Jeg skriver det her at tre grunde. For det første fordi min niece for
nyligt blev døbt, og jeg lige siden har haft lyst til at skrive noget om
bibelsk eksegese, et emne jeg synes er meget spændende. Men fordi hun
stadig er for lille til at kunne tale, tror jeg ikke hun ville have
meget glæde af hvis jeg skrev noget til hende om det, før om meget meget
længe. For det andet fordi jeg er kristen, men gerne vil distancere mig fra de stærkt karikerede idéer om hvad religiøsitet vil sige på internettet, såsom at man ikke på samme tid kan være religiøs og acceptere videnskabelig bevisførelse, eller at Gud er en "skægget mand oppe i himlen". Og sidst men ikke mindst fordi jeg synes
det er et enormt vigtigt emne, som jeg synes man skal vide noget om.
Helt generelt har bibelen været enormt vigtig for vores civilisation. Historien om Jesus i evangelierne, var historien om et individs kamp mod samfundets uretfærdighed, og da man i 1700-tallet første gang begyndte at opfinde menneskerettigheder var det blandt andet for at "beskytte individet"
. Jeg har svært ved ikke at se en sammenhæng.
Bibelen understøtter ikke kreationisme
Det mest vægtige bevis for dette findes i bibelen selv, idet både
skabelsesberetningen og Noas ark findes i to versioner. Da det er disse
to historier som kreationister oftest forsøger at forsvare en
bogstavelig fortolkning af, er det ironisk at bibelen gør dem umulige at
forstå bogstaveligt - hvis man ellers gider læse den. Den første
skabelsesberetning findes fra kapitel 1 i Første Mosebog - også kaldet
Genisis, hvilket betyder "begyndelsen" på græsk, eller "Bereshit" på
hebraisk, jødernes sprog, hvilket betyder "i begyndelsen" - indtil
kapitel 2, mellem vers fire og fem. Denne skabelsesberetningen er den
mest kendte, mens den anden i den kreationistiske litteratur, og deres
youtube-film ofte ignoreres. Denne beretning starter med at Gud på
første dag skaber himmelen og jorden, mens han på den syvende og sidste
dag hviler, og på den måde indstifter den jødiske shabbat.
Den anden skabelsesberetning følger lige efter, og fordi der er en
ubrudt glidende overgang mellem de to er der mange der ikke lægger mærke
til den.
Denne skabelsesberetning er meget sød, poetisk og næsten barnlig, idet
den handler om hvordan Gud først skaber Adam (i modsætning til den
første skabelsesberetning hvor Gud skaber ham sidst, "som kronen på
værket"), og derefter beder ham navngive alle dyrene for at han ikke
skal være ensom, og for at han kan have en hjælper der svarer til ham
selv, men efter at han ser at Adam har navngivet alle dyrene, og der
stadig ikke er en der svarer til ham selv lader han ham falde i en dyb
søvn, og skaber kvinden Eva ud af hans ribben. Yaaaay!
Der findes som sagt også to historier om Noas ark. Først forklarer Gud
Noa i kapitel 6 (samme bog) at han skal tage ét par af hvert dyr ind i
arken, mens han forklarer ham i kapitel 7, at han skal tage syv par af
de rene dyr, og kun ét par af de urene dyr (urene dyr er selvfølgelig
dem som jøder ikke må spise, som f.eks. hummere, rejer, grise, insekter,
ørne, etc). Denne "lille forskel"viser temmelig tydeligt for mig at
bibelen skal læses allegorisk. Apropos:
 |
| Historien om Jonas er enten sand, fordi det skete i virkeligheden, eller fordi den fortæller noget om hvordan man skal respektere andre menneskers tankefrihed. Jeg ved godt hvilken form for sandhed jeg foretrækker. |
Du får mere ud af bibelen ved at læse den allegorisk
Kapitel 20 i Anden Mosebog ("Exodus" på græsk, hvilket betyder
"Udvandringen", eller shemot", der på hebraisk betyder "Navnene ")
indledes med disse ord: "Gud talte alle disse ord: "Jeg er Herren din
Gud, som førte dig ud af Egypten, af fangeskabet"". Hvis altså man tager
bibelen på ordet, helt bogstaveligt, så kan man altså godt ignorere det
der følger, med mindre selvfølgelig man var slave i Egypten engang for
længe siden. Men hvorfor overhovedet skrive det ned så? Jeg har aldrig
selv fået en personlig besked fra Gud, men jeg tvivler på at jeg ville
være nødt til at skrive den ned for at huske den, og selv hvis jeg
gjorde ville jeg ikke behøve udgive det i en bog - slet ikke hvis det
ikke gjaldt for andre end mig selv og mine venner!
Men både jøder og kristne har valgt at følge de ti bud, selvom de
ligesom mig aldrig har været slave i Egypten, fordi de har forstået Guds
ord om udfrielsen som noget allegorisk. Et andet praj om at bibelen
skal forstås allegorisk er også som nævnt for oven at der findes flere
versioner af bibelens historier i bogen selv.
Men hvis man stadig vælger at tage bibelen på sit ord, på den mest
direkte måde er der også andre problemer. Bibelen er en bog som det er
meningen at skal oplyse din personlige moral, tro og din eksistens. Det
kan den umuligt gøre hvis du læser den ligesom du ville læse en
matematikbog, eller en historiebog. Du bliver ikke et bedre eller mere
behageligt menneske af at tro at verden blev skabt af Gud på syv dage,
men du bliver et bedre menneske af at indrømme overfor dig selv at du
har fejl og altid at stræbe efter at rette dem.
Bibelen er ikke én bog, men et bibliotek
En anden grund til at biblen ikke skal læses bogstaveligt - og så måske
alligevel! Er at den indeholder mange forskellige genrer. Nogle af dem
er de mytiske og allegoriske, såsom Første Mosebog, hvorimod andre, som
Evangelierne og Kongebøgerne er langt mere historisk beskrivende. Andre
igen er breve, andre er ordsprog, mens andre igen er digte. Hver genre
skal selvfølgelig læses på sin måde. Du ville ikke få nogen særligt høj
karakter i dansk, hvis du læste digte som du læser aviser, eller breve
på samme måde som du læser drama. En sjov anekdote som jeg har hørt om
puritanerne - en yderliggående protestantisk gruppe, der blandt andet
forbød jurier fordi de ikke nævnes i bibelen - var at de simpelthen ikke
kunne forstå hvorfor de gamle kloge hoveder havde inkluderet Højsangen i
bibelen, et digt der blandt andet indeholder linjer som: "Dine bryster
er som hjortekalve, gazelletvillinger, der græsser blandt liljerne".
Den konventionelle holdning til højsangen er at den handler om hjertets
længsel mod Gud. Selvom rygterne skal vide at Solomon var lidt af en
buk...
Yderligere læsning:
Jødisk eksegese: Talmud Bavli eller De rådvildes lærer.
Kristen: Kirkefædrenes skrifter (kan findes som antologier på
biblioteket), eller den Katolske Kirkes Katekismus.