Jeg startede den her blog med et metafilosofisk spørgsmål, og dammit!, nu er jeg sgu igang med det igen. På et af de forums som jeg følger på internettet var der for nyligt en fyr der startede en tråd med et spørgsmål i, som af de andre deltagere blev pandet for ikke at være filosofisk, og derfor kategoriseret forkert. Fyren der stillede spørgsmålet er enten verdens største troll, eller også alvorligt mentalt handikappet, så ham er jeg faktisk ikke så interesseret i at snakke om. Men reaktionen på hans tråd fik mig til at tænke.
I virkeligheden er alle spørgsmål filosofiske på et eller andet plan, men de spørgsmål som vi normalvis anser for at være filosofiske er de spørgsmål der ikke kan besvares med nogen anden metodologi end den filosofiske, dvs. at de kun kan besvares gennem den rationelle tanke, og ikke gennem observation.
Hvad universet er for noget, er et filosofisk spørgsmål, men de fleste ville nok foretrække at en fysiker svarer på det, fordi det kræver at man rent faktisk kikker på universet, i stedet for bare at tænke over det. Hvad filosofi er, er et alene filosofisk spørgsmål, fordi man alene kan svare på det ved at tænke over det. Hvis et barn faldt i en dyb koma, og først vågnede tyve år senere, vil det ikke have kunnet opbygge et svar på hvad universet er for noget, fordi besvarelsen af det spørgsmål kræver at han kunne kikke ud, men han ville godt kunne svare på hvad filosofi er, fordi det spørgsmål kun ville kræve at han var i stand til at tænke rationelt. Chancen for at dette nogensinde vil ske er selvfølgelig meget lille, men det kunne ske.
En anden, og kortere måde at sige det på, er at i den filosofiske metodologi tager rationaliteten præcedens over data, mens data tager præcedens over rationaliteten i alle andre videnskaber. En matematiker kan ikke bedrive matematik uden data i form af tal, en litteraturhistoriker kan ikke bedrive litteraturhistorie uden data i form af litteratur og historie, og Galileo ville ikke som fysiker kunnet have bedrive sin (bogstaveligt talt) banebrydende fysik uden data fra verdensrummet opsamlet gennem sin kikkert. Derimod behøver en filosof ikke rigtig data i nogen form, men ofte kun et spørgsmål, som f.eks. "Hvordan bør data eller information analyseres?"
Her bliver det i øvrigt for alvor interessant. For ingen af de andre videnskaber kan overveje sig selv, uden at blive filosofiske. I samme øjeblik en astrofysiker begynder at ville diskutere metodologi, træder han ud af astrofysikken og ind i filosofien, for intet bjerg af data vil nogensinde kunne fortælle ham hvordan det bør fortolkes på en rationel måde. Selve spørgsmålet om hvad der er en rationel analyse af data, og hvad der ikke er, er et rent filosofisk spørgsmål. Det er ganske vidst et videnskabsfilosofisk spørgsmål, men rationaliteten tager stadig præcedens over data når det skal behandles.
Så for at konkludere: Alle spørgsmål er filosofiske, den eneste forskel er hvor meget de er det.
I virkeligheden er alle spørgsmål filosofiske på et eller andet plan, men de spørgsmål som vi normalvis anser for at være filosofiske er de spørgsmål der ikke kan besvares med nogen anden metodologi end den filosofiske, dvs. at de kun kan besvares gennem den rationelle tanke, og ikke gennem observation.
Hvad universet er for noget, er et filosofisk spørgsmål, men de fleste ville nok foretrække at en fysiker svarer på det, fordi det kræver at man rent faktisk kikker på universet, i stedet for bare at tænke over det. Hvad filosofi er, er et alene filosofisk spørgsmål, fordi man alene kan svare på det ved at tænke over det. Hvis et barn faldt i en dyb koma, og først vågnede tyve år senere, vil det ikke have kunnet opbygge et svar på hvad universet er for noget, fordi besvarelsen af det spørgsmål kræver at han kunne kikke ud, men han ville godt kunne svare på hvad filosofi er, fordi det spørgsmål kun ville kræve at han var i stand til at tænke rationelt. Chancen for at dette nogensinde vil ske er selvfølgelig meget lille, men det kunne ske.
En anden, og kortere måde at sige det på, er at i den filosofiske metodologi tager rationaliteten præcedens over data, mens data tager præcedens over rationaliteten i alle andre videnskaber. En matematiker kan ikke bedrive matematik uden data i form af tal, en litteraturhistoriker kan ikke bedrive litteraturhistorie uden data i form af litteratur og historie, og Galileo ville ikke som fysiker kunnet have bedrive sin (bogstaveligt talt) banebrydende fysik uden data fra verdensrummet opsamlet gennem sin kikkert. Derimod behøver en filosof ikke rigtig data i nogen form, men ofte kun et spørgsmål, som f.eks. "Hvordan bør data eller information analyseres?"
Her bliver det i øvrigt for alvor interessant. For ingen af de andre videnskaber kan overveje sig selv, uden at blive filosofiske. I samme øjeblik en astrofysiker begynder at ville diskutere metodologi, træder han ud af astrofysikken og ind i filosofien, for intet bjerg af data vil nogensinde kunne fortælle ham hvordan det bør fortolkes på en rationel måde. Selve spørgsmålet om hvad der er en rationel analyse af data, og hvad der ikke er, er et rent filosofisk spørgsmål. Det er ganske vidst et videnskabsfilosofisk spørgsmål, men rationaliteten tager stadig præcedens over data når det skal behandles.
Så for at konkludere: Alle spørgsmål er filosofiske, den eneste forskel er hvor meget de er det.
