#31 Generel indføring i kinesisk filosofi, og hvordan jeg vil skrive om den

Kina er et stort land, med en uendelig rig historie og kultur. Derfor vil det være nødvendigt for mig at skære meget fra, når jeg skriver om den kinesiske historie, kultur, tankegang og skriftsprog. Desuden kræver meget af hvad jeg senere vil skrive om, at man har en basal forståelse af emnet "Kina". Det er det, som jeg her vil forsøge at give, på en måde der dog er så letfordøjelig, at den vil egne sig til internettet. Noget af hvad jeg her skriver vil dog måske allerede være kendt for nogen, da jeg vil forsøge at skrive så bredt og forståeligt at den gennemsnitlige "tivolikineser", dvs. ham eller hende der ved lige nøjagtigt meget lidt om Kina vil kunne følge med, uden at blive forvirret. Det her indlæg er hvor jeg vil formidle det alfabet, der gør at man senere vil kunne læse for alvor.

De krigende staters periode 475 - 221 f.kr.

Kinas historie

Kinas tidligste historie, er ligesom Danmarks historie præget af myter og legender. Men disse myter om særlige konger og kejsere, der regerede landet i en gylden periode for flere tusind år siden prægede meget længe den kinesiske tankegang. Tanken om at genoprette en mytisk fortid hvor alle var lykkelige har været drivkræften bag næsten alle filosofiske retninger af den kinesiske filosofi, og giver den kinesiske filosofi en helt særlig politisk og praktisk sans, der ikke altid fandtes i Europa.

Det var i de krigende staters periode at filosofien for alvor slog rod i Kina. Selvfølgelig havde der været tanker før denne periode, men de havde ikke karakter af direkte filosofi. Som navnet på perioden antyder, så blev den kinesiske filosofi ikke født ud af en periode af stabilitet og demokrati, sådan som den græske, men i en periode efter Zhou-dynastiet (1045 - 256 f.kr.) hvor Kina var blevet radbrækket ind i flere små dele der kæmpede bittert efter at få overtaget. Drømmen om en tidligere harmonisk periode fik mange tænkere til at gribe pennen, og nedskrive idéer til hvordan man kunne indrette mere retfærdige samfund, hvor ingen ville have noget at klage over. Andre tog disciple til sig og vandrede rundt i landet, mens andre igen var rådgivere for fyrster i de forskellige riger, og på den måde forsøgte at få deres idéer gennemført.

Til sidst vandt staten Qin (udtales som "chin") overtaget, og det er den som Kina idag er opkaldt efter. Desværre var den første kejser Qin Shi Huangdi enormt bange for døden, og i et forsøg på at holde den for døren indtog han enorme mængder kviksølv, der efterlod ham temmelig... "speciel". Qin-dynastiet, der var ledet efter legalistiske principper, varede derfor kun 15 år, fra 221 - 206 f.kr.

Det efterfølgende Han-dynasti blev ledet efter konfucianistiske principper, og varede fra 206 f.kr. til 220 e.kr. Alle efterfølgende dynastier blev konfucianistisk ledet, lige indtil revolutionen i 1912, hvor den sidste kejser blev væltet.

Laozi, eller "Mester Lao", Daoismens mytiske grundlægger ridende på sin vandbøffel.

Kinesisk religion

Kinas religioner er ofte ikke åbenbaringsreligioner, selvom der har været, og er mindretal af både jøder og muslimer. Fordi der aldrig var en gud der åbenbarede sig for kineserne, var de i høj grad nødt til at sjusse sig frem til hvad guder og ånder ønskede af dem. Derfor har den temmelig diffuse koncept "tian", en meget stor betydning for kineserne. Direkte oversat betyder det "himmel", men tegnet det skrives med lignede oprindeligt en tændstikmand, og det betyder ligeså meget "det ukendte guddommelige, der styrer verden, men som vi ikke har kendskab til", som det betyder den fysiske himmel. Ordet himmel, eller tian, har en helt særlig betydning i den kinesiske kultur, hvilket blandt andet ses ved at den vigtigste plads i Kina er "Den himmelske freds plads", og at konceptet "alt under himlen", er meget vigtigt i den kinesiske storfilm hero. Man taler desuden stadig om at herskere kun har ret til at regere Kina, så længe de har himlens mandat, og i samme sekund himlen viser sin uvilje ved f.eks. at lade høsten slå fejl så er det et godt praj om at herskeren skal tage sig sammen.

Himmelens alter, hvor Ming, og senere Qing kejsere bad til himlen om en god høst én gang om året. Det eneste tidspunkt hvor deres knæ rørte jorden!

Den traditionelle folkelige kinesiske religion ligner på mange måder de hedenske religioner der blandt andet fandtes i Europa før kristendommen kom. Man tilbeder forfædres ånder, og er påpasselig med at udføre ritualer korrekt for ikke at påkalde deres vrede. Flere af de filosofiske systemer og skoler fik også langsomt et religiøst aspekt. Således smeltede daoismen langsomt sammen med den traditionelle kinesiske religion, mens konfucianismen, der oprindeligt ikke var andet end en politisk ideologi, langsomt begyndte at påtage sig religiøse aspekter, efter den nye fremmede religion buddhismen begyndte at blive mere og mere populær blandt samfundets spidser under Tang-dynastiet mellem år 618 og 907. Fordi ingen for alvor var sikre på at deres syn på tingene var det rigtige, var der udbredt religiøs tolerance op igennem Kinas historie.

Forskellige måder kinesisk kan skrives på. Yderst til højre den meget gamle seglskriftsform så kancelliskrift, i midten semi-kursiv, så kursiv, eller "græsstråsskrift", og yders til venstre mingskrift.

Det kinesiske skriftsprog, og hvordan det skrives med latinske bogstaver

Kinesisk skrift hedder "hanzi", og er logografisk, hvilket vil sige at værd eneste tegn er et ord. Skriftsproget blev oprindeligt brugt som spådomsmiddel, hvor forskellige symboler blev snittet ind i et skildpaddeskjold, og smidt på et bål, hvorefter man forudså fremtiden ved at kikke på de revner som den varme ild havde lavet i skjoldet. Den slags skjold er fundet flere tusind steder ved arkæologiske udgravninger, selvom man oprindeligt troede at historier om det var legendariske. Disse oprindelige spådomstegn lignede oprindeligt hvad de skulle forestille i meget høj grad, ganske som hieroglyffer i Egypten, men er sidenhen blevet mere og mere enkle, så de sjældent ligner det de kom fra.

Man taler i dag ofte om at man vil kunne læse kinesisk, hvis man lærer de mest brugte 8000 tegn. Dette er dog en sandhed med visse modifikationer, således at hvis man læser avisoverskriften, "kvinde druknet i jacuzzi", men ikke kender de ualmindelige tegn, såsom "druknet", og "jacuzzi", så får man ikke det vigtigste af budskabet med. Med det sagt, så er de fleste af de mere usædvanlige tegn blot kombinationer af de berømte 8000, således at: 木 der betyder træ bliver til skov når det kombineres med endnu et træ: 林. Der findes selvfølgelig også mere komplekse kombinationer af tegn, såsom:  麻 der består af tegnet for "klippeside", samt to planter, eller træer, og betyder "hamp". Put that in your pipe and smoke it! som amerikanerne siger.

Jeg har besluttet mig for at jeg vil bruge de traditionelle, og mere komplekse skrifttegn, og ikke de simplificerede som man har brugt  i folkerepublikken Kina  siden 50'erne. Grunden til dette er tofoldig. For det første har jeg tænkt mig at skrive om nogen meget gamle idéer, så jeg synes det er mest passende, og for det andet som en taiwanesisk penneveninde jeg havde sagde "de gamle tegn er pænere". I Taiwan, hvis officielle navn er republikken Kina, bruger man stadig de traditionelle tegn, og min veninde svarede af princip ikke på breve der var skrevet på hvad hun kaldte "Mao-skrift".
Jeg har til gengæld besluttet mig for at bruge det kommunistiske "pinyin", når jeg oversætter hanzi-udtale til latinsk. Pinyin er den form for "latinisering", som jeg synes virker bedst, og er mest intuitiv og direkte. Pinyin er bedre end wades-giles, så næste gang din lærer siger "Chiang Kai-shek", kan du uden frygt række din hånd i vejret og sige at kineserne udtaler det Jiang Jieshi! Jeg bruger dog pinyin uden tonalangivelser, mest fordi jeg ikke selv kan kende forskel. Mine latiniseringer, vil i øvrigt alle være fra mandarinsk.

#3 Konstant og forandring

Forskellen mellem den antikke europæiske filosofi i Grækenland, og den moderne filosofi, efter John Dewey. Den antikke filosofi så sin opgave som at finde de uforanderlige, konstante og absolutte fænomener, eller ting, mens den moderne filosofi ser det som sin opgave at finde så uforanderlige, konstante og absolutte processer som den overhovedet kan, for at hjælpe med praktisk videnskabelig analyse. Og også lidt om Kina...

Sokrates var verdens første troll, men fordi han levede før computeren blev opfundet, var han nødt til at finde folk på gaden, som han kunne være uenig med. Sokrates' troll-teknik var at han spillede dum, og bad folk forklare et forholdsvis simpelt begræb, som de fleste mener at de ved noget om, for ham, men når de svarede prikkede han så mange huller i begræbet han kunne, og sommetider tilbød han bedre forklaringer, mens han stadig spillede naiv, og spurgte om ikke dét ville være en bedre måde at sige det på?

I Platons udmærkede værk "Staten", der kan anbefales som en begynderbog for alle der er interesserede i filosofi, diskuterer Sokrates og hans venner på et tidspunkt faglærte, der har lært et håndværk. De bliver hurtigt enige om, at disse mennesker fortjener at indtage den laveste position i deres idealsamfund, fordi pottemageri, tømmerarbejde og så videre tilhører en lavere orden.

I Sokrates' hovede var det faglærte arbejde lavt, fordi det ikke beskæftigede sig med det evige, og uforanderlige, som f.eks. fornuften, filosofien, eller videnskaben.
Den antikke græske verden var kosmos, ikke kaos. Alt var ordnet efter en bestemt orden, og den orden skulle følges. Man var født til at udfylde en bestemt plads, verden var finit og man kunne lære alt at kende. For den antikke græker handlede filosofien om at finde frem til de mange evige og uforanderlige ting i verden. Grækerne troede på at der var en orden der styrede verden, og at man alene ved tankens kraft kunne finde frem til den, ligesom matematik.

Denne tankegang låste meget længe vesten fast intellektuelt, for hvis verden var finit og uforanderlig, så kunne ting kun opdages én gang, og når det var sket, så ville det kun være nødvendig at lære dem udenad fra ham der havde opdaget dem. Personen der havde opdagede tingene var multi-geniet Aristoteles, der undersøgte alt fra hvor mange tænder en hest har, over til den pantetoniske skala i musik:

Umiddelbart lyder det meget fornuftigt at ting kun kan opdages én gang, men denne forkerte tankegang som Aristoteles var en del af holdt ufrivilligt verden tilbage i tusindvis af år.
Man nedbrød langsomt idéen om den uforanderlige verden, til fordel for en verden hvor det eneste uforanderlige er forandringen. Det lyder måske paradoksalt, men det betyder kun at alt forandrer sig, men at det sker efter bestemte processer der kan observeres og analyserers, og som selv er evige. Videnskab handler ikke længere om at opdage ting, eller fænomener, men om at opdage processer. Hvordan dyr udvikler sig, stjerner fødes og kemi i hjernen interagerer. I Staten anbefaler Sokrates at man lader børn studere nattehimlen, fordi stjernebillederne hører blandt det evige, uforanderlige og ordnede kosmos. Det ved vi idag er forkert.

Sjovt nok startede kineserne i den anden pol, men endte som grækerne. Den mest populære af alle de kinesiske filosofier er Daoismen, der siger at sandheden er som vand: Du kan ikke forme en skål med dine hænder og holde sandheden i dem, fordi den er i evig forandring, og altid vil flyde ud mellem hænderne, eller som der står i bogen Daodejing af Lao Zi: "Den sandhed der kan fortælles er ikke den evige sandhed". Denne idé udtrykkes bedst i et af verdens mest genkendelige religiøse symboler, nemlig Taiji-symbolet ovenfor, der viser det "højeste ultimative" (på kinesisk Taiji) nemlig hvordan de to modsætninger Ying og Yang altid er i bevægelse.

Desværre er udenadslære en stor del af den kinesiske kultur, alene på grund af deres skriftsystem, hvor hvert "bogstav" er ét ord, så for at lære at læse kinesisk kræver det at man lærer så mange som halvtredstusind tegn udenad. Derfor blev det sådan at hvis man gerne ville anses for at være en lært mand i Kina, så lærte man de gamle vises værker udenad, så man kunne lære dem udenad, ligesom Maos Lille Røde.

Som Konfucius sagde: "Den der altid følger i andres fodspor kommer aldrig foran!"