Jeg skriver det her at tre grunde. For det første fordi min niece for
nyligt blev døbt, og jeg lige siden har haft lyst til at skrive noget om
bibelsk eksegese, et emne jeg synes er meget spændende. Men fordi hun
stadig er for lille til at kunne tale, tror jeg ikke hun ville have
meget glæde af hvis jeg skrev noget til hende om det, før om meget meget
længe. For det andet fordi jeg er kristen, men gerne vil distancere mig fra de stærkt karikerede idéer om hvad religiøsitet vil sige på internettet, såsom at man ikke på samme tid kan være religiøs og acceptere videnskabelig bevisførelse, eller at Gud er en "skægget mand oppe i himlen". Og sidst men ikke mindst fordi jeg synes
det er et enormt vigtigt emne, som jeg synes man skal vide noget om.
Helt generelt har bibelen været enormt vigtig for vores civilisation. Historien om Jesus i evangelierne, var historien om et individs kamp mod samfundets uretfærdighed, og da man i 1700-tallet første gang begyndte at opfinde menneskerettigheder var det blandt andet for at "beskytte individet". Jeg har svært ved ikke at se en sammenhæng.
Bibelen understøtter ikke kreationisme
Det mest vægtige bevis for dette findes i bibelen selv, idet både skabelsesberetningen og Noas ark findes i to versioner. Da det er disse to historier som kreationister oftest forsøger at forsvare en bogstavelig fortolkning af, er det ironisk at bibelen gør dem umulige at forstå bogstaveligt - hvis man ellers gider læse den. Den første skabelsesberetning findes fra kapitel 1 i Første Mosebog - også kaldet Genisis, hvilket betyder "begyndelsen" på græsk, eller "Bereshit" på hebraisk, jødernes sprog, hvilket betyder "i begyndelsen" - indtil kapitel 2, mellem vers fire og fem. Denne skabelsesberetningen er den mest kendte, mens den anden i den kreationistiske litteratur, og deres youtube-film ofte ignoreres. Denne beretning starter med at Gud på første dag skaber himmelen og jorden, mens han på den syvende og sidste dag hviler, og på den måde indstifter den jødiske shabbat.
Den anden skabelsesberetning følger lige efter, og fordi der er en ubrudt glidende overgang mellem de to er der mange der ikke lægger mærke til den.
Denne skabelsesberetning er meget sød, poetisk og næsten barnlig, idet den handler om hvordan Gud først skaber Adam (i modsætning til den første skabelsesberetning hvor Gud skaber ham sidst, "som kronen på værket"), og derefter beder ham navngive alle dyrene for at han ikke skal være ensom, og for at han kan have en hjælper der svarer til ham selv, men efter at han ser at Adam har navngivet alle dyrene, og der stadig ikke er en der svarer til ham selv lader han ham falde i en dyb søvn, og skaber kvinden Eva ud af hans ribben. Yaaaay!
Der findes som sagt også to historier om Noas ark. Først forklarer Gud Noa i kapitel 6 (samme bog) at han skal tage ét par af hvert dyr ind i arken, mens han forklarer ham i kapitel 7, at han skal tage syv par af de rene dyr, og kun ét par af de urene dyr (urene dyr er selvfølgelig dem som jøder ikke må spise, som f.eks. hummere, rejer, grise, insekter, ørne, etc). Denne "lille forskel"viser temmelig tydeligt for mig at bibelen skal læses allegorisk. Apropos:
Du får mere ud af bibelen ved at læse den allegorisk
Kapitel 20 i Anden Mosebog ("Exodus" på græsk, hvilket betyder "Udvandringen", eller shemot", der på hebraisk betyder "Navnene ") indledes med disse ord: "Gud talte alle disse ord: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af fangeskabet"". Hvis altså man tager bibelen på ordet, helt bogstaveligt, så kan man altså godt ignorere det der følger, med mindre selvfølgelig man var slave i Egypten engang for længe siden. Men hvorfor overhovedet skrive det ned så? Jeg har aldrig selv fået en personlig besked fra Gud, men jeg tvivler på at jeg ville være nødt til at skrive den ned for at huske den, og selv hvis jeg gjorde ville jeg ikke behøve udgive det i en bog - slet ikke hvis det ikke gjaldt for andre end mig selv og mine venner!
Men både jøder og kristne har valgt at følge de ti bud, selvom de ligesom mig aldrig har været slave i Egypten, fordi de har forstået Guds ord om udfrielsen som noget allegorisk. Et andet praj om at bibelen skal forstås allegorisk er også som nævnt for oven at der findes flere versioner af bibelens historier i bogen selv.
Men hvis man stadig vælger at tage bibelen på sit ord, på den mest direkte måde er der også andre problemer. Bibelen er en bog som det er meningen at skal oplyse din personlige moral, tro og din eksistens. Det kan den umuligt gøre hvis du læser den ligesom du ville læse en matematikbog, eller en historiebog. Du bliver ikke et bedre eller mere behageligt menneske af at tro at verden blev skabt af Gud på syv dage, men du bliver et bedre menneske af at indrømme overfor dig selv at du har fejl og altid at stræbe efter at rette dem.
Bibelen er ikke én bog, men et bibliotek
En anden grund til at biblen ikke skal læses bogstaveligt - og så måske alligevel! Er at den indeholder mange forskellige genrer. Nogle af dem er de mytiske og allegoriske, såsom Første Mosebog, hvorimod andre, som Evangelierne og Kongebøgerne er langt mere historisk beskrivende. Andre igen er breve, andre er ordsprog, mens andre igen er digte. Hver genre skal selvfølgelig læses på sin måde. Du ville ikke få nogen særligt høj karakter i dansk, hvis du læste digte som du læser aviser, eller breve på samme måde som du læser drama. En sjov anekdote som jeg har hørt om puritanerne - en yderliggående protestantisk gruppe, der blandt andet forbød jurier fordi de ikke nævnes i bibelen - var at de simpelthen ikke kunne forstå hvorfor de gamle kloge hoveder havde inkluderet Højsangen i bibelen, et digt der blandt andet indeholder linjer som: "Dine bryster er som hjortekalve, gazelletvillinger, der græsser blandt liljerne".
Den konventionelle holdning til højsangen er at den handler om hjertets længsel mod Gud. Selvom rygterne skal vide at Solomon var lidt af en buk...
Yderligere læsning:
Jødisk eksegese: Talmud Bavli eller De rådvildes lærer.
Kristen: Kirkefædrenes skrifter (kan findes som antologier på biblioteket), eller den Katolske Kirkes Katekismus.
Bibelen understøtter ikke kreationisme
Det mest vægtige bevis for dette findes i bibelen selv, idet både skabelsesberetningen og Noas ark findes i to versioner. Da det er disse to historier som kreationister oftest forsøger at forsvare en bogstavelig fortolkning af, er det ironisk at bibelen gør dem umulige at forstå bogstaveligt - hvis man ellers gider læse den. Den første skabelsesberetning findes fra kapitel 1 i Første Mosebog - også kaldet Genisis, hvilket betyder "begyndelsen" på græsk, eller "Bereshit" på hebraisk, jødernes sprog, hvilket betyder "i begyndelsen" - indtil kapitel 2, mellem vers fire og fem. Denne skabelsesberetningen er den mest kendte, mens den anden i den kreationistiske litteratur, og deres youtube-film ofte ignoreres. Denne beretning starter med at Gud på første dag skaber himmelen og jorden, mens han på den syvende og sidste dag hviler, og på den måde indstifter den jødiske shabbat.
Den anden skabelsesberetning følger lige efter, og fordi der er en ubrudt glidende overgang mellem de to er der mange der ikke lægger mærke til den.
Denne skabelsesberetning er meget sød, poetisk og næsten barnlig, idet den handler om hvordan Gud først skaber Adam (i modsætning til den første skabelsesberetning hvor Gud skaber ham sidst, "som kronen på værket"), og derefter beder ham navngive alle dyrene for at han ikke skal være ensom, og for at han kan have en hjælper der svarer til ham selv, men efter at han ser at Adam har navngivet alle dyrene, og der stadig ikke er en der svarer til ham selv lader han ham falde i en dyb søvn, og skaber kvinden Eva ud af hans ribben. Yaaaay!
Der findes som sagt også to historier om Noas ark. Først forklarer Gud Noa i kapitel 6 (samme bog) at han skal tage ét par af hvert dyr ind i arken, mens han forklarer ham i kapitel 7, at han skal tage syv par af de rene dyr, og kun ét par af de urene dyr (urene dyr er selvfølgelig dem som jøder ikke må spise, som f.eks. hummere, rejer, grise, insekter, ørne, etc). Denne "lille forskel"viser temmelig tydeligt for mig at bibelen skal læses allegorisk. Apropos:
 |
| Historien om Jonas er enten sand, fordi det skete i virkeligheden, eller fordi den fortæller noget om hvordan man skal respektere andre menneskers tankefrihed. Jeg ved godt hvilken form for sandhed jeg foretrækker. |
Du får mere ud af bibelen ved at læse den allegorisk
Kapitel 20 i Anden Mosebog ("Exodus" på græsk, hvilket betyder "Udvandringen", eller shemot", der på hebraisk betyder "Navnene ") indledes med disse ord: "Gud talte alle disse ord: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af fangeskabet"". Hvis altså man tager bibelen på ordet, helt bogstaveligt, så kan man altså godt ignorere det der følger, med mindre selvfølgelig man var slave i Egypten engang for længe siden. Men hvorfor overhovedet skrive det ned så? Jeg har aldrig selv fået en personlig besked fra Gud, men jeg tvivler på at jeg ville være nødt til at skrive den ned for at huske den, og selv hvis jeg gjorde ville jeg ikke behøve udgive det i en bog - slet ikke hvis det ikke gjaldt for andre end mig selv og mine venner!
Men både jøder og kristne har valgt at følge de ti bud, selvom de ligesom mig aldrig har været slave i Egypten, fordi de har forstået Guds ord om udfrielsen som noget allegorisk. Et andet praj om at bibelen skal forstås allegorisk er også som nævnt for oven at der findes flere versioner af bibelens historier i bogen selv.
Men hvis man stadig vælger at tage bibelen på sit ord, på den mest direkte måde er der også andre problemer. Bibelen er en bog som det er meningen at skal oplyse din personlige moral, tro og din eksistens. Det kan den umuligt gøre hvis du læser den ligesom du ville læse en matematikbog, eller en historiebog. Du bliver ikke et bedre eller mere behageligt menneske af at tro at verden blev skabt af Gud på syv dage, men du bliver et bedre menneske af at indrømme overfor dig selv at du har fejl og altid at stræbe efter at rette dem.
 |
Bibelen er ikke én bog, men et bibliotek
En anden grund til at biblen ikke skal læses bogstaveligt - og så måske alligevel! Er at den indeholder mange forskellige genrer. Nogle af dem er de mytiske og allegoriske, såsom Første Mosebog, hvorimod andre, som Evangelierne og Kongebøgerne er langt mere historisk beskrivende. Andre igen er breve, andre er ordsprog, mens andre igen er digte. Hver genre skal selvfølgelig læses på sin måde. Du ville ikke få nogen særligt høj karakter i dansk, hvis du læste digte som du læser aviser, eller breve på samme måde som du læser drama. En sjov anekdote som jeg har hørt om puritanerne - en yderliggående protestantisk gruppe, der blandt andet forbød jurier fordi de ikke nævnes i bibelen - var at de simpelthen ikke kunne forstå hvorfor de gamle kloge hoveder havde inkluderet Højsangen i bibelen, et digt der blandt andet indeholder linjer som: "Dine bryster er som hjortekalve, gazelletvillinger, der græsser blandt liljerne".
Den konventionelle holdning til højsangen er at den handler om hjertets længsel mod Gud. Selvom rygterne skal vide at Solomon var lidt af en buk...
Yderligere læsning:
Jødisk eksegese: Talmud Bavli eller De rådvildes lærer.
Kristen: Kirkefædrenes skrifter (kan findes som antologier på biblioteket), eller den Katolske Kirkes Katekismus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar