#15 homo > hetero

Misforstå mig ikke kvinder, jeg synes I er dejlige. Men for nyligt er det gået op for mig hvor lettere livet ville være for mig, hvis jeg bare havde været homo. Selvfølgelig er det for længst blevet for sent for mig at skifte præference. Men hvis du har en præ-pubertær søn, så håber jeg at dette vil overbevise dig om at han trænger til balletundervisning!  

Buddykærester

Forestil dig at du har en god ven. En rigtig buddy, som du bare hygger dig sammen med. Der er ingen spændinger, og I kan bare være jer selv når I er sammen. Hvis I har lyst til at spise pizza, så ringer I efter pizza. I gør rent i jeres eget tempo, og en god dag behøver ikke bruges på andet end at spille x-box.

Man kan sige meget godt om kællinger. Men mænd forstår sgu hinanden.

Buddysex

Ingen mand med respekt for sig selv har nogensinde sagt nej til sex, bare fordi han havde hovedpine. Men det gør kvindfolk! Forestil dig nu at du efter en lang og hård dag med Halo, Guitar Hero og pizza skimmer over mod din buddykæreste og hvisker "tænker du det samme som mig B2?".
Nuvel, misforstå mig ikke. I mine forhold er der også kun én penis, og det er ikke min numse dén skal op i. Men hvis du havde været heldig nok til at have modtaget balletundervisning som barn, så ville du velkomme en ekstra penis, som en roer der har et hul i sin båd velkommer en korkprop!

Et win-win for alle.

Nå, behøver jeg skrive mere, eller sender du lille Tue til den kongelige ballet?

# 14 Terror eller frihedskamp?

Man siger ofte at den ene mands terrorist er den andens frihedskæmper. Men man plejede også at sige  at jorden var universets centrum, og at universet kun var så stort som vores solsystem. Men jeg har heldigvis efter omverdenens uretfærdige fordømmelse af PKK lavet en objektiv liste over kendetegn for terrorgrupper. Og det at være på en terrorliste er ikke en del af det! 

Lad mig sige det med det samme: Jeg sympatiserer med PKK. Hvis det at sige dette så åbenmundet som jeg nu gør på internettet betyder at jeg kommer til at blive overvåget, så er det helt i orden med mig. Vi har heldigvis endnu ikke indført tanke-kriminalitet i Danmark, og det eneste de kære spioner vil finde er min enorme samling af ballonporno (vi har alle vore små hemmeligheder).
Men nu har jeg knævret nok, her er min liste:

Punkt 1: Terrorister går efter civilister der ikke er direkte ansvarlige i deres kamp. Frihedskæmpere angriber soldater, og mennesker der har direkte ansvar så som politikere.

Både terrorgrupper og frihedskæmpere lægger bomber ud, men frihedskæmpere ringer inden de detonerer dem, så offentligheden har en chance for at redde civile. Terrorister går efter at dræbe så mange civile som muligt, og kan ikke se det moralsk forkastelige i denne idé. En frihedskæmper dræber soldater. Selvfølgelig er det sørgelig når en ung soldat dør, men vi anerkender at hæren er civilsamfundets bolværk og at de der melder sig til at være soldater, melder sig for at forsvare civilisterne, og ikke omvendt. For en soldat er døden en arbejdsrisiko han er bekendt med, mens det for civilisten er en tragedie. Derfor er der enorm forskel på at dræbe en uskyldig civilist og en uskyldig soldat.

Ingen af de mennesker der sad i WTC d. 11. september 2011 var direkte ansvarlig for noget som helst deres land havde bedrevet, som de Al-Qaeda terrorister der selvmorderisk fløj ind i dem var blevet så rasende over. Her er igen en forskel mellem terrorister og frihedskæmpere: Frihedskæmpere likviderer kun de ansvarlige.
Det er helt legitimt at dræbe en premierminister selvom han er civilist, når blot han er direkte ansvarlig for den uretfærdighed man vil rette op på. Selvfølgelig er det beklageligt at man vælger at kæmpe sin kamp med vold og våben, men kampen er legitim når bare den ikke går efter civile uden direkte ansvarlighed.

Du vil nu have spottet at der kun er ét punkt på min liste. Tillykke, det er næsten ligeså let at spotte, som forskellen mellem en terrorist og en frihedskæmper.

Til slut vil jeg bare gerne sige at kurderne var, er, og vil forblive. Længe leve det frie Kurdistan!

# 13 Halloween

Mange TV-julekalendere handler om en eller anden tosse, der hader julen og vil have den ødelagt. Jeg kan personligt godt lide julen. Man får jo gaver... Men jeg har set mig gal på Halloween. Jeg kan huske da jeg var barn, og for første gang hørte at man ville til at fejre det i Danmark. Dengang slog vi det alle hen, som en underlig gimmick der snart ville passere, men det gjorde den ikke. Derfor har jeg her skrevet tre gode grunde til at tage livet af Halloween i Danmark:

 1. Det handler om penge!


Misforstå mig ret, jeg har intet imod penge - som sådan. Men jeg synes ikke det er et godt fundament for en helligdag. Nej, så har jeg det bedre med at det hele starter som en morsom lille overtro, og så senere bliver finansielt, sådan som det skete med julen. Selvfølgelig skal vi forsøge så godt vi kan på at købe hinandens kærlighed, det giver sig selv. Det er jo det hele vores civilisation er bygget på. Men vi skal gøre det til rette tid, nemlig en tid hvor vi i det mindste kan bilde os selv ind at vi gør det for Jesus' skyld. Jesus smiler i himlen hver gang du giver din kæreste blondetrusser.

 
2. Det er uhyggeligt!

Der er en rød tråd der løber igennem alle danske helligdage, og som gør dem særegen danske. Selvom pizza, kristendommen og stangtennis jo egentligt er udanske, ligesom de fleste af de helligdage vi har overtaget fra romere, og jøder, såsom jul og påske, så er der denne røde tråd der binder dem sammen og gør dem danske. Jeg taler selvfølgelig om hygge! Og her passer halloween bare ikke ind, for ligemeget hvordan man forsøger på at vende eller dreje det, så er halloween altså bare ikke hyggelig - det er uhyggeligt, og derfor kan det aldrig blive en legitim dansk helligdag!

3. Skidtet falder for tæt på min fødselsdag!

Jeg bliver 21, d. 27 oktober. Det er skræmmende tæt på Halloween, der er bare 4 dage senere! Jeg ville ikke have noget imod at have hyggelige julenisser, eller påskekyllinger omkring mig nær min fødselsdag, men hvis jeg ser ét til grotesk smilende græskarhovede, så losser jeg det lige i kæften!

#12 Åbent brev til en vred muslim

Kaldet til Islam har været på TV hele dagen. De virker vrede og vil omvælte det vestlige samfund. Dette er et åbent brev til dem, og alle andre der hellere vil ødelægge end at samarbejde, muslimer eller ikke muslimer. 

Kære vrede Muslim

- Og det mener jeg i øvrigt. Du skal vide at de der hader dig kun hader dig fordi de frygter dig. Du skal vide at vi frygter dig, fordi du tror uden at tvivle. Fordi du hellere vil lytte til kolde bøger, end fordømme vold mod dine medmennesker. Vi frygter dig, fordi du hellere vil tjene din gud end dine medmennesker, og fordi du har givet din menneskelighed væk for at tjene ham. Du skal vide at vi frygter dig fordi du tror du forstår livet, når du kun bekymrer dig om hvad der kommer efter det. Vi frygter fordi du tror så stærkt, når vi andre kun har tvivl. Vi frygter dig fordi du tror på våbenmagt, mens vi andre tror på fred. Men mest af alt rygter vi dig, fordi vi tror på demokratiet, og dialogens milde magt. Men det er måske slet ikke nok imod din vrede.

Kære vrede Muslim. Du skal vide at vi ikke hader dig. Vi frygter dig kun, og når du er klar vil vi gerne tage imod dig, så godt vi kan. Men lige nu er vi små og bange, og hvor der er frygt kan der ikke være kærlighed.

Kære vrede Muslim

Salam!

#11 Hvad er et filosofisk spørgsmål?

Jeg startede den her blog med et metafilosofisk spørgsmål, og dammit!, nu er jeg sgu igang med det igen. På et af de forums som jeg følger på internettet var der for nyligt en fyr der startede en tråd med et spørgsmål i, som af de andre deltagere blev pandet for ikke at være filosofisk, og derfor kategoriseret forkert. Fyren der stillede spørgsmålet er enten verdens største troll, eller også alvorligt mentalt handikappet, så ham er jeg faktisk ikke så interesseret i at snakke om. Men reaktionen på hans tråd fik mig til at tænke.

I virkeligheden er  alle spørgsmål filosofiske på et eller andet plan, men de spørgsmål som vi normalvis anser for at være filosofiske er de spørgsmål der ikke kan besvares med nogen anden metodologi end den filosofiske, dvs. at de kun kan besvares gennem den rationelle tanke, og ikke gennem observation.

Hvad universet er for noget, er et filosofisk spørgsmål, men de fleste ville nok foretrække at en fysiker svarer på det, fordi det kræver at man rent faktisk kikker på universet, i stedet for bare at tænke over det. Hvad filosofi er, er et alene filosofisk spørgsmål, fordi man alene kan svare på det ved at tænke over det. Hvis et barn faldt i en dyb koma, og først vågnede tyve år senere, vil det ikke have kunnet opbygge et svar på hvad universet er for noget, fordi besvarelsen af det spørgsmål kræver at han kunne kikke ud, men han ville godt kunne svare på hvad filosofi er, fordi det spørgsmål kun ville kræve at han var i stand til at tænke rationelt. Chancen for at dette nogensinde vil ske er selvfølgelig meget lille, men det kunne ske.

En anden, og kortere måde at sige det på, er at i den filosofiske metodologi tager rationaliteten præcedens over data, mens data tager præcedens over rationaliteten i alle andre videnskaber. En matematiker kan ikke bedrive matematik uden data i form af tal, en litteraturhistoriker kan ikke bedrive litteraturhistorie uden data i form af litteratur og historie, og Galileo ville ikke som fysiker kunnet have bedrive sin (bogstaveligt talt) banebrydende fysik uden data fra verdensrummet opsamlet gennem sin kikkert. Derimod behøver en filosof ikke rigtig data i nogen form, men ofte kun et spørgsmål, som f.eks. "Hvordan bør data eller information analyseres?"

Her bliver det i øvrigt for alvor interessant. For ingen af de andre videnskaber kan overveje sig selv, uden at blive filosofiske. I samme øjeblik en astrofysiker begynder at ville diskutere metodologi, træder han ud af astrofysikken og ind i filosofien, for intet bjerg af data vil nogensinde kunne fortælle ham hvordan det bør fortolkes på en rationel måde. Selve spørgsmålet om hvad der er en rationel analyse af data, og hvad der ikke er, er et rent filosofisk spørgsmål. Det er ganske vidst et videnskabsfilosofisk spørgsmål, men rationaliteten tager stadig præcedens over data når det skal behandles.

Så for at konkludere: Alle spørgsmål er filosofiske, den eneste forskel er hvor meget de er det.

#10 Reklamer

En hurtig besked til reklameomdelere:

Jeg er meget beæret over at I tror jeg har købekraften til at købe alt det junk I reklamerer for, men I tager desværre fejl. Jeg er på SU og det er grunden til at jeg blander min mad med savsmuld for at spare penge. Men jeg er da helt bestemt glad for jeres reklamer, og jeg vil også læse dem igennem, hvis I gør en lillebitte tjeneste for mig:

Print jeres reklamer på mere absorberende papir!

#9 Ushanka

Lad det være sagt med det samme, jeg kan godt lide russere. Jeg afsluttede endda mit første blogindlæg med at opfordre folk til at læse Idioten. Russen har meget at være stolt af, men idag i min lokale Brugs blev jeg mindet om det modefænomen der mere end noget andet modefænomen fra Rusland, er noget russerne kan være stolt af: Ushankaen! 

Jeg har længe haft lyst til at eje en ushanka, men de få gange jeg har set en, har den enten siddet på en gammel mand, der ville dække en skaldet plet, eller haft et 4-cifret prismærke under sig, der langt overgår min finansielle formåen.

Til trods for dette elsker jeg ushankaen. Den er både mandig og praktisk. Jeg ved at mandig og praktisk er så godt som synonymer, når det kommer til beklædning, men for fanden! Ushankaen er det ultimative indenfor praktikalitet og mandighed. Hvad den russiske strækmarch er for den travle mand der ikke har tid til at motionere, det er ushankaen for den kolde og praktiske mandlige mand. Overlad filthuer og højhælede støvler til kvindfolk. Den slags kan man ikke strækmarchere i, og derfor vil vi mandlige mænd ikke høre om det!