, fordi du tror uden at tvivle. Fordi du hellere vil lytte til kolde bøger, end fordømme vold mod dine medmennesker. Vi frygter dig, fordi du hellere vil tjene din gud end dine medmennesker, og fordi du har givet din menneskelighed væk for at tjene ham. Du skal vide at vi frygter dig fordi du tror du forstår livet, når du kun bekymrer dig om hvad der kommer efter det. Vi frygter fordi du tror så stærkt, når vi andre kun har tvivl. Vi frygter dig fordi du tror på våbenmagt, mens vi andre tror på fred. Men mest af alt rygter vi dig, fordi vi tror på demokratiet, og dialogens milde magt. Men det er måske slet ikke nok imod din vrede.
Kære vrede Muslim. Du skal vide at vi ikke hader dig. Vi frygter dig kun, og når du er klar vil vi gerne tage imod dig, så godt vi kan. Men lige nu er vi små og bange, og hvor der er frygt kan der ikke være kærlighed.
