#44 Et ord med på vejen om medicin

Til alle der ikke stoler på moderne vestlig medicin vil jeg gerne have lov til at anbefale tre ting: Massere fiber i kosten, f.eks. fra mørkt brød, eller æbler. Massere af analsex, og massere af duftlys.
Måske vil det ikke kurere din sygdom, men du vil have det hyggeligt, og du vil kunne fortsætte på denne måde næsten lige til de dør.

Til resten vil jeg anbefale moderne gennemtestet vestlig medicin. Jeg har lagt mærke til at der har været reklamer for såkaldt "alternativ medicin", på min blog, og det her er min måde at gøre opmærksomm på at jeg ikke er enig i den slags trylleri.

#29 Sådan læses bibelen

Jeg skriver det her at tre grunde. For det første fordi min niece for nyligt blev døbt, og jeg lige siden har haft lyst til at skrive noget om bibelsk eksegese, et emne jeg synes er meget spændende. Men fordi hun stadig er for lille til at kunne tale, tror jeg ikke hun ville have meget glæde af hvis jeg skrev noget til hende om det, før om meget meget længe. For det andet fordi jeg er kristen, men gerne vil distancere mig fra de stærkt karikerede idéer om hvad religiøsitet vil sige på internettet, såsom at man ikke på samme tid kan være religiøs og acceptere videnskabelig bevisførelse, eller at Gud er en "skægget mand oppe i himlen". Og sidst men ikke mindst fordi jeg synes det er et enormt vigtigt emne, som jeg synes man skal vide noget om. Helt generelt har bibelen været enormt vigtig for vores civilisation. Historien om Jesus i evangelierne, var historien om et individs kamp mod samfundets uretfærdighed, og da man i 1700-tallet første gang begyndte at opfinde menneskerettigheder var det blandt andet for at "beskytte individet". Jeg har svært ved ikke at se en sammenhæng. 

Bibelen understøtter ikke kreationisme

Det mest vægtige bevis for dette findes i bibelen selv, idet både skabelsesberetningen og Noas ark findes i to versioner. Da det er disse to historier som kreationister oftest forsøger at forsvare en bogstavelig fortolkning af, er det ironisk at bibelen gør dem umulige at forstå bogstaveligt - hvis man ellers gider læse den. Den første skabelsesberetning findes fra kapitel 1 i Første Mosebog - også kaldet Genisis, hvilket betyder "begyndelsen" på græsk, eller "Bereshit" på hebraisk, jødernes sprog, hvilket betyder "i begyndelsen" - indtil kapitel 2, mellem vers fire og fem. Denne skabelsesberetningen er den mest kendte, mens den anden i den kreationistiske litteratur, og deres youtube-film ofte ignoreres. Denne beretning starter med at Gud på første dag skaber himmelen og jorden, mens han på den syvende og sidste dag hviler, og på den måde indstifter den jødiske shabbat.

Den anden skabelsesberetning følger lige efter, og fordi der er en ubrudt glidende overgang mellem de to er der mange der ikke lægger mærke til den.
Denne skabelsesberetning er meget sød, poetisk og næsten barnlig, idet den handler om hvordan Gud først skaber Adam (i modsætning til den første skabelsesberetning hvor Gud skaber ham sidst, "som kronen på værket"), og derefter beder ham navngive alle dyrene for at han ikke skal være ensom, og for at han kan have en hjælper der svarer til ham selv, men efter at han ser at Adam har navngivet alle dyrene, og der stadig ikke er en der svarer til ham selv lader han ham falde i en dyb søvn, og skaber kvinden Eva ud af hans ribben. Yaaaay!

Der findes som sagt også to historier om Noas ark. Først forklarer Gud Noa i kapitel 6 (samme bog) at han skal tage ét par af hvert dyr ind i arken, mens han forklarer ham i kapitel 7, at han skal tage syv par af de rene dyr, og kun ét par af de urene dyr (urene dyr er selvfølgelig dem som jøder ikke må spise, som f.eks. hummere, rejer, grise, insekter, ørne, etc). Denne "lille forskel"viser temmelig tydeligt for mig at bibelen skal læses allegorisk. Apropos:

Historien om Jonas er enten sand, fordi det skete i virkeligheden, eller fordi den fortæller noget om hvordan man skal respektere andre menneskers tankefrihed. Jeg ved godt hvilken form for sandhed jeg foretrækker.

Du får mere ud af bibelen ved at læse den allegorisk

Kapitel 20 i Anden Mosebog ("Exodus" på græsk, hvilket betyder "Udvandringen", eller shemot", der på hebraisk betyder "Navnene ") indledes med disse ord: "Gud talte alle disse ord: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af fangeskabet"". Hvis altså man tager bibelen på ordet, helt bogstaveligt, så kan man altså godt ignorere det der følger, med mindre selvfølgelig man var slave i Egypten engang for længe siden. Men hvorfor overhovedet skrive det ned så? Jeg har aldrig selv fået en personlig besked fra Gud, men jeg tvivler på at jeg ville være nødt til at skrive den ned for at huske den, og selv hvis jeg gjorde ville jeg ikke behøve udgive det i en bog - slet ikke hvis det ikke gjaldt for andre end mig selv og mine venner!

Men både jøder og kristne har valgt at følge de ti bud, selvom de ligesom mig aldrig har været slave i Egypten, fordi de har forstået Guds ord om udfrielsen som noget allegorisk. Et andet praj om at bibelen skal forstås allegorisk er også som nævnt for oven at der findes flere versioner af bibelens historier i bogen selv.

Men hvis man stadig vælger at tage bibelen på sit ord, på den mest direkte måde er der også andre problemer. Bibelen er en bog som det er meningen at skal oplyse din personlige moral, tro og din eksistens. Det kan den umuligt gøre hvis du læser den ligesom du ville læse en matematikbog, eller en historiebog. Du bliver ikke et bedre eller mere behageligt menneske af at tro at verden blev skabt af Gud på syv dage, men du bliver et bedre menneske af at indrømme overfor dig selv at du har fejl og altid at stræbe efter at rette dem.

Bibelen er ikke én bog, men et bibliotek

En anden grund til at biblen ikke skal læses bogstaveligt - og så måske alligevel! Er at den indeholder mange forskellige genrer. Nogle af dem er de mytiske og allegoriske, såsom Første Mosebog, hvorimod andre, som Evangelierne og Kongebøgerne er langt mere historisk beskrivende. Andre igen er breve, andre er ordsprog, mens andre igen er digte. Hver genre skal selvfølgelig læses på sin måde. Du ville ikke få nogen særligt høj karakter i dansk, hvis du læste digte som du læser aviser, eller breve på samme måde som du læser drama. En sjov anekdote som jeg har hørt om puritanerne - en yderliggående protestantisk gruppe, der blandt andet forbød jurier fordi de ikke nævnes i bibelen - var at de simpelthen ikke kunne forstå hvorfor de gamle kloge hoveder havde inkluderet Højsangen i bibelen, et digt der blandt andet indeholder linjer som: "Dine bryster er som hjortekalve, gazelletvillinger, der græsser blandt liljerne".

Den konventionelle holdning til højsangen er at den handler om hjertets længsel mod Gud. Selvom rygterne skal vide at Solomon var lidt af en buk...

Yderligere læsning:

Jødisk eksegese: Talmud Bavli eller De rådvildes lærer.

Kristen: Kirkefædrenes skrifter (kan findes som antologier på biblioteket), eller den Katolske Kirkes Katekismus.

#28 På vej mod ligestilling, eller ... ?

Jeg er ikke typen der beklager mig. Det er i hvert fald ikke en del af mit selvbillede. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig over at vi har et "ligestillingsministerium", der i mine øjne ikke arbejder på at ligestille mænd og kvinder, men kun arbejder på at ligestille kvinder. Altså den klassiske satiriske sætning man så ofte hører om kommunisme: "Nogen er mere lige end andre".

Det er som om der er vokset en kultur frem, ganske langsomt, hvor det er blevet ganske acceptabelt, måske endda forventet, at kvinder ser ned på mænd. Jeg blev mindet om det i dag, da en af mine tidligere klassekammerater lagde Beyoncé videoen ovenfor ud på sin facebook. Jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv, næsten retorisk, om det ville være i orden for en mand at lægge en lignende video op. Sikkert ikke. Vi har åbenbart en art indgroet idé om at mænd naturligt opbygger et hegemoni for at holde kvinder nede, og derfor bærer vi over med kvinder når de synger at de regerer verden, mens det ville løbe os koldt ned af ryggen, hvis mænd gjorde det samme.

Men vi mænd er ikke ude efter at undertrykke kvinder. Mange af os har en mor der er kvinde, og som vi elsker og nærer dyb respekt for. Og den slags social dobbeltmoral går i øvrigt ikke, hvis vi vil sige at vi har et "ligestillings"ministerium. Hvis det udelukkende arbejder for at fremme kvinder, og ikke f.eks. ligestiller værnepligten, så lad os for Guds skyld kalde en spade for en spade, og kalde det "Kvindeministeriet".

Min pointe mere end noget andet, er at vi alle er mennesker, og vi har alle lov til at være stolte af vores køn. Jeg er stolt af at jeg er en mand, og jeg burde have lov til at udtrykke det som jeg har lyst, uden at blive kaldt mandschauvinist, ganske som kvinder har lov til at udtrykke "girl-power".
Der er i forvejen massere af konflikter i verden, så lad os elske i stedet for at slås...

#23 Hvorfor skrive?

Hen ved i går, eller rettere forgårs, nu hvor klokken nærmer sig tolv, rettede jeg lidt i indstillingerne i min blog, så alle nu kan skrive kommentarer. Jeg har ikke pillet meget ved indstillingerne på bloggen, for det ser ærligt talt lidt kompliceret ud, og der er jo ikke nogen grund til at rette i noget der faktisk virker udmærket. Måske ser den lidt kedelig ud, med  en designskabelon der er en ud af fem (tror jeg nok) man kan vælge når man opretter en blog, men det her er trods alt ikke en specielt visuel blog, og jeg har en idé om at hvis jeg bare forsøger på at skrive så interessant som muligt, så skal folk nok læse skidtet alligevel. Folk læser jo heller ikke Orwell eller Huxley fordi de havde en specielt interessant tøjsmag, eller det papir de skrev på var ekstraordinært interessant. Nej, det var hvad de skrev der gjorde forskellen. Ikke fordi hvad jeg skriver på nogen måde kan måle sig med hvad de skrev, men jeg tror de fleste kan se min pointe.

Fordi jeg rettede i indstillingerne og gav alle lov til at kommentere vågnede jeg selvfølgelig op til et par interessante kommentarer, selvom der var én der faktisk... Gjorde mig lidt ked af det:  

"Udemærket blog, håber du er bevidst om at en teenage-blog om filosofi rammer alt andet end bredt... :)"

Der var flere ting ved lige netop dén kommentar der gik mig lidt på. For det første ser jeg ikke rigtigt det her som en teenage-blog. For det første er jeg jo 21, og for det andet er det første der popper op i mit hovede når jeg hører den sammentrækning er min fjortenårige lillesøsters fotoblog. Misforstå mig ikke, der er intet galt i at have en fotoblog, og jeg er ligeså vild med at kikke på regndråber der balancerer på græsstrå, og hundehvalpe som enhver anden, men denne her blog skulle gerne være anderledes. Mere ambitiøs.

"Eeeej, hvor er det altså bare flot zmukke!!<3"

Mit mål med denne her blog er ikke "bare" at blive læst, men at oplyse. Jeg er lige glad med om jeg bliver vildt berømt - faktisk ville jeg næsten helst undgå det - men jeg ville gerne have at bare én person blev klogere, eller tænkte "Wauw, det der filosofi, det er sgu egentligt noget interessant noget. Det kunne være man skulle kikke nærmere på det". Men misforstå mig ikke. Selvfølgelig vil jeg gerne have massere læsere, men ikke for enhver pris. Vi har i forvejen nok mennesker, der er berømte uden at have talent, og uden at have noget at give af. Jeg mener uden at rødme at filosofi er det aller mest interessante man kan give sig i kast med, og derfor er jeg vild efter at dele det med andre. Men selvfølgelig er jeg klar over at de fleste er vandt til at blive underholdt på internettet, og at der derfor skal noget til for at holde folks opmærksomhed. Derfor prøver jeg også på at være underholdende, og nogen gange har jeg endda helt undladt at skrive om filosofi.

"Kan man være berømt OG have talent?!"

Selvfølgelig rammer jeg ikke bredt, men jeg ville sgu ønske jeg gjorde. Indtil nu har jeg kun haft 700 læsere, hvilket svarer nogenlunde til en større kommuneskole, og jeg ved ikke hvor mange af dem bare besøgte min blog, og hvor mange der rent faktisk læste noget. Men hul i det, jeg fortsætter. For ærligt talt. Ærligt talt, helt nede fra hjertet af. Så har vi et problem hvis ikke der er plads til at være alvorlige, og ville lære noget. Jeg afslutter med en tegneserie, der motiverede mig til at skrive mere end noget andet kunne have gjort: Tankevækkende!

# 22 Eksamen nærmer sig...

Som I sikkert har lagt mærke til har jeg ikke skrevet herinde i et stykke tid. Det har ikke noget at gøre med at jeg har givet op, hader jer der læser mine indlæg eller er på flugt fra politiet. Men som alle der læser bare en lille smule af min blog ved, så går jeg på universitetet, og netop nu er semmestret ved at lakke mod enden, hvilket betyder at både ferien og eksamen gænger mod mig med fjedrende skridt. Men indtil de begge er kommet bag mig, er jeg altså offer for en del stress og tænders gnislen.

Jeg har spekuleret på at optage en video i stedet for at skrive, da det at tale i stedet for at snakke ville være hurtigere, og jeg i forvejen skriver så meget at mine fingerspidser er ved at blive følelsesløse, men jeg kom heldigvis væk fra det igen da jeg kom i tanke om at jeg alligevel endnu er for genert til at filme mig selv. Desuden fandt jeg ud af at den tid jeg troede jeg ville spare alligevel ikke ville være sparet når nu jeg ville være nødt til at lægge make-up...

Jeg vil derfor bare kort bede jer om at gøre tre ting, nemlig at bære over med mig indtil videre, dele min blog med andre hvis I kan lide den (jeg er nemlig ikke navlepiller. Hvilket vil sige at jeg skriver for at andre skal læse det) og forsøger at give mig respons i fremtiden, så jeg ved hvad jeg gør rigtigt, og hvad jeg gør forkert. På forhånd tak.

# 20 Lidt om Twilight...

Jeg er en af de få drenge der rent faktisk har læst Twilight. I hvert fald første bog. På engelsk. Jeg ville gerne læse noget - trods alt! Det er faktisk ikke nogen dårligt bog. Men misforstå mig nu ikke. Det er heller ikke nogen god bog. Det er en bog til piger, og den gør sit job helt okay. Det er ligesom porno. Tomme kalorier, tom underholdning, men meget svært at lægge fra sig før man er færdig med det. Helt færdig. Men jeg har faktisk ikke tænkt mig at skrive noget grimt om Twilight. Ikke fordi der ikke er massere af grimme ting man kunne skrive om Twilight, men fordi de ting allerede er sagt af andre, og fordi bøgerne og filmene allerede er succesfulde alligevel. Det er en tabt kamp.

"Det er faktisk en rigtigt dyb og følelsesladet historie, nå! Stephanie Meyer er vor tids Shakespeare... Martin, Martin hvad laver du med den... ARGH?!"

 

 

Hvad jeg har noget imod er fansene, i hvert fald de mest fanatiske af dem. Hvilket vil sige næsten alle. Hos disse mennesker er benhård reaktion nærmest blevet en Lazarus refleks, i hvert fald mindst lige så hjernedød som Lazarus refleksen. For dem der ikke ved hvad Lazarus refleksen er, så er det en af de mest interessante reflekser i hele lægevidenskaben. Ganske som Twilight fans ikke kan vide noget om litteratur, samtidigt med at de mener at Twilight hører blandt stor litteratur, så er hjernedøde også fuldstændigt uvidende om hvad der foregår omkring dem. Men ligesom man kan fremprovokere en reaktion i form af et ugennemtænkt, automatisk og aggressivt svar hvis man pirker en Twilight  fan, sådan kan man også ved at pirke en hjernedød få ham eller hende til at reagere på en måde der næsten får det til at se ud som om han eller hun ikke er en komplet zombie. Hvilket vi selvfølgelig alle ved at både Twilight fanen, og den hjernedøde er. For nyligt udkom i øvrigt den sidste film i serien, og jeg har vidst ikke været helt så god til at holde min kæft som jeg burde...

Demonstration af Lazarus refleksen. 

Advarsel! Ikke for sarte sjæle! 

#19 Vil du låne en kop sukker?

Lige en lynhurtig update: Jeg har investeret hele min studieopsparing (ca. 70 000 kr.) i Novo Nordisk, et firma der producerer insulin til folk med diabetes, eller sukkersyge. Så hvis I vil mig det vel, så husk at komme ekstra sukker på jeres cornflakes, at kage er et godt lille mellemmåltid, og at Cola jo ikke kan værehelt så usundt som de siger, for det er jo trods alt lavet af nødder. Det samme gælder i øvrigt Nutella. Ha' det bra!

Mit hvide guld...

#18 Hvornår bliver man for gammel til at tænke!?

I de fleste kulturer har man stor respekt for ældre. Man rejser sig for dem i bussen, siger "De", og bukker måske endda mens man giver hånd til dem. Men efter jeg for ikke så længe siden flyttede til en lille halvdød flække i det nordjyske er jeg efterhånden blevet mere og mere sikker på at der er to aldre i et menneskes liv hvor det er fuldstændigt clueless. Den ene alder hedder "barndommen", og den anden hedder "alderdommen".

En såkaldt bell curve, eller "klokkekurve", hvor man skal forestille sig at den horisontale linje viser menneskets liv fra fødsel til død, mens den vertikale kurve viser hvor "clueless" man er.

I den landsby jeg bor i er de fleste unge mennesker flyttet væk, og de eneste der er tilbage er vagabonder, folk der ikke har lov til at komme ind i større byer fordi de lugter af møg, folk der synes det er helt okay at drikke en øl til morgenmad til ære for Churchill, og folk der er gamle og lugt svagt af urin. At de er gamle og sidder fast i deres vaner, og minder om dengang landsbyen rent faktisk var beboet af spændende mennesker har jeg ikke noget problem med, men hvordan kan det være at man altid når man er ude at købe ind bliver "fanget" bag en lille ældre tusse der har glemt hvordan et kreditkort virker, insisterer på at betale med check, eller at slå sine egne mønter?
Hør engang gamle kone! Der er klippeformationer der er yngre end dig, du har været husmor i flere tusind år. Du var her da butikken blev bygget! Hvordan fuck kan det så være at du stadig ikke kan finde ud af at bruge den?! Hvorfor kan du ikke finde ud af at betale, og hvorfor er det mig der skal sætte den der lille platicdeler op på rullebåndet for dig? Fucking retardo...

Der er kun én bus der kører igennem min lille idylliske landsby, og så vidt jeg kan se, så har den kørt siden pave Gregorius Den Grusomme brændte sin første kætter. Derfor skulle man tro at landsbyens indbyggere havde styr på den, især dem der kan huske da Gregorius brændte landsbytossen Bent. Men sådan er det selvfølgelig ikke!
Der er altid en eller anden gammel kone der beslutter sig for at betale med sine sammensparede dalere. "Siger du at jeg ikke kan betale sådan her!? Jamen unge mand jeg har jo sparet op siden 1789, thi det var barske tider!". Hør her gamle kone! Du har haft længere tid til at lære det end alle andre, så hvorfor skal vi forklare dig at at den danske stat gik bankerot i 1813, hvordan zonerne virker i offentlig transport, og hvorhen bussen kører? Helt ærligt, gamle kone! - Og nej! Du må ikke snakke med chaufføren mens han kører, læs skiltet!

Det er en velkendt fact at Socially Awkward Penguin trænger til at komme på pension, og netop derfor er han perfekt til at illustrere hvor socialt mangelfulde pensionister i almindelighed er. Et par eksempler: For et par uger siden var jeg på vej i skole med bussen, det var en tidlig morgen, og derfor gabte jeg. Jeg synes ikke selv at jeg har en ulækker mund, og derfor holder jeg mig ikke for munden, hvilket jeg får en meget stram reprimande for fra en gammel kone jeg ikke kender, og som ikke kender mig. Hør her, gamle hejre. Jeg er en voksen fucking mand, og du må ikke tale med fremmede, siger din mor!
En anden gang ventede jeg i busterminalen i den lokale storby, mens jeg gik og drak en grøn slush ice (Because I'm cool like that). Pludseligt er der en gammel kones barnebarn der peger på min lækre slush og spør', "hvad er det?", hvorefter den gamle gubbe resolut svarer "Det er noget ulækkert noget!".  Hallo mosefund, bare fordi du spiste byggryn med gravballemanden giver det dig ikke frikort til at disse mine madvaner!
Et sidste eksempel er byen hvor jeg bor. Den har omkring 1000 indbyggere, og jeg snakker med absolut ingen af dem. Alligevel hilser gamle folk på mig på gaden. Creepy, much? Jeg har det som om jeg ikke engang kan flå en kat længere uden at folk kikker undersøgende på mig fra deres vinduer... O_O

#15 homo > hetero

Misforstå mig ikke kvinder, jeg synes I er dejlige. Men for nyligt er det gået op for mig hvor lettere livet ville være for mig, hvis jeg bare havde været homo. Selvfølgelig er det for længst blevet for sent for mig at skifte præference. Men hvis du har en præ-pubertær søn, så håber jeg at dette vil overbevise dig om at han trænger til balletundervisning!  

Buddykærester

Forestil dig at du har en god ven. En rigtig buddy, som du bare hygger dig sammen med. Der er ingen spændinger, og I kan bare være jer selv når I er sammen. Hvis I har lyst til at spise pizza, så ringer I efter pizza. I gør rent i jeres eget tempo, og en god dag behøver ikke bruges på andet end at spille x-box.

Man kan sige meget godt om kællinger. Men mænd forstår sgu hinanden.

Buddysex

Ingen mand med respekt for sig selv har nogensinde sagt nej til sex, bare fordi han havde hovedpine. Men det gør kvindfolk! Forestil dig nu at du efter en lang og hård dag med Halo, Guitar Hero og pizza skimmer over mod din buddykæreste og hvisker "tænker du det samme som mig B2?".
Nuvel, misforstå mig ikke. I mine forhold er der også kun én penis, og det er ikke min numse dén skal op i. Men hvis du havde været heldig nok til at have modtaget balletundervisning som barn, så ville du velkomme en ekstra penis, som en roer der har et hul i sin båd velkommer en korkprop!

Et win-win for alle.

Nå, behøver jeg skrive mere, eller sender du lille Tue til den kongelige ballet?

# 13 Halloween

Mange TV-julekalendere handler om en eller anden tosse, der hader julen og vil have den ødelagt. Jeg kan personligt godt lide julen. Man får jo gaver... Men jeg har set mig gal på Halloween. Jeg kan huske da jeg var barn, og for første gang hørte at man ville til at fejre det i Danmark. Dengang slog vi det alle hen, som en underlig gimmick der snart ville passere, men det gjorde den ikke. Derfor har jeg her skrevet tre gode grunde til at tage livet af Halloween i Danmark:

 1. Det handler om penge!


Misforstå mig ret, jeg har intet imod penge - som sådan. Men jeg synes ikke det er et godt fundament for en helligdag. Nej, så har jeg det bedre med at det hele starter som en morsom lille overtro, og så senere bliver finansielt, sådan som det skete med julen. Selvfølgelig skal vi forsøge så godt vi kan på at købe hinandens kærlighed, det giver sig selv. Det er jo det hele vores civilisation er bygget på. Men vi skal gøre det til rette tid, nemlig en tid hvor vi i det mindste kan bilde os selv ind at vi gør det for Jesus' skyld. Jesus smiler i himlen hver gang du giver din kæreste blondetrusser.

 
2. Det er uhyggeligt!

Der er en rød tråd der løber igennem alle danske helligdage, og som gør dem særegen danske. Selvom pizza, kristendommen og stangtennis jo egentligt er udanske, ligesom de fleste af de helligdage vi har overtaget fra romere, og jøder, såsom jul og påske, så er der denne røde tråd der binder dem sammen og gør dem danske. Jeg taler selvfølgelig om hygge! Og her passer halloween bare ikke ind, for ligemeget hvordan man forsøger på at vende eller dreje det, så er halloween altså bare ikke hyggelig - det er uhyggeligt, og derfor kan det aldrig blive en legitim dansk helligdag!

3. Skidtet falder for tæt på min fødselsdag!

Jeg bliver 21, d. 27 oktober. Det er skræmmende tæt på Halloween, der er bare 4 dage senere! Jeg ville ikke have noget imod at have hyggelige julenisser, eller påskekyllinger omkring mig nær min fødselsdag, men hvis jeg ser ét til grotesk smilende græskarhovede, så losser jeg det lige i kæften!

#10 Reklamer

En hurtig besked til reklameomdelere:

Jeg er meget beæret over at I tror jeg har købekraften til at købe alt det junk I reklamerer for, men I tager desværre fejl. Jeg er på SU og det er grunden til at jeg blander min mad med savsmuld for at spare penge. Men jeg er da helt bestemt glad for jeres reklamer, og jeg vil også læse dem igennem, hvis I gør en lillebitte tjeneste for mig:

Print jeres reklamer på mere absorberende papir!

#9 Ushanka

Lad det være sagt med det samme, jeg kan godt lide russere. Jeg afsluttede endda mit første blogindlæg med at opfordre folk til at læse Idioten. Russen har meget at være stolt af, men idag i min lokale Brugs blev jeg mindet om det modefænomen der mere end noget andet modefænomen fra Rusland, er noget russerne kan være stolt af: Ushankaen! 

Jeg har længe haft lyst til at eje en ushanka, men de få gange jeg har set en, har den enten siddet på en gammel mand, der ville dække en skaldet plet, eller haft et 4-cifret prismærke under sig, der langt overgår min finansielle formåen.

Til trods for dette elsker jeg ushankaen. Den er både mandig og praktisk. Jeg ved at mandig og praktisk er så godt som synonymer, når det kommer til beklædning, men for fanden! Ushankaen er det ultimative indenfor praktikalitet og mandighed. Hvad den russiske strækmarch er for den travle mand der ikke har tid til at motionere, det er ushankaen for den kolde og praktiske mandlige mand. Overlad filthuer og højhælede støvler til kvindfolk. Den slags kan man ikke strækmarchere i, og derfor vil vi mandlige mænd ikke høre om det!