Forskellen mellem den antikke europæiske filosofi i Grækenland, og den moderne filosofi, efter John Dewey. Den antikke filosofi så sin opgave som at finde de uforanderlige, konstante og absolutte fænomener, eller ting, mens den moderne filosofi ser det som sin opgave at finde så uforanderlige, konstante og absolutte processer som den overhovedet kan, for at hjælpe med praktisk videnskabelig analyse. Og også lidt om Kina...
Sokrates var verdens første troll, men fordi han levede før computeren blev opfundet, var han nødt til at finde folk på gaden, som han kunne være uenig med. Sokrates' troll-teknik var at han spillede dum, og bad folk forklare et forholdsvis simpelt begræb, som de fleste mener at de ved noget om, for ham, men når de svarede prikkede han så mange huller i begræbet han kunne, og sommetider tilbød han bedre forklaringer, mens han stadig spillede naiv, og spurgte om ikke dét ville være en bedre måde at sige det på?
I Platons udmærkede værk "Staten", der kan anbefales som en begynderbog for alle der er interesserede i filosofi, diskuterer Sokrates og hans venner på et tidspunkt faglærte, der har lært et håndværk. De bliver hurtigt enige om, at disse mennesker fortjener at indtage den laveste position i deres idealsamfund, fordi pottemageri, tømmerarbejde og så videre tilhører en lavere orden.
I Sokrates' hovede var det faglærte arbejde lavt, fordi det ikke beskæftigede sig med det evige, og uforanderlige, som f.eks. fornuften, filosofien, eller videnskaben.
Den antikke græske verden var kosmos, ikke kaos. Alt var ordnet efter en bestemt orden, og den orden skulle følges. Man var født til at udfylde en bestemt plads, verden var finit og man kunne lære alt at kende. For den antikke græker handlede filosofien om at finde frem til de mange evige og uforanderlige ting i verden. Grækerne troede på at der var en orden der styrede verden, og at man alene ved tankens kraft kunne finde frem til den, ligesom matematik.
Denne tankegang låste meget længe vesten fast intellektuelt, for hvis verden var finit og uforanderlig, så kunne ting kun opdages én gang, og når det var sket, så ville det kun være nødvendig at lære dem udenad fra ham der havde opdaget dem. Personen der havde opdagede tingene var multi-geniet Aristoteles, der undersøgte alt fra hvor mange tænder en hest har, over til den pantetoniske skala i musik:
Umiddelbart lyder det meget fornuftigt at ting kun kan opdages én gang, men denne forkerte tankegang som Aristoteles var en del af holdt ufrivilligt verden tilbage i tusindvis af år.
Man nedbrød langsomt idéen om den uforanderlige verden, til fordel for en verden hvor det eneste uforanderlige er forandringen. Det lyder måske paradoksalt, men det betyder kun at alt forandrer sig, men at det sker efter bestemte processer der kan observeres og analyserers, og som selv er evige. Videnskab handler ikke længere om at opdage ting, eller fænomener, men om at opdage processer. Hvordan dyr udvikler sig, stjerner fødes og kemi i hjernen interagerer. I Staten anbefaler Sokrates at man lader børn studere nattehimlen, fordi stjernebillederne hører blandt det evige, uforanderlige og ordnede kosmos. Det ved vi idag er forkert.
Sjovt nok startede kineserne i den anden pol, men endte som grækerne. Den mest populære af alle de kinesiske filosofier er Daoismen, der siger at sandheden er som vand: Du kan ikke forme en skål med dine hænder og holde sandheden i dem, fordi den er i evig forandring, og altid vil flyde ud mellem hænderne, eller som der står i bogen Daodejing af Lao Zi: "Den sandhed der kan fortælles er ikke den evige sandhed". Denne idé udtrykkes bedst i et af verdens mest genkendelige religiøse symboler, nemlig Taiji-symbolet ovenfor, der viser det "højeste ultimative" (på kinesisk Taiji) nemlig hvordan de to modsætninger Ying og Yang altid er i bevægelse.
Desværre er udenadslære en stor del af den kinesiske kultur, alene på grund af deres skriftsystem, hvor hvert "bogstav" er ét ord, så for at lære at læse kinesisk kræver det at man lærer så mange som halvtredstusind tegn udenad. Derfor blev det sådan at hvis man gerne ville anses for at være en lært mand i Kina, så lærte man de gamle vises værker udenad, så man kunne lære dem udenad, ligesom Maos Lille Røde.
Som Konfucius sagde: "Den der altid følger i andres fodspor kommer aldrig foran!"
Sokrates var verdens første troll, men fordi han levede før computeren blev opfundet, var han nødt til at finde folk på gaden, som han kunne være uenig med. Sokrates' troll-teknik var at han spillede dum, og bad folk forklare et forholdsvis simpelt begræb, som de fleste mener at de ved noget om, for ham, men når de svarede prikkede han så mange huller i begræbet han kunne, og sommetider tilbød han bedre forklaringer, mens han stadig spillede naiv, og spurgte om ikke dét ville være en bedre måde at sige det på?
I Platons udmærkede værk "Staten", der kan anbefales som en begynderbog for alle der er interesserede i filosofi, diskuterer Sokrates og hans venner på et tidspunkt faglærte, der har lært et håndværk. De bliver hurtigt enige om, at disse mennesker fortjener at indtage den laveste position i deres idealsamfund, fordi pottemageri, tømmerarbejde og så videre tilhører en lavere orden.
I Sokrates' hovede var det faglærte arbejde lavt, fordi det ikke beskæftigede sig med det evige, og uforanderlige, som f.eks. fornuften, filosofien, eller videnskaben.
Den antikke græske verden var kosmos, ikke kaos. Alt var ordnet efter en bestemt orden, og den orden skulle følges. Man var født til at udfylde en bestemt plads, verden var finit og man kunne lære alt at kende. For den antikke græker handlede filosofien om at finde frem til de mange evige og uforanderlige ting i verden. Grækerne troede på at der var en orden der styrede verden, og at man alene ved tankens kraft kunne finde frem til den, ligesom matematik.
Denne tankegang låste meget længe vesten fast intellektuelt, for hvis verden var finit og uforanderlig, så kunne ting kun opdages én gang, og når det var sket, så ville det kun være nødvendig at lære dem udenad fra ham der havde opdaget dem. Personen der havde opdagede tingene var multi-geniet Aristoteles, der undersøgte alt fra hvor mange tænder en hest har, over til den pantetoniske skala i musik:
Umiddelbart lyder det meget fornuftigt at ting kun kan opdages én gang, men denne forkerte tankegang som Aristoteles var en del af holdt ufrivilligt verden tilbage i tusindvis af år.
Man nedbrød langsomt idéen om den uforanderlige verden, til fordel for en verden hvor det eneste uforanderlige er forandringen. Det lyder måske paradoksalt, men det betyder kun at alt forandrer sig, men at det sker efter bestemte processer der kan observeres og analyserers, og som selv er evige. Videnskab handler ikke længere om at opdage ting, eller fænomener, men om at opdage processer. Hvordan dyr udvikler sig, stjerner fødes og kemi i hjernen interagerer. I Staten anbefaler Sokrates at man lader børn studere nattehimlen, fordi stjernebillederne hører blandt det evige, uforanderlige og ordnede kosmos. Det ved vi idag er forkert.
Sjovt nok startede kineserne i den anden pol, men endte som grækerne. Den mest populære af alle de kinesiske filosofier er Daoismen, der siger at sandheden er som vand: Du kan ikke forme en skål med dine hænder og holde sandheden i dem, fordi den er i evig forandring, og altid vil flyde ud mellem hænderne, eller som der står i bogen Daodejing af Lao Zi: "Den sandhed der kan fortælles er ikke den evige sandhed". Denne idé udtrykkes bedst i et af verdens mest genkendelige religiøse symboler, nemlig Taiji-symbolet ovenfor, der viser det "højeste ultimative" (på kinesisk Taiji) nemlig hvordan de to modsætninger Ying og Yang altid er i bevægelse.
Desværre er udenadslære en stor del af den kinesiske kultur, alene på grund af deres skriftsystem, hvor hvert "bogstav" er ét ord, så for at lære at læse kinesisk kræver det at man lærer så mange som halvtredstusind tegn udenad. Derfor blev det sådan at hvis man gerne ville anses for at være en lært mand i Kina, så lærte man de gamle vises værker udenad, så man kunne lære dem udenad, ligesom Maos Lille Røde.
Som Konfucius sagde: "Den der altid følger i andres fodspor kommer aldrig foran!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar