# 39 Ja, jeg er en gensplejs!

Jeg tror mange har set kampagnen, og hvis ikke du har set den før, så er der et billede fra den herunder. Brochurer med teksten "er du en gensplejs?", var at finde på alle offentlige biblioteker, hvis ikke den stadig er der. Men selvom jeg så kampagnen flere gange, tog jeg aldrig deres test. Hvorfor ikke? Svaret er simpelt: Fordi jeg er en gensplejs, og er stolt af det! Der er få ting der kan kildre min politiske, etiske og geosociale nerve mere end GMO, og god gammeldags konventionelt landbrug med sprøjtegifte, fabriksproduktion af kød, små bure og massere profit. Jeg ved det er pisse politisk ukorrekt, men jeg tror på det, og her er hvorfor:

For det første er jeg etisk androcentrist. Jeg undskylder ikke for at sige at mennesker er mere værd end alt andet. Hvis du bad mig udrydde en hel dyreart med mine bare næver, bare for ét menneskebarn, så ville jeg gøre det uden at tøve ét eneste sekund, eller i hvert fald give det et godt forsøg. Så meget er menneskeheden værd for mig.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at skrive om hvor meget jeg elsker mennesker, når vi snakker om landbrugsvarer? Well, lad mig introducere dig for min helt:

1914 - 2009. Modtog Nobels fredspris i 1970

Norman Borlaug, reddede flere menneskers liv, end nogen anden person nogensinde, og sandsynligheden taler for at du ikke har hørt om ham! Op igennem halvtredserne og tresserne steg befolkningstallene i Indien og Pakistan eksplosivt, med alvorlig fare for hungersnød til følge. Borlaug så dette problem, og løste det, men måden han gjorde det på skulle blive kontroversiel. Han valgte nemlig at genmodificere en hvedeart, så den ville have højere  ernæringsværdi, og være mere modstandsdygtig.

Inderne og pakistanerne havde nemlig ikke andet end hvad vi i Danmark kalder økologiske landbrug, med lavt udbytte og meget arbejde på grund af manglende mekanisering. Alt var naturligt, ganske som i middelalderen, og sultedøden var en reel risiko hvis høsten slog fejl. Jeg har aldrig selv prøvet at sulte længere end en eftermiddag, men jeg kan ikke forestille mig at det er morsomt, når man f.eks. hører historier om at folk var villige til at spise børn under belejringen af Leningrad eller i Ukraine under holodomor.

Holodomor, betyder "død ved sult", og referer til Stalins overlagte folkemord mod ukrainerne i starten af tredverne, da han stjal deres mad.

 Hvad jeg ikke kan lade være med at spørge mig selv er, om ikke økologi er en luksus, og en romantiske tanke vi ikke har råd til? Ja, her i vesten kan idag eksperimentere med småskøre kure og diæter som veganisme, råkost og økologi, men i andre lande er mad stadig en dybt alvorlig ting, mens det for os bare er endnu et legetøj. Ville vi, hvis vi sultede som dem, virkelig spørge ind til om den mad vi blev tilbudt var genmodificeret eller økologisk? 

#29 Sådan læses bibelen

Jeg skriver det her at tre grunde. For det første fordi min niece for nyligt blev døbt, og jeg lige siden har haft lyst til at skrive noget om bibelsk eksegese, et emne jeg synes er meget spændende. Men fordi hun stadig er for lille til at kunne tale, tror jeg ikke hun ville have meget glæde af hvis jeg skrev noget til hende om det, før om meget meget længe. For det andet fordi jeg er kristen, men gerne vil distancere mig fra de stærkt karikerede idéer om hvad religiøsitet vil sige på internettet, såsom at man ikke på samme tid kan være religiøs og acceptere videnskabelig bevisførelse, eller at Gud er en "skægget mand oppe i himlen". Og sidst men ikke mindst fordi jeg synes det er et enormt vigtigt emne, som jeg synes man skal vide noget om. Helt generelt har bibelen været enormt vigtig for vores civilisation. Historien om Jesus i evangelierne, var historien om et individs kamp mod samfundets uretfærdighed, og da man i 1700-tallet første gang begyndte at opfinde menneskerettigheder var det blandt andet for at "beskytte individet". Jeg har svært ved ikke at se en sammenhæng. 

Bibelen understøtter ikke kreationisme

Det mest vægtige bevis for dette findes i bibelen selv, idet både skabelsesberetningen og Noas ark findes i to versioner. Da det er disse to historier som kreationister oftest forsøger at forsvare en bogstavelig fortolkning af, er det ironisk at bibelen gør dem umulige at forstå bogstaveligt - hvis man ellers gider læse den. Den første skabelsesberetning findes fra kapitel 1 i Første Mosebog - også kaldet Genisis, hvilket betyder "begyndelsen" på græsk, eller "Bereshit" på hebraisk, jødernes sprog, hvilket betyder "i begyndelsen" - indtil kapitel 2, mellem vers fire og fem. Denne skabelsesberetningen er den mest kendte, mens den anden i den kreationistiske litteratur, og deres youtube-film ofte ignoreres. Denne beretning starter med at Gud på første dag skaber himmelen og jorden, mens han på den syvende og sidste dag hviler, og på den måde indstifter den jødiske shabbat.

Den anden skabelsesberetning følger lige efter, og fordi der er en ubrudt glidende overgang mellem de to er der mange der ikke lægger mærke til den.
Denne skabelsesberetning er meget sød, poetisk og næsten barnlig, idet den handler om hvordan Gud først skaber Adam (i modsætning til den første skabelsesberetning hvor Gud skaber ham sidst, "som kronen på værket"), og derefter beder ham navngive alle dyrene for at han ikke skal være ensom, og for at han kan have en hjælper der svarer til ham selv, men efter at han ser at Adam har navngivet alle dyrene, og der stadig ikke er en der svarer til ham selv lader han ham falde i en dyb søvn, og skaber kvinden Eva ud af hans ribben. Yaaaay!

Der findes som sagt også to historier om Noas ark. Først forklarer Gud Noa i kapitel 6 (samme bog) at han skal tage ét par af hvert dyr ind i arken, mens han forklarer ham i kapitel 7, at han skal tage syv par af de rene dyr, og kun ét par af de urene dyr (urene dyr er selvfølgelig dem som jøder ikke må spise, som f.eks. hummere, rejer, grise, insekter, ørne, etc). Denne "lille forskel"viser temmelig tydeligt for mig at bibelen skal læses allegorisk. Apropos:

Historien om Jonas er enten sand, fordi det skete i virkeligheden, eller fordi den fortæller noget om hvordan man skal respektere andre menneskers tankefrihed. Jeg ved godt hvilken form for sandhed jeg foretrækker.

Du får mere ud af bibelen ved at læse den allegorisk

Kapitel 20 i Anden Mosebog ("Exodus" på græsk, hvilket betyder "Udvandringen", eller shemot", der på hebraisk betyder "Navnene ") indledes med disse ord: "Gud talte alle disse ord: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af fangeskabet"". Hvis altså man tager bibelen på ordet, helt bogstaveligt, så kan man altså godt ignorere det der følger, med mindre selvfølgelig man var slave i Egypten engang for længe siden. Men hvorfor overhovedet skrive det ned så? Jeg har aldrig selv fået en personlig besked fra Gud, men jeg tvivler på at jeg ville være nødt til at skrive den ned for at huske den, og selv hvis jeg gjorde ville jeg ikke behøve udgive det i en bog - slet ikke hvis det ikke gjaldt for andre end mig selv og mine venner!

Men både jøder og kristne har valgt at følge de ti bud, selvom de ligesom mig aldrig har været slave i Egypten, fordi de har forstået Guds ord om udfrielsen som noget allegorisk. Et andet praj om at bibelen skal forstås allegorisk er også som nævnt for oven at der findes flere versioner af bibelens historier i bogen selv.

Men hvis man stadig vælger at tage bibelen på sit ord, på den mest direkte måde er der også andre problemer. Bibelen er en bog som det er meningen at skal oplyse din personlige moral, tro og din eksistens. Det kan den umuligt gøre hvis du læser den ligesom du ville læse en matematikbog, eller en historiebog. Du bliver ikke et bedre eller mere behageligt menneske af at tro at verden blev skabt af Gud på syv dage, men du bliver et bedre menneske af at indrømme overfor dig selv at du har fejl og altid at stræbe efter at rette dem.

Bibelen er ikke én bog, men et bibliotek

En anden grund til at biblen ikke skal læses bogstaveligt - og så måske alligevel! Er at den indeholder mange forskellige genrer. Nogle af dem er de mytiske og allegoriske, såsom Første Mosebog, hvorimod andre, som Evangelierne og Kongebøgerne er langt mere historisk beskrivende. Andre igen er breve, andre er ordsprog, mens andre igen er digte. Hver genre skal selvfølgelig læses på sin måde. Du ville ikke få nogen særligt høj karakter i dansk, hvis du læste digte som du læser aviser, eller breve på samme måde som du læser drama. En sjov anekdote som jeg har hørt om puritanerne - en yderliggående protestantisk gruppe, der blandt andet forbød jurier fordi de ikke nævnes i bibelen - var at de simpelthen ikke kunne forstå hvorfor de gamle kloge hoveder havde inkluderet Højsangen i bibelen, et digt der blandt andet indeholder linjer som: "Dine bryster er som hjortekalve, gazelletvillinger, der græsser blandt liljerne".

Den konventionelle holdning til højsangen er at den handler om hjertets længsel mod Gud. Selvom rygterne skal vide at Solomon var lidt af en buk...

Yderligere læsning:

Jødisk eksegese: Talmud Bavli eller De rådvildes lærer.

Kristen: Kirkefædrenes skrifter (kan findes som antologier på biblioteket), eller den Katolske Kirkes Katekismus.

#24 Er feminister skyld i pigers selvskaderi?

Jeg har i den forgange tid ikke været så flittig til at skrive herinde, og det undskylder jeg. Besøgstallet har også været dalende, og selvom jeg ikke får penge for besøgende betyder det stadig noget for min stolthed, og min bevidsthed om hvor mange jeg når ud til med mit budskab. Jeg har derfor besluttet at forsøge at øge mit månedlige besøgstal, der i dag ligger omkring 200, ved de næste par gange at skrive og argumentere for de af mine holdninger, idéer, eller hypoteser som jeg ved er de mest kontroversielle. Så glæd dig til at læse om hvorfor transseksualitet er en sygdom, hvorfor Tibet er en del af Kina, hvorfor menneskerettighederne måske alligevel ikke er så fantastiske, og hvorfor kommunisme måske trods alt er en god idé. Denne gang spørger jeg forsigtigt ud i luften om feministerne har skadet kvindesagen:

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at rødstrømpebevægelsen har gjort det meget sjovere at være kvinde, og har ændret vores syn på kvinder radikalt. Før feminismen hørte alle kvinder til i hjemmet, når de var gift, og de havde bare at lyde deres mand. I dag har piben dog fået en anden lyd, og der er for feminister intet mere skamfuldt og degraderende end når en kvinde der er fritstillet alligevel vælger at handle i henhold til traditioner og kønsroller, og derfor vier sig for en tid til hjem, børn og lader lederstilling være lederstilling.

For hvor kommer kønsrollerne fra? Havde mænd over hele verden på én gang besluttet sig for at oprette et undertrykkende hegemoni der lænkede kvinderne til børn og køkkener når de langt hellere ville på storvildtjagt, og polarekspeditioner?

Jeg synes personligt at det er usandsynligt at så mange verdenskulturer uafhængigt af hinanden har sagt at hjemmet er kvindens domæne, og at det er der hun har sin plads, og bestemmer. Feminismens store forbrydelse ligger i at den gør det skamfuldt at ville dedikere sig til sin familie og børn, i stedet for en karriere. På et tidspunkt bliver vi nødt til at stoppe op og spørge om de 51% af befolkningen virkelig har lyst til at være topledere i aktieselskaber, eller om vi i stedet skal lade dem være hvor de har selv har lyst.

Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal de kvinder der har ambitionen om at have en lederstilling også have den, især hvis de har talentet, og så videre. Men man er ikke en bedre kvinde eller mere værd bare fordi man har en lederstilling.

Niccolò Machiavelli 1469 - 1527

Den berømte italienske renæssancefilosof Niccolò Machiavelli gav i sin drøftelse af Livius' værker en dobbeltsidet definition af frihed, som jeg godt kan lide, fordi jeg selv har haft det problem med friheden som begreb, at det før Machiavelli forklarede det, var så diffust og abstrakt for mig at jeg ikke fattede hvad det fantastiske ved det var. Machiavelli skriver at frihed på den ene side kan være friheden for andres indblanding, eller frihed til at opnå indflydelse. Indtil videre har kvindebevægelsen forsøgt at frigøre kvinderne ved at følge Machiavellis sidste definition, og derfor lader de ikke kvinderne i fred.

Hvorfor "cutter" drenge ikke?

Cutting er et amerikansk udtryk for når man skærer i sig selv, og det er hovedsageligt piger der gør det. Men hvis virkelig det er samfundets pres, og ambitioner på pigerne vegne der får dem til at cutte, hvorfor gør drenge det så ikke?

Drenge har siden den tidligste stenalder været mindre værd end piger. Dette lyder måske lidt underligt, og endda irrelevant, men når man tænker på at det kun er 5000 år siden vi begyndte at skrive og kun 200 år siden vi for alvor begyndte at bygge fabrikker, så giver det pludseligt bedre mening at analysere ud fra evolutionen, og se hvorfra vi kommer.

Grunden til at mænd ikke er mere værd end kvinder, er simpelthen at vi ikke kan føde børn. Sådan er det. Hvis man har 100 mænd og én kvinde til at fortsætte arten med, så kan vi godt vinke farvel til menneskeheden, men hvis vi har 100 kvinder og to mænd, så ville vi godt kunne slå den ene mand ihjel, uden at det gjorde den store forskel for arten.

Netop det at vi mænd er mindre værd, og det ikke er nogen enorm katastrofe for arten hvis vi dør, kan forklare meget af vores adfærd. Når nu det ikke gør noget at en mand dør alligevel kan evolutionen godt programmere ham til at tage flere chancer, gå i krig og så videre, mens kvinder der er alt for dyrebare har en tendens til ikke at være lykkelige med mindre der er rent i hjemmet - hvor de er.

Men altså har drenge altid været mindre værd end piger, og har skulle bevise deres værd ved at gøre ting. En mand der ikke kunne fange bøfler på savannen var mere værd død, for så kunne man i det mindste spise ham! Mens en kvinde altid var noget værd, alene i kraft af at hun var kvinde, og derfor ikke behøvede at bekymre sig om andres ambitioner på hendes vegne, som i dag.

# 20 Lidt om Twilight...

Jeg er en af de få drenge der rent faktisk har læst Twilight. I hvert fald første bog. På engelsk. Jeg ville gerne læse noget - trods alt! Det er faktisk ikke nogen dårligt bog. Men misforstå mig nu ikke. Det er heller ikke nogen god bog. Det er en bog til piger, og den gør sit job helt okay. Det er ligesom porno. Tomme kalorier, tom underholdning, men meget svært at lægge fra sig før man er færdig med det. Helt færdig. Men jeg har faktisk ikke tænkt mig at skrive noget grimt om Twilight. Ikke fordi der ikke er massere af grimme ting man kunne skrive om Twilight, men fordi de ting allerede er sagt af andre, og fordi bøgerne og filmene allerede er succesfulde alligevel. Det er en tabt kamp.

"Det er faktisk en rigtigt dyb og følelsesladet historie, nå! Stephanie Meyer er vor tids Shakespeare... Martin, Martin hvad laver du med den... ARGH?!"

 

 

Hvad jeg har noget imod er fansene, i hvert fald de mest fanatiske af dem. Hvilket vil sige næsten alle. Hos disse mennesker er benhård reaktion nærmest blevet en Lazarus refleks, i hvert fald mindst lige så hjernedød som Lazarus refleksen. For dem der ikke ved hvad Lazarus refleksen er, så er det en af de mest interessante reflekser i hele lægevidenskaben. Ganske som Twilight fans ikke kan vide noget om litteratur, samtidigt med at de mener at Twilight hører blandt stor litteratur, så er hjernedøde også fuldstændigt uvidende om hvad der foregår omkring dem. Men ligesom man kan fremprovokere en reaktion i form af et ugennemtænkt, automatisk og aggressivt svar hvis man pirker en Twilight  fan, sådan kan man også ved at pirke en hjernedød få ham eller hende til at reagere på en måde der næsten får det til at se ud som om han eller hun ikke er en komplet zombie. Hvilket vi selvfølgelig alle ved at både Twilight fanen, og den hjernedøde er. For nyligt udkom i øvrigt den sidste film i serien, og jeg har vidst ikke været helt så god til at holde min kæft som jeg burde...

Demonstration af Lazarus refleksen. 

Advarsel! Ikke for sarte sjæle! 

#16 Hvor er metafysikken?

Er videnskaben idag kommet så langt at det er meningsløst at ville diskutere filosofi? Nej, vel?

Selvom mange i dag kan have svært ved at få øje på det, så er filosofi umulig at komme uden om. Mange ser filosofi som hokus-pokus, og som irrelevant i forhold til videnskaben, hvis erkendelse antages at være så sikker og fast at filosofien idag ikke er andet end et levn fra fortiden. Den sidste dinosaur, der gammel og grå trasker gennem urskoven den har set vokse op omkring sig, og som nu blot leder efter et lunt sted at ligge sig at dø. Vi har internet, informationsvidenskab og vi har nået månen. Der er intet de empiriske videnskaber ikke kan gøre for os, og der er intet spørgsmål de ikke kan forklare. Jeg så sågar en ung mand på et forum jeg frekventerer skrive, "Jeg sætter min lid til videnskaben. Jeg er de 20 %." som svar på en debat om metafysik.

At debatten faktisk var oprettet af en komplet ignorant, og fordrede et punkt i den fysiske verden, der skulle være en art portal ind i en metafysiske verden er irrelevant i forhold til kommentaren. At jeg svarede på den er også irrelevant, og det samme er det at jeg ikke fik noget svar tilbage. Også personens navn er irrelevant. Faktisk er alt irrelevant undtagen kommentaren selv. Så lad os glemme alt andet, og kun analysere kommentaren:

Den udmærkede danske filosof, teolog og debattør K.E. Løgstrup har skrevet et udmærket essay ved navn, "ideologi som fristelse". Heri fremlægger han en hypotese om hvad fanatisme vil sige. I essayet fortæller Løgstrup at han sad i en togkupé, sammen med en politiker der ivrigt diskuterede handelsbalancen og arbejdsløshed, men i togkupéen sidder også en indremissionsk kristen, der fra tid til anden afbryder politikeren og siger, "Det er godt hvad du siger alt sammen, men du glemmer dog Jesus!". Løgstrup fortsætter historien, og giver flere eksempler, f.eks. om en mediciner der udreder forskellige nyrelidelse, mens en marxist afbryder ham og siger at han udelader de sociale betingelser for urinudskillelse.

Løgstrups pointe er, at fanatikeren er den der mener at hans problemstilling er nødvendig at rejse i alle diskussioner. Selvfølgelig kan man spørge hvad Jesus ville gøre ved handelsbalancen, og selvfølgelig kan man sikkert se enorme forskelle i hvordan fattige og rige tisser. På samme måde kan man i en metafysisk debat skrive at man "tror" på videnskaben, ligesom jeg i en debat om kemi kunne spørge deltagerne om de var realister eller anti-realister.
Spørgsmålet er ikke om man kan rejse videnskabelige problemstilinger i en debat om filosofi, eller om man kan rejse filosofiske problemstillinger i en debat om videnskab, men om det er relevant, for netop den debat? Fanatikeren vil sige "ja", og mene at netop det han er fanatisk omkring fortjener at blive behandlet overalt, hele tiden. Han kan ikke komme i tanke om noget fora hvor marxisme, eksistentialisme, videnskab, filosofi, Islam, kristendom, etc. ikke er så relevant at det bør være diskussionens "kronvidne".

Men nok om Løgstrup og fanatisme, for en anden ting man kunne spørge sig selv om, når nogen siger at de "tror" på videnskaben er hvilken videnskab de tror på, og hvilket syn på den de har. Jeg nævnte selv tidligere konflikten mellem realister og anti-realister. Jeg hælder selv mest til anti-realismen, og inden folk hænger sig selv for meget op på selve ordet, så betyder det ikke at jeg ikke lever i virkeligheden. Konflikten ligger mellem om videnskaben beskriver virkeligheden, eller en virkelighed. Dvs. om kvarker virkelig findes, eller om de blot er en adækvat forklaring på hvad vi observerer. En anti-realist vil selvfølgelig ikke sige at anatomi ikke beskriver den virkelige krop, men en af de mest provokerende artikler nogensinde skrevet fordrede faktisk at Tutankhamon ikke kunne være død af tuberkulose, fordi bakterien først blev fundet og beskrevet i 1882. Umiddelbart er det en absurditet, men hvad ville Tut selv have sagt han var død af?

Det er altså åbenbart ikke nødvendigt at vide noget om videnskaben for at kunne sige at man "tror" på den. For når man siger at man tror på den, og ikke filosofien, viser man med det samme en enorm mangel på forståelse af videnskaben. Enhver ateist gør med rette nar af en kristen, hvis denne ikke kender historien bag sin egen religion. Men selvom der er en metafysisk diskussion der raser i selve videnskabens hjerte, så er det åbenbart helt okay at skrive at man "tror" på videnskaben, men ikke på metafysikken.

Jeg kunne skrive mere, men jeg ved ikke om folk vil læse det, og jeg har på fornemmelsen at jeg alligevel vil få et par kommentarer med på vejen.

# 13 Halloween

Mange TV-julekalendere handler om en eller anden tosse, der hader julen og vil have den ødelagt. Jeg kan personligt godt lide julen. Man får jo gaver... Men jeg har set mig gal på Halloween. Jeg kan huske da jeg var barn, og for første gang hørte at man ville til at fejre det i Danmark. Dengang slog vi det alle hen, som en underlig gimmick der snart ville passere, men det gjorde den ikke. Derfor har jeg her skrevet tre gode grunde til at tage livet af Halloween i Danmark:

 1. Det handler om penge!


Misforstå mig ret, jeg har intet imod penge - som sådan. Men jeg synes ikke det er et godt fundament for en helligdag. Nej, så har jeg det bedre med at det hele starter som en morsom lille overtro, og så senere bliver finansielt, sådan som det skete med julen. Selvfølgelig skal vi forsøge så godt vi kan på at købe hinandens kærlighed, det giver sig selv. Det er jo det hele vores civilisation er bygget på. Men vi skal gøre det til rette tid, nemlig en tid hvor vi i det mindste kan bilde os selv ind at vi gør det for Jesus' skyld. Jesus smiler i himlen hver gang du giver din kæreste blondetrusser.

 
2. Det er uhyggeligt!

Der er en rød tråd der løber igennem alle danske helligdage, og som gør dem særegen danske. Selvom pizza, kristendommen og stangtennis jo egentligt er udanske, ligesom de fleste af de helligdage vi har overtaget fra romere, og jøder, såsom jul og påske, så er der denne røde tråd der binder dem sammen og gør dem danske. Jeg taler selvfølgelig om hygge! Og her passer halloween bare ikke ind, for ligemeget hvordan man forsøger på at vende eller dreje det, så er halloween altså bare ikke hyggelig - det er uhyggeligt, og derfor kan det aldrig blive en legitim dansk helligdag!

3. Skidtet falder for tæt på min fødselsdag!

Jeg bliver 21, d. 27 oktober. Det er skræmmende tæt på Halloween, der er bare 4 dage senere! Jeg ville ikke have noget imod at have hyggelige julenisser, eller påskekyllinger omkring mig nær min fødselsdag, men hvis jeg ser ét til grotesk smilende græskarhovede, så losser jeg det lige i kæften!

#11 Hvad er et filosofisk spørgsmål?

Jeg startede den her blog med et metafilosofisk spørgsmål, og dammit!, nu er jeg sgu igang med det igen. På et af de forums som jeg følger på internettet var der for nyligt en fyr der startede en tråd med et spørgsmål i, som af de andre deltagere blev pandet for ikke at være filosofisk, og derfor kategoriseret forkert. Fyren der stillede spørgsmålet er enten verdens største troll, eller også alvorligt mentalt handikappet, så ham er jeg faktisk ikke så interesseret i at snakke om. Men reaktionen på hans tråd fik mig til at tænke.

I virkeligheden er  alle spørgsmål filosofiske på et eller andet plan, men de spørgsmål som vi normalvis anser for at være filosofiske er de spørgsmål der ikke kan besvares med nogen anden metodologi end den filosofiske, dvs. at de kun kan besvares gennem den rationelle tanke, og ikke gennem observation.

Hvad universet er for noget, er et filosofisk spørgsmål, men de fleste ville nok foretrække at en fysiker svarer på det, fordi det kræver at man rent faktisk kikker på universet, i stedet for bare at tænke over det. Hvad filosofi er, er et alene filosofisk spørgsmål, fordi man alene kan svare på det ved at tænke over det. Hvis et barn faldt i en dyb koma, og først vågnede tyve år senere, vil det ikke have kunnet opbygge et svar på hvad universet er for noget, fordi besvarelsen af det spørgsmål kræver at han kunne kikke ud, men han ville godt kunne svare på hvad filosofi er, fordi det spørgsmål kun ville kræve at han var i stand til at tænke rationelt. Chancen for at dette nogensinde vil ske er selvfølgelig meget lille, men det kunne ske.

En anden, og kortere måde at sige det på, er at i den filosofiske metodologi tager rationaliteten præcedens over data, mens data tager præcedens over rationaliteten i alle andre videnskaber. En matematiker kan ikke bedrive matematik uden data i form af tal, en litteraturhistoriker kan ikke bedrive litteraturhistorie uden data i form af litteratur og historie, og Galileo ville ikke som fysiker kunnet have bedrive sin (bogstaveligt talt) banebrydende fysik uden data fra verdensrummet opsamlet gennem sin kikkert. Derimod behøver en filosof ikke rigtig data i nogen form, men ofte kun et spørgsmål, som f.eks. "Hvordan bør data eller information analyseres?"

Her bliver det i øvrigt for alvor interessant. For ingen af de andre videnskaber kan overveje sig selv, uden at blive filosofiske. I samme øjeblik en astrofysiker begynder at ville diskutere metodologi, træder han ud af astrofysikken og ind i filosofien, for intet bjerg af data vil nogensinde kunne fortælle ham hvordan det bør fortolkes på en rationel måde. Selve spørgsmålet om hvad der er en rationel analyse af data, og hvad der ikke er, er et rent filosofisk spørgsmål. Det er ganske vidst et videnskabsfilosofisk spørgsmål, men rationaliteten tager stadig præcedens over data når det skal behandles.

Så for at konkludere: Alle spørgsmål er filosofiske, den eneste forskel er hvor meget de er det.

#5 Revolution!

Jeg er ret interesseret i politik, og hvis ikke det var fordi jeg var så forbandet nærig, så ville jeg sikkert være medlem af Radikale Venstre. Så inspireret af Libyen og de andre arabiske lande er her en lille blog om hvad jeg ville gøre hvis jeg skulle revolutionere Danmark, og gøre det til et bedre sted at leve. -Hvad ville du gøre hvis du havde ét år at regere i? -Hvad jeg ville gøre? Jeg tror jeg ville...

Punkt 1: Afskaffe kongehuset!

Jeg har svært ved at komme i tanke om noget der er mere udemokratisk, end at have udvalgt en familie til at være repræsentanter for et helt land, på baggrund af hvem de er i familie med, i stedet for deres merit. De fleste vil have spottet at damen på billedet ikke er vores dronning, men Storbritanniens, Canadas og Australiens, men hun er ligesom vores hverken god TV, eller en god repræsentant for hvad vi står for i vesten.

Det første jeg ville gøre hvis jeg havde magten i et år skulle være at afskaffe kongehuset, og skrive alle 30 menneskerettigheder ind i vores grundlov, når nu jeg allerede var i gang med redigere den.

Punkt 2: Legalisere narko!

Hvorfor er narko ulovligt? Fordi det er usundt, og vi ikke vil have folk til at tage det. Men selvom vi sikkert alle kan blive enige om at det er usundt at spise slik, kage, drikke alkohol, kaffe og bolle uden kondom, så kan vi ikke forbyde folk at træffe dårlige beslutninger, og hvis folk har lyst til at tage narko så skal de nok få fat på det på alle mulige illegale måder. 90% af alle mennesker er sikkert fornuftige lovlydige borgere, men der er nogen af os, der desværre er nødt til at kikke på verden gennem et narkofilter, og som vil gøre alt for at få det, og dem hjælper vi bestemt ikke ved at smide dem i fængsel. De har sgu problemer nok i forvejen.

Det andet jeg ville gøre hvis jeg havde magten i et år, skulle være at gøre narko lovligt. Reguleret, men lovligt.

Punkt 3: Legalisere alt der ikke gør direkte skade på andre!

Det her bliver nok det mest kontroversielle punkt på min dagsorden, og det er netop derfor jeg delte den op i to. Ovenstående punkt er en del af dette, og som jeg skrev dér, så er ca. 90% af alle mennesker i Danmark lovlydige og ville aldrig gøre en kat fortræd. Hvorfor en mand der ikke er kriminel eller morder, ikke skulle have lov til at købe en flammekaster har jeg svært ved at forstå. Så længe han bruger den til at hygge sig med kan jeg ikke se problemet. Desuden deltog vores sidste regering jo i USAs tortur på terrormistænkte, så det kunne være at det i fremtiden kunne blive nødvendigt at bruge våbnene til at forsvare vores demokratiske rettigheder.

Det tredje jeg ville gøre hvis jeg havde magten i et år, skulle være at lovliggøre alt hvad der ikke er direkte til skade for andre. Selvbestemmelse er menneskelig værdighed.

Punkt 4: Afskaffe militæret og værnepligten!

Danmark bliver aldrig invaderet af Rusland, og den hjælp vi kan yde til steder som Libyen og Afghanistan er alligevel så minimal, at vi ligeså godt kunne nyse på Gaddafi. De fjender vi har i Danmark kunne politiet alene sagtens tage sig af, i stedet for at vi fortsætter med at skyde ca. 1% af vores BNP i Forsvaret, hvis opgave idag er minimal.

Det fjerde jeg ville gøre hvis jeg havde magten i et år, skulle være at afskaffe Forsvaret, stoppe med at invadere fjerne lande, og lade politiet om at bekæmpe terror.

Punkt 5: Sikre at uddannelse og lægehjælp fortsætter med at være gratis!

Vi har allesammen brug for uddannelse, og vi har allesammen brug for lægehjælp, så det giver god mening at betale for det i fællesskab, så vi allesammen har en mulighed for at få det. Der er ingen i Danmark der er blevet velhavende alene af egen kraft, vi skylder allesammen samfundet meget. Der er ingen der bebrejder afrikanerne at de er fattige, for vi ved at de lever i lortesamfund. På samme måde er der heller ikke nogen grund til at klappe rige mennesker i Danmark for meget på skulderen, for de lever i et godt samfund - og det skulle det gerne fortsætte med at være i fremtiden.

Det er nogenlunde hvad jeg ville gøre hvis jeg havde magten i Danmark i et år.

#3 Konstant og forandring

Forskellen mellem den antikke europæiske filosofi i Grækenland, og den moderne filosofi, efter John Dewey. Den antikke filosofi så sin opgave som at finde de uforanderlige, konstante og absolutte fænomener, eller ting, mens den moderne filosofi ser det som sin opgave at finde så uforanderlige, konstante og absolutte processer som den overhovedet kan, for at hjælpe med praktisk videnskabelig analyse. Og også lidt om Kina...

Sokrates var verdens første troll, men fordi han levede før computeren blev opfundet, var han nødt til at finde folk på gaden, som han kunne være uenig med. Sokrates' troll-teknik var at han spillede dum, og bad folk forklare et forholdsvis simpelt begræb, som de fleste mener at de ved noget om, for ham, men når de svarede prikkede han så mange huller i begræbet han kunne, og sommetider tilbød han bedre forklaringer, mens han stadig spillede naiv, og spurgte om ikke dét ville være en bedre måde at sige det på?

I Platons udmærkede værk "Staten", der kan anbefales som en begynderbog for alle der er interesserede i filosofi, diskuterer Sokrates og hans venner på et tidspunkt faglærte, der har lært et håndværk. De bliver hurtigt enige om, at disse mennesker fortjener at indtage den laveste position i deres idealsamfund, fordi pottemageri, tømmerarbejde og så videre tilhører en lavere orden.

I Sokrates' hovede var det faglærte arbejde lavt, fordi det ikke beskæftigede sig med det evige, og uforanderlige, som f.eks. fornuften, filosofien, eller videnskaben.
Den antikke græske verden var kosmos, ikke kaos. Alt var ordnet efter en bestemt orden, og den orden skulle følges. Man var født til at udfylde en bestemt plads, verden var finit og man kunne lære alt at kende. For den antikke græker handlede filosofien om at finde frem til de mange evige og uforanderlige ting i verden. Grækerne troede på at der var en orden der styrede verden, og at man alene ved tankens kraft kunne finde frem til den, ligesom matematik.

Denne tankegang låste meget længe vesten fast intellektuelt, for hvis verden var finit og uforanderlig, så kunne ting kun opdages én gang, og når det var sket, så ville det kun være nødvendig at lære dem udenad fra ham der havde opdaget dem. Personen der havde opdagede tingene var multi-geniet Aristoteles, der undersøgte alt fra hvor mange tænder en hest har, over til den pantetoniske skala i musik:

Umiddelbart lyder det meget fornuftigt at ting kun kan opdages én gang, men denne forkerte tankegang som Aristoteles var en del af holdt ufrivilligt verden tilbage i tusindvis af år.
Man nedbrød langsomt idéen om den uforanderlige verden, til fordel for en verden hvor det eneste uforanderlige er forandringen. Det lyder måske paradoksalt, men det betyder kun at alt forandrer sig, men at det sker efter bestemte processer der kan observeres og analyserers, og som selv er evige. Videnskab handler ikke længere om at opdage ting, eller fænomener, men om at opdage processer. Hvordan dyr udvikler sig, stjerner fødes og kemi i hjernen interagerer. I Staten anbefaler Sokrates at man lader børn studere nattehimlen, fordi stjernebillederne hører blandt det evige, uforanderlige og ordnede kosmos. Det ved vi idag er forkert.

Sjovt nok startede kineserne i den anden pol, men endte som grækerne. Den mest populære af alle de kinesiske filosofier er Daoismen, der siger at sandheden er som vand: Du kan ikke forme en skål med dine hænder og holde sandheden i dem, fordi den er i evig forandring, og altid vil flyde ud mellem hænderne, eller som der står i bogen Daodejing af Lao Zi: "Den sandhed der kan fortælles er ikke den evige sandhed". Denne idé udtrykkes bedst i et af verdens mest genkendelige religiøse symboler, nemlig Taiji-symbolet ovenfor, der viser det "højeste ultimative" (på kinesisk Taiji) nemlig hvordan de to modsætninger Ying og Yang altid er i bevægelse.

Desværre er udenadslære en stor del af den kinesiske kultur, alene på grund af deres skriftsystem, hvor hvert "bogstav" er ét ord, så for at lære at læse kinesisk kræver det at man lærer så mange som halvtredstusind tegn udenad. Derfor blev det sådan at hvis man gerne ville anses for at være en lært mand i Kina, så lærte man de gamle vises værker udenad, så man kunne lære dem udenad, ligesom Maos Lille Røde.

Som Konfucius sagde: "Den der altid følger i andres fodspor kommer aldrig foran!"