Jeg tror mange har set kampagnen, og hvis ikke du har set den før, så er der et billede fra den herunder. Brochurer med teksten "er du en gensplejs?", var at finde på alle offentlige biblioteker, hvis ikke den stadig er der. Men selvom jeg så kampagnen flere gange, tog jeg aldrig deres test. Hvorfor ikke? Svaret er simpelt: Fordi jeg er en gensplejs, og er stolt af det! Der er få ting der kan kildre min politiske, etiske og geosociale nerve mere end GMO, og god gammeldags konventionelt landbrug med sprøjtegifte, fabriksproduktion af kød, små bure og massere profit. Jeg ved det er pisse politisk ukorrekt, men jeg tror på det, og her er hvorfor:
For det første er jeg etisk androcentrist. Jeg undskylder ikke for at sige at mennesker er mere værd end alt andet. Hvis du bad mig udrydde en hel dyreart med mine bare næver, bare for ét menneskebarn, så ville jeg gøre det uden at tøve ét eneste sekund, eller i hvert fald give det et godt forsøg. Så meget er menneskeheden værd for mig.
Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at skrive om hvor meget jeg elsker mennesker, når vi snakker om landbrugsvarer? Well, lad mig introducere dig for min helt:
Norman Borlaug, reddede flere menneskers liv, end nogen anden person nogensinde, og sandsynligheden taler for at du ikke har hørt om ham! Op igennem halvtredserne og tresserne steg befolkningstallene i Indien og Pakistan eksplosivt, med alvorlig fare for hungersnød til følge. Borlaug så dette problem, og løste det, men måden han gjorde det på skulle blive kontroversiel. Han valgte nemlig at genmodificere en hvedeart, så den ville have højere ernæringsværdi, og være mere modstandsdygtig.
Inderne og pakistanerne havde nemlig ikke andet end hvad vi i Danmark kalder økologiske landbrug, med lavt udbytte og meget arbejde på grund af manglende mekanisering. Alt var naturligt, ganske som i middelalderen, og sultedøden var en reel risiko hvis høsten slog fejl. Jeg har aldrig selv prøvet at sulte længere end en eftermiddag, men jeg kan ikke forestille mig at det er morsomt, når man f.eks. hører historier om at folk var villige til at spise børn under belejringen af Leningrad eller i Ukraine under holodomor.
Hvad jeg ikke kan lade være med at spørge mig selv er, om ikke økologi er en luksus, og en romantiske tanke vi ikke har råd til? Ja, her i vesten kan idag eksperimentere med småskøre kure og diæter som veganisme, råkost og økologi, men i andre lande er mad stadig en dybt alvorlig ting, mens det for os bare er endnu et legetøj. Ville vi, hvis vi sultede som dem, virkelig spørge ind til om den mad vi blev tilbudt var genmodificeret eller økologisk?
For det første er jeg etisk androcentrist. Jeg undskylder ikke for at sige at mennesker er mere værd end alt andet. Hvis du bad mig udrydde en hel dyreart med mine bare næver, bare for ét menneskebarn, så ville jeg gøre det uden at tøve ét eneste sekund, eller i hvert fald give det et godt forsøg. Så meget er menneskeheden værd for mig.
Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at skrive om hvor meget jeg elsker mennesker, når vi snakker om landbrugsvarer? Well, lad mig introducere dig for min helt:
 |
| 1914 - 2009. Modtog Nobels fredspris i 1970 |
Norman Borlaug, reddede flere menneskers liv, end nogen anden person nogensinde, og sandsynligheden taler for at du ikke har hørt om ham! Op igennem halvtredserne og tresserne steg befolkningstallene i Indien og Pakistan eksplosivt, med alvorlig fare for hungersnød til følge. Borlaug så dette problem, og løste det, men måden han gjorde det på skulle blive kontroversiel. Han valgte nemlig at genmodificere en hvedeart, så den ville have højere ernæringsværdi, og være mere modstandsdygtig.
Inderne og pakistanerne havde nemlig ikke andet end hvad vi i Danmark kalder økologiske landbrug, med lavt udbytte og meget arbejde på grund af manglende mekanisering. Alt var naturligt, ganske som i middelalderen, og sultedøden var en reel risiko hvis høsten slog fejl. Jeg har aldrig selv prøvet at sulte længere end en eftermiddag, men jeg kan ikke forestille mig at det er morsomt, når man f.eks. hører historier om at folk var villige til at spise børn under belejringen af Leningrad eller i Ukraine under holodomor.
 |
| Holodomor, betyder "død ved sult", og referer til Stalins overlagte folkemord mod ukrainerne i starten af tredverne, da han stjal deres mad. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar