Viser opslag med etiketten skrivning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skrivning. Vis alle opslag

søndag den 29. januar 2012

#33 Daoismen

Har du nogensinde spekuleret over hvordan solen ved at den skal skinne, eller floderne ved hvordan de skal sno sig igennem et landskab? I dag vil de fleste svare at der er en lov, som de alle følger. Eller måske en rytme. En slags naturens hjerteslag, der bestemmer hvordan alting flyder. Det er den rytme der får solen til at skinne, universet til at udvide sig og jorden til at snurre stille og majestætisk gennem verdensrummet. Denne rytme, er hvad kineserne kalder "dao". 

Laozi, der levede ca. fra 400 til 500 f.kr.
Laozi

En kinesisk legende fortæller om en lille skaldet mand der red på en vandbøffel på vej nord, ud af Kina. Manden der red på bøflen var en stor vismand, der var blevet frustreret over kinesernes dekadence, og ønskede at slå sig ned alene et sted oppe blandt hvad kineserne kaldte "de nordlige barbarer". Disse folkeslag var kinesernes diametrale modsætninger, for mens kineserne var kultiverede, lærte og dannede boede disse mennesker i store telte lavet af groft filt, i hvilke de brændte dyremøg fordi der intet træ var på steppen, og som levede af mælk og blod fra de dyr de holdt. Selvom disse nomader var simple folk, med gutturale sprog foretrak manden ved navn Lao dem stadig uendeligt frem for sine landsmænd der for evigt planlagde grusomme felttog, og brugte al deres opfindsomhed på tortur.

Da den gamle vismand Lao var så langt nordpå at kulden var begyndt at bide, så han til sin overraskelse en lav mur af stampet jord, som blev bevogtet af en enlig standhaftig soldat. Den unge soldat spurgte Lao hvad hans ærinde var så tæt på de nordlige barbarer, og Lao svarede ham at han var en fattig vismand, på flugt fra den kinesiske dekadence. "Ved du ikke at Kina har hårdt brug for store vismænd, som du selv?", spurgte soldaten, "Jeg kan ikke lade dig forlade os!".
Den store vismand Lao tænkte sig om et øjeblik. Han var ikke taget så langt nordpå bare for at blive sendt tilbage af en ung snothvalp. "Hvad hvis nu jeg skriver alt hvad jeg ved ned i en bog, vil du så lade mig passere og leve blandt de nordlige barbarer?". Den unge soldat nikkede, og Lao begyndte at skrive.

Den bog Lao, af eftertiden kaldt Laozi, eller "mester Lao" begyndte at skrive hedder "Daodejing", eller Dydens vej. Det første han skrev var:

Den dao der kan gives et navn, er ikke den absolutte dao.
Det navn der kan udtales er ikke det evige navn.
Det uden navn er fader til alle ting.
Det som kan nævnes er moder til alle ting.

Den som ikke søger ser det skjulte.
Den som søger ser kun det synlige.

De to ting udspringer fra samme sted, har forskellige navne. 

Tilsammen udgør de mørket,
Mørke inde i mørke

Porten til alle gåder.

Den lyse side er yang, mens den mørke er yin. Tilsammen hedder de taiji.


Hvad er "dao"?

Ifølge daoister er dao den vej som naturen altid følger, og gør på. Det betyder bogstaveligt "vej", og er et udtryk der også findes i andre filosofiske systemer i Kina, men daoismen er der hvor det bruges mest. Ifølge daoister bliver mennesker kun lykkelige når de følger dao 100%. Men som man kan læse ud af første vers af Daodejing, er dao ikke noget man kan finde ud af bare ved at diskutere det. I vestlig filosofi er vi vilde med at give alle ting navne, fordi det at give noget et navn er en god måde at holde det fast på, så man kan undersøge det. Men dao er som vand. Når man samler det op imellem sine hænder flyder det langsomt væk mellem alle de små sprækker og fuger. Så man er nødt til at opleve det intuitivt, på egen hånd, og for sig selv, for at man kan få det, og følge det.

Det mest genkendelige daoistiske symbol, er taiji-symbolet, også fejlagtigt kaldt yin/yang-symbolet. Taiji symbolet repræsenterer hvordan alting flyder ifølge daoismen. Det mørke flyder ind i det lyse, det hårde ind i det bløde, det maskuline ind i det feminine, liv ind i død, og så videre. Taiji, betyder "det højeste ultimative", og det er netop den sandhed som daoister forsøger at begribe.

Mange tusinder daoistiske vismænd har ligesom Lao fornægtet civilisationen, og tog i stedet op i de tågede Wudang-bjerge hvor man sagde at der levede guder, ånder og drager og hvor det skulle være særligt nemt at komme nær daos væsen, og begribe det. Selv idag findes der tusinder af daoistiske klostre i Wudang-bjergene.

Wu wei

Ifølge daoistisk etik, kommer alle vores problemer af at vi ikke i alle ting retter os efter dao. Derfor er det vigtigt at vide hvornår man bør handle, og hvornår man ikke bør, så man ikke forrykker naturens rette orden, og forsager kaos. Alle bør rette sig efter dao, lige fra den højeste til den laveste, og alle bør tænke grundigt over om deres handlinger er i overensstemmelse med dao. Netop det at dao ikke er noget man kan sætte ord på, gør det at praktisere wu wei, til en noget forvirrende affære, men det er stadig et meget vigtigt begreb i daoismen, altid at handle i overensstemmelse med dao.

Daoistisk præst.


Dao og traditionel kinesisk religion

Daoismen og Daodejing er så gamle at de faktisk begyndte i Zhou-dynastiet, før de krigende staters periode, hvilket gør daoismen til langt den ældste af de kinesiske skoler indenfor filosofi. Og på trods af at den er så mystisk at den næsten er umulig at sætte ord på, og forklare, er den idag en integreret del af den kinesiske kultur, og religion. Således at man i nogen tilfælde ikke kan se forskel mellem daoismen, og den traditionelle kinesiske religion. Begge er dybt optagede af naturen, og selvom Daodejing, ikke er en direkte religiøs bog, er der langsomt dukket et panteon op af daoistiske guder med tilhørende kompleks mytologi, startende med Laozi selv.

Afsluttende bemærkning fra Daodejing:

Vers 78:
Intet i verden er så føjeligt og eftergivende som vandet;
men til at påvirke det faste og klare findes intet bedre.
Det er uimodståeligt.

Det svage overvinder det stærke.
Det bløde overvinder det hårde.
Alle véd dette, men ingen handler derefter.

Derfor siger den vise:
Den, som viser respekt for folket, er egnet til at lede det.
Den, som tager landets ulykker på sine egne skuldre,
fortjener at blive universets herre.

Sandhedens ord må udtrykkes, så de modsiger sig selv.



 

fredag den 27. januar 2012

#30 Nyt design, nyt tema.

Den opmærksomme læse vil have set at der på min blog er kommet en lille ændring i designet. For det første er der nu øverst på siden et lidt deprimerende billede af en stor bunke bøger, og et såkaldt dødningehoved. Jeg kan selv godt lide dette billede fordi jeg synes at bøgerne ret godt symboliserer den viden og eftertænksomhed jeg prøver at formidle, og dødningehovedet er et ret godt memento mori, hvilket jeg bestemt også synes er et godt symbol at have på en blog om filosofi. Især da jeg selv er hundeangst for at dø, og filosofien for mig er en god måde at behandle min frygt på.

Desuden har bloggen fået et nyt motto, der stammer fra Gauguins billede "Hvor kommer vi fra/Hvem er vi/hvor er vi på vej hen", som jeg faktisk overvejede at have som et officielt billede på bloggen. Desværre passer farverne ikke når så godt sammen som på det ravfarvede billede jeg valgte i stedet.


Jeg vil så til gengæld, som den årvågne skriver jeg er, have lagt mærke til at mit forsøg på at få flere læsere ved at være provokerende ikke har været en bragende succes, hvorfor jeg har tænkt mig at lægge mig ind på en ny bane. Dermed ikke sagt at der ikke kan komme provokerende indlæg i fremtiden. Jeg mener stadig at GMO er vejen frem, våben og stoffer bør legaliseres og at dronningen bør fratages sin trone, men jeg vil alligevel gerne prøve noget andet, når det med at være et dumt svin alligevel ikke var en uforbeholden succes. Ja, mit indlæg om dyrevelfærd fik mange læsere, men at Tibet ikke bør blive selvstændigt ligger stadig men røven i vandoverfladen, eller hvad-man-nu-siger.

Jeg har spottet en tendens, hvor to slags indlæg får rigtigt mange læsere, mens det andet så godt som ingen læsere får. Den type indlæg der ikke er nogen der gider at læse er dem der handler om religion. Så selvom jeg synes det er et interessant emne, vil der blive skruet meget kraftigt ned for det i fremtiden. Af hensyn til mine læsere. På den anden side har jeg tidligere skrevet et meget kort indlæg om kinesisk filosofi, der indtil nu har haft mere end 70 læsere.

Derfor vil jeg begynde at skrive mere om kinesisk filosofi. Det skal nok blive interessant. 

P.s. Hvis I synes dødningehovedet er lidt for deprimerende, så lad mig endelig vide det. JEg vil jo nødigt skræmme nogen væk ;)

torsdag den 26. januar 2012

#28 På vej mod ligestilling, eller ... ?

Jeg er ikke typen der beklager mig. Det er i hvert fald ikke en del af mit selvbillede. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig over at vi har et "ligestillingsministerium", der i mine øjne ikke arbejder på at ligestille mænd og kvinder, men kun arbejder på at ligestille kvinder. Altså den klassiske satiriske sætning man så ofte hører om kommunisme: "Nogen er mere lige end andre".



Det er som om der er vokset en kultur frem, ganske langsomt, hvor det er blevet ganske acceptabelt, måske endda forventet, at kvinder ser ned på mænd. Jeg blev mindet om det i dag, da en af mine tidligere klassekammerater lagde Beyoncé videoen ovenfor ud på sin facebook. Jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv, næsten retorisk, om det ville være i orden for en mand at lægge en lignende video op. Sikkert ikke. Vi har åbenbart en art indgroet idé om at mænd naturligt opbygger et hegemoni for at holde kvinder nede, og derfor bærer vi over med kvinder når de synger at de regerer verden, mens det ville løbe os koldt ned af ryggen, hvis mænd gjorde det samme.

Men vi mænd er ikke ude efter at undertrykke kvinder. Mange af os har en mor der er kvinde, og som vi elsker og nærer dyb respekt for. Og den slags social dobbeltmoral går i øvrigt ikke, hvis vi vil sige at vi har et "ligestillings"ministerium. Hvis det udelukkende arbejder for at fremme kvinder, og ikke f.eks. ligestiller værnepligten, så lad os for Guds skyld kalde en spade for en spade, og kalde det "Kvindeministeriet".

Min pointe mere end noget andet, er at vi alle er mennesker, og vi har alle lov til at være stolte af vores køn. Jeg er stolt af at jeg er en mand, og jeg burde have lov til at udtrykke det som jeg har lyst, uden at blive kaldt mandschauvinist, ganske som kvinder har lov til at udtrykke "girl-power".
Der er i forvejen massere af konflikter i verden, så lad os elske i stedet for at slås...

torsdag den 24. november 2011

# 22 Eksamen nærmer sig...

Som I sikkert har lagt mærke til har jeg ikke skrevet herinde i et stykke tid. Det har ikke noget at gøre med at jeg har givet op, hader jer der læser mine indlæg eller er på flugt fra politiet. Men som alle der læser bare en lille smule af min blog ved, så går jeg på universitetet, og netop nu er semmestret ved at lakke mod enden, hvilket betyder at både ferien og eksamen gænger mod mig med fjedrende skridt. Men indtil de begge er kommet bag mig, er jeg altså offer for en del stress og tænders gnislen.

Jeg har spekuleret på at optage en video i stedet for at skrive, da det at tale i stedet for at snakke ville være hurtigere, og jeg i forvejen skriver så meget at mine fingerspidser er ved at blive følelsesløse, men jeg kom heldigvis væk fra det igen da jeg kom i tanke om at jeg alligevel endnu er for genert til at filme mig selv. Desuden fandt jeg ud af at den tid jeg troede jeg ville spare alligevel ikke ville være sparet når nu jeg ville være nødt til at lægge make-up...






Jeg vil derfor bare kort bede jer om at gøre tre ting, nemlig at bære over med mig indtil videre, dele min blog med andre hvis I kan lide den (jeg er nemlig ikke navlepiller. Hvilket vil sige at jeg skriver for at andre skal læse det) og forsøger at give mig respons i fremtiden, så jeg ved hvad jeg gør rigtigt, og hvad jeg gør forkert. På forhånd tak.